Region Hovedstaden

Diakonissestiftelsen

Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

Timelønnede sygeplejerskeafløsere søges til Diakonissestiftelsens Hospice

Har du lyst, mod og personligt overskud til at udfordre dig selv i et udviklende og inspirerende tværfagligt felt? Så har du hermed muligheden for at blive tilknyttet Diakonissestiftelsens Hospice, som timelønnet afløser for vores sygeplejersker.

Diakonissestiftelsens Hospice består af et hospice med plads til 16 indlagte patienter og et udgående hospiceteam, der varetager den palliative indsats af hjemmeboende patienter.

Vi søger sygeplejersker, der kan træde til ved fx akut opstået sygdom, afvikling af kurser og afholdelse af ferie hos det faste personale. Vi søger sygeplejersker, der kan dække dag- og aftenvagter alle ugens dage.

Formålet med vores arbejde er at hjælpe patienterne og deres pårørende til at leve bedst muligt med døden i vente.

Dine kolleger bliver et tværfagligt team bestående af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, musikterapeut, socialrådgiver, kokke, præst, sekretærer og teknisk personale. Vi arbejder holistisk og ud fra antagelsen om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for patienten og dennes pårørende.

Kvalifikationer:

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • har klinisk erfaring efter endt grunduddannelse
  • er god til at bevare overblikket og kan håndtere uforudsete situationer
  • er empatisk og reflekteret
  • har et personligt overskud og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer
  • har gode kommunikationsevner, såvel mundtligt som skriftligt

Vi tilbyder:

En fantastisk arbejdsplads med høj faglighed og stor opmærksomhed på arbejdsmiljøet.

Arbejdstid:

Vi har brug for sygeplejersker, der kan dække dag- og aftenvagter alle ugens dage.

Om arbejdspladsen kan også siges:

Vores vision er vedvarende at udvikle og bevare Hospice på en måde, hvor patienter og pårørende oplever at der er nærvær, gode rammer og empatiske og kompetente medarbejdere.

Vi gør meget for at sikre det gode arbejdsmiljø gennem respekt for hinandens faglighed, kompetencer og forskelligheder. Vi prioriterer tid til faglige diskussioner, etisk refleksion og tværfaglige konferencer, som vi ved medvirker til at bevare Hospice som en sund og dynamisk arbejdsplads.

På Hospice har vi stor glæde af at arbejde i æstetiske rammer i vores smukke hus. Huset giver gode forhold for både patienter, pårørende og personale.

Det praktiske:

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maria Scheutz eller hospicechef Jesper Grud Rasmussen telefon: 38 38 49 49. Du er også meget velkommen til at komme forbi og se Hospice.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Yderligere oplysninger finder du på vores hjemmeside: www.diakonissestiftelsen.dk/hospice.

Om Diakonissestiftelsen

Diakonissestiftelsen er en unik velfærdsorganisation. Vores erfaring og viden, vores nysgerrighed efter at finde løsninger, der hjælper det enkelte menneske, samt vores stærke og levende værdigrundlag har gennem mere end 160 år placeret os centralt i det danske velfærdssamfund – dengang som nu.

Med afsæt i et diakonalt menneskesyn er vi til stede i vores omverden dér, hvor der er brug for os. Dér, hvor vores faglighed, medmenneskelighed og ordentlighed gør en forskel for hvert enkelt menneske, vi hjælper, og for det samfund, vi er en del af.

På Diakonissestiftelsen ser vi altid mennesket. Vores mål er at yde den bedste indsats og skabe positiv forandring, der styrker og udvikler menneskers livskvalitet og livsmestring.

Vi glæder os til at møde dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Kontaktperson
    Jesper Grud Rasmussen
    jera@diakonissen.dk
    +45 38 38 49 90
  • Adresse
    Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    482865
  • Indrykningsdato
    26-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Diakonissestiftelsens Hospice
  • Adresse
    Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Jesper Grud Rasmussen
    jera@diakonissen.dk
    +45 38 38 49 90
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    482865
  • Indrykningsdato
    26-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske Vikar

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2030