Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

Psykolog eller psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Kunne du tænke dig at arbejde psykoterapeutisk med patienter med personlighedsforstyrrelser og samtidig blive en del af en stor psykoterapeutisk klinik tæt på forskning?

Stillingen er i Team for emotionelt ustabil (EUP) og ængstelig evasiv (ÆEP) personlighedsstruktur (Team 1), der varetager behandling for disse grupper.

Behandlingen er organiseret i pakkeforløb og patienterne tilbydes MBT eller DAT til EUP og MBT-MIT til ÆEP i kombinere
de gruppe- og individuelle forløb. Teamet er tværfagligt (læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver), der alle har terapeutiske forløb individuelt såvel som i gruppe (co-terapeuter i grupper 2 og 2). Alle terapeuter er veluddannede i MBT og/eller DAT.

Der er høj grad af faglighed, god stemning og stort sammenhold, fine supervisionsmuligheder og konferencer med plads til drøftelser. Du skal have lyst til at indgå i daglige fælles refleksioner, hvor tvivl, nysgerrighed og forskellig faglighed er i spil.

Team 1 er ét af 4 teams i Psykoterapeutisk Klinik, og der er løbende samarbejde mellem alle teams samt fællesundervisning og månedlige fælles personalemøder. Klinikken omfatter i alt fire teams: Team 1 - emotionelt ustabil personlighedsstruktur; ængstelig evasiv personlighedsstruktur; Team 2 - depression; Team 3 - PTSD og Team 4 for OCD og angstlidelser.

Klinikken som helhed (ca. 50 læger, psykologer, psykoterapeuter og sekretærer) anvender evidensbaserede psykoterapeutiske metoder indenfor både den psykodynamiske og den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme.

Psykoterapeutisk Klinik er en dynamisk og udfordrende arbejdsplads med gode faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder på et højt niveau, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden.

Psykoterapeutisk Klinik er beliggende i Nannasgade 28, 2200 København N.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • DAT individuelt og i gruppe med EUP, evt. MBT
  • MBT-MIT med ÆEP
  • Indledende vurderinger (forsamtale med diagnostik) af alle klinikkens patientkategorier, og evt. opfølgende vurderinger/assessments
  • Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
  • Undervisning samt evt. udviklings- og forskningsopgaver
  • Evt. muligheder for andre terapi forløb med andre typer ikke-psykotiske lidelser for eks. PTSD

Dertil kommer, i mindre omfang, deltagelse i opgaveløsning på Psykiatrisk Center København som helhed (f.eks. supervision, krisesamtaler eller testpsykologiske undersøgelser).  

Ønskede kvalifikationer:

  • Autorisation som psykolog eller tæt på dette, eller en sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver med psykiatrisk erfaring samt psykoterapeutisk videreuddannelse og erfaring
  • Meget gerne erfaring med DAT eller KAT i gruppe, evt. MBT
  • Psykiatrisk erfaring samt kendskab til målgruppen
  • Erfaring med at optage anamnese/ at lave en indledende vurdering
  • Gerne uddannelse i DAT eller KAT, evt. MBT

Yderligere oplysninger:

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk

Løn og vilkår

Der er tale om fast stilling på 37 timer om ugen, den 1. december 2025 eller efter aftale. 

Forud for ansættelse og efter aftale med den udvalgte ansøger, vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser jf. regionens retningslinjer.

Du ansættes efter gældende overenskomst og dertilhørende arbejdstidsaftale.

Klinikken har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ansøgning
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til afsnitsledende specialpsykolog Shamaiela Anwar og sendes online via linket her på siden senest den 20. oktober 2025

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt 22 og 23.oktober 2025

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Shamaiela Anwar
    Shamaiela.Anwar@regionh.dk
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264554
  • Quick-nr.
    482141
  • Indrykningsdato
    03-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Shamaiela Anwar
    Shamaiela.Anwar@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264554
  • Quick-nr.
    482141
  • Indrykningsdato
    03-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske med lyst til at gøre en forskel for sårbare unge søges til Bispebjergs intensive ungdomspsykiatriske afsnit B104

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
02-10-2025

Ansøgningsfrist
22-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske og motiveres du af at gøre en forskel for mennesker på et psykiatrisk intensivt afsnit i Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
23-09-2025

Ansøgningsfrist
08-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejersker - Er det noget for dig?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
02-10-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Lygten 37, 2400 København nv
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nattevagt søges til intensivt afsnit i lige uger på Psykiatrisk Center Amager, afsnit D1

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej, 2300 Amager
Sygeplejerske

Opslået
30-09-2025

Ansøgningsfrist
14-10-2025