Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Drømmer du om en sygeplejerskestilling på et affektivt sengeafsnit?

Vil du være med til at gøre en forskel i psykiatrien i vores lille afsnit med relations arbejde som omdrejningspunkt for behandlingen?
Har du hjertet på rette sted og finder du glæde i en dagligdag, hvor vi hjælpes om de komplekse opgaver?

Vi søger en sygeplejerske i stilling på 37 timer ugentlig i blandede vagter til vores specialiserede afsnit for affektive lidelser

Vi ønsker en kollega, der ligesom os sætter patienterne højt og påskønner det arbejde, vi sammen kan levere. Vi er en højt engageret tværfaglig personalegruppe som værner om vores medmenneskelige tilgang til patienterne. Ligesom vi vægter patient- og pårørende inddragelse højt.

I stillingen får du mulighed for at udvikle dig fagligt og opleve, hvilken betydning du kan få for patienter indlagt på et åbent affektivt afsnit. Vi er stolte af vores klare rammer og struktur på afsnittet, der er med til at sikre, at der er strukturerede behandlingsaktiviteter for alle vores patienter. Dette er også med til at skabe et trygt og rart miljø for både medarbejdere og patienter. Vi har mange studerende og elever og vægter et godt læringsmiljø højt, hvilket du vil blive en del af.

Hvad tilbyder vi dig? 

  • Introduktion og oplæring tilpasset dit erfaringsniveau
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer 
  • Et afsnit med en god normering
  • Indflydelse på patientforløb, behandlingsaktiviteter og kollegialt fællesskab
  • Patientforløb, hvor relationen er det bærende fundament
  • Supervision i afsnittet hver 2. uge med afsæt i den kognitive reference
  • Undervisningstilbuddet Godt i gang på PCK, hvor du mødes med andre nyansatte og bliver undervist og vejledt i forskellige temaer af de kliniske specialister på centeret
  • Mulighed for at blive nøgleperson inden for et område som har din interesse


Hvem er du?
Du er omsorgsfuld, empatisk og vægter faglighed og ordentlighed højt. Du har tidligere psykiatrisk erfaring og gerne erfaring med at vejlede studerende. Det er naturligt for dig at være åben og nysgerrig på dine omgivelser og medmennesker. Du er struktureret og arbejder godt med at følge skemaer og vejledninger, og så har du lyst til at bidrage med din viden i vores team.

 

Din hverdag
Din hverdag vil indebære planlægning af patienternes forløb, fokus på patienternes medindflydelse på egen behandling og faglig sparring med dygtige kollegaer. 

Afsnittets behandlingsmål er blandt andet diagnostisk udredning, bedring af funktionsniveau og sygdomsforståelse. Vi arbejder aktivt ud fra sygeplejeprocesserne. Vores behandlingstilbud bygger på de miljøterapeutiske principper samt den kognitive tilgang. Vi har fokus på at tilrettelægge et meningsfyldt behandlingstilbud i samarbejde med det ambulante område.
 

Tidligere patienter har beskrevet deres indlæggelse hos os således:
’Her er jeg blevet set, hørt og rummet. Her findes omsorg, støtte og kærlige spark. Her er plads til grin, gråd og alt midt imellem’

’Det her er et kollektiv for mennesker i smerte. Nogle gange er det hårdt, andre gange er det helt unikt og nærmest magisk. Efter mange år med depression mærker jeg endelig at få den rigtige hjælp. Det her sted er noget helt særligt’
 

Interesseret?
For informationer vedrørende stillingen kontakt gerne oversygeplejerske Maja Klinghoffer på 30282302.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter med weekend vagt hver tredje weekend. Der må forventes få nattevagter i vagtrullet.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
 

Ansøgningsprocedure
Søg stillingen via link på siden senest den 21. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt løbende. 

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. december 2025.  

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".
 

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

I forbindelse med det nye byggeri på Bispebjerg, etableres en affektiv afdeling på Frederiksberg med nye afsnit, hvor vi forventes at flytte ind i 2. kvartal 2026. I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Maja Klinghoffer
    maja.scheel.klinghoffer@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264712
  • Quick-nr.
    482234
  • Indrykningsdato
    06-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Maja Klinghoffer
    maja.scheel.klinghoffer@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264712
  • Quick-nr.
    482234
  • Indrykningsdato
    06-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ældrepsykiatrisk døgnafsnit Psykiatrisk Center Ballerup søger to sygeplejersker

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 24, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
02-10-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til nyt Hjertecenter Hovedstaden – invasiv kardiologi, korte kontakter, højt specialiseret og sygeplejen i fokus

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
26-09-2025

Ansøgningsfrist
21-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Lygten 37, 2400 København nv
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du styrke dine kompetencer i psykiatrisk sygepleje? Bliv en del af Afsnit 6

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 17, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
16-09-2025

Ansøgningsfrist
06-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til lukket retspsykiatrisk afsnit A1 på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
25-09-2025

Ansøgningsfrist
12-10-2025