Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske søges til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet - medicinsk sengeafsnit 3124
Er du sygeplejersken, der møder hver dag med engagement og nysgerrighed? Hos os bliver du en del af et team, hvor professionel omsorg, faglig stolthed og fællesskab går hånd i hånd. Her får du plads til at vokse, udfolde dig og gøre en reel forskel for både patienter og kollegaer – hver eneste dag.
Hvem er vi
I medicinsk sengeafsnit på Afdeling for Transplantation og Sygdomme i fordøjelsessystemet indlægges patienter der er under udredning for tarmsvigt, vurderes om de skal opstartes i hjemmeparenteral ernæring, patienter med svær opblussen i deres IBD-sygdom, og patienter med akut eller kronisk leversvigt der kræver specialiseret behandling. Afdelingen modtager desuden meget svære forgiftnings patienter (f.eks. Svampe eller paracetamol) fra hele landet. Afsnittet har 20 senge.
Patientforløbene svinger meget mellem svært kronisk syge til akutte problemstillinger. Dagene er aldrig helt ens - tempoet kan være højt, og i næste øjeblik er der rig mulighed for faglig fordybelse og hyggeligt samvær med patienter, pårørende og kollegaer.
Vi er i medicinsk søjle cirka 33 sygeplejersker, to oversygeplejersker, en klinisk sygeplejespecialist, en sygeplejekoordinator, en klinisk underviser og tre kliniske vejledere. Medicinsk søjle består af et sengeafsnit og tre klinikker, som tilsammen varetager behandlingen og plejen af vores patienter.
Vi vil beskrive os selv, som en skøn blandet personalegruppe, både hvad angår erfaring, køn, alder og interesser. Vi brænder for det vi laver og er fagligt stolte. Vi sætter en dyd i at have gode relationer til vores patienter. Desuden har vi stor fokus på hinanden som personalegruppe, og arbejder kontinuerligt med at bevare det gode humør og passe på hinanden når hverdagen kan være travl.
Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet rummer desuden tre kirurgiske sengeafsnit, sammenlagt syv klinikker og et endoskopiafsnit. Fælles for alle afsnit og klinikker er, at vi har meget tæt samarbejde og hjælper hinanden. Afdelingen hører under CKO – Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet.
Vi kan tilbyde dig
- Mulighed for indflydelse på din arbejdsplan i en fast stilling på 37 timer eller efter aftale i skiftende vagter og weekendarbejde hver 3. weekend.
- Et tilrettelagt introduktionsprogram af 6-8 ugers varighed, afhængigt af dine forudsætninger og kompetencer, samt løbende opfølgning med introduktionssamtaler med oversygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist.
- Tilknytning til en sygeplejefaglig mentor fra personalegruppen, som både vil hjælpe dig ind i specialet, og samtidig bidrage til at du falder godt til socialt i afdelingen.
- Et stærkt socialt og fagligt fællesskab, hvor vi prioriterer arbejdsglæde og trivsel.
- Faglig og personlig udvikling i en afdeling med fokus på forskning, innovation og høj ekspertise.
- Gastroenterologisk efteruddannelse.
- Danmarks bedste udsigt og friskbagte boller tirsdag og torsdag.
Vi søger dig, som
- Er engageret og fagligt nysgerrig med lyst til at arbejde i et komplekst og højspecialiseret medicinsk miljø.
- Tager aktivt ansvar for din egen udvikling, ser udfordringer som muligheder, og betragter læring som en kontinuerlig proces.
- Ønsker at fordybe sig i afdelingens subspecialer og på den måde gøre en forskel både for patienternes livskvalitet og afdelingens faglige miljø.
- Har gode samarbejdsevner både i monofaglige og tværfaglige teams.
Praktisk info
Ansøgningsfrist: 22. Oktober 2025
Tiltrædelse: 1. December eller efter aftale
Har du eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen, så kan oversygeplejerske Mikkel Riisager Gustafsen kontaktes på tlf. 35 45 10 36 eller mail Mikkel.Riisager.Gustafsen@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Følg os på Instagram: @tarmsvigt_leversygdomme
Bliv en del af en afdeling, hvor du kan gøre en reel forskel – både for patienterne og for dig selv. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
mikkel riisager gustafsen
mikkel.riisager.gustafsen@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264684 - Quick-nr.
482170 - Indrykningsdato
04-10-2025 -
Ansøgningsfrist
22-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
mikkel riisager gustafsen
mikkel.riisager.gustafsen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264684 - Quick-nr.
482170 - Indrykningsdato
04-10-2025 -
Ansøgningsfrist
22-10-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv tilsynsgående sygeplejerske på Psykiatrisk Center Glostrup - Vær med til brobygning mellem psykiatri og somatik
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
25-09-2025Ansøgningsfrist
15-10-2025 -
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske: Vil du være en del af Danmarks bedste dobbeltdiagnosebehandling?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bindesbøll Allé 14, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
25-09-2025Ansøgningsfrist
09-10-2025 -
Har du erfaring som sygeplejerske og lyst til at udfordre dig selv i et spændende speciale?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
16-09-2025Ansøgningsfrist
19-10-2025 -
Vil du være med til at gøre en forskel i kræftpatienters liv – hver dag?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
20-09-2025Ansøgningsfrist
19-10-2025 -
Sygeplejerske søges til afsnit med et godt introduktionsprogram - og mulighed for at være med i en spændende udvidelse
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
23-09-2025Ansøgningsfrist
15-10-2025