Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 19, 2750 Ballerup

Alsidig og struktureret konsulent til Kompetencecenter for Recovery

Motiveres du af at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og fagligheder og har du lyst til - sammen med dedikerede kollegaer – at gøre en forskel for patienter og medarbejdere i psykiatrien?

Er du en erfaren konsulent med organisatorisk forståelse, og har du lyst til at arbejde selvstændigt med en bred portefølje af drifts- og udviklingsopgaver? Så er det måske dig, vi mangler i Kompetencecenter for Recovery.

 

Om stillingen
Stillingen er forankret i det team, der driver og udvikler Skolen for Recovery. Du kommer også til at indgå i centrets tværgående opgaver og bliver en del af i et mindre konsulent- og projektlederteam.

Du får en central rolle i at koordinere og understøtte skolens drift og daglige aktiviteter, med ansvar for mange forskellige og ofte samtidige opgaver.  Du bliver skoleteamets daglige anker, så du skal trives i et miljø, hvor der sker meget, og hvor henvendelser, spørgsmål og spontane idéer er en del af hverdagen. Du får et tæt samarbejde med underviserne på skolen, din nærmeste leder og centerets chefkonsulent.

Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for at præge dens indhold. Vi ser for os, at du især vil få to centrale roller:

Nøgleperson for skolens drift og administration

  • Bidrage til kursusudvikling og skemalægning.
  • Holde overblik over henvendelser og igangværende opgaver og sikre opfølgning og fremdrift.
  • Koordinere samarbejdet med eksterne undervisere og matrikler.
  • Varetage økonomiske opgaver, herunder kontrakter og honoraradministration.
  • Planlægge og gennemføre udviklingsdage i tæt samarbejde med teamet.
  • Bidrage til fremdrift i skolens strategiske udviklingsspor.
  • Have et tværgående blik på teamet og den enkeltes kompetencer og bidrage til koordinering af den samlede opgaveløsning.

Projektleder og faglig sparringspartner på skolen og på tværs af center

  • Lede og understøtte projekter og arbejdsgrupper- både internt i centret og tværgående med de psykiatriske enheder.
  • Udarbejde beslutningsgrundlag, sagsfremstillinger og kommunikationsmateriale.
  • Indsamle, analysere og formidle data, der understøtter strategiske beslutninger.
  • Bidrage til den strategiske udvikling af skole, center, psykiatri og recovery-område.
  • Se nye muligheder for tværgående initiativer – og bringe dem i spil.

 

Om dig
Du har erfaring med ovenstående opgaver, en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en lignende stilling – gerne i en politisk styret organisation.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med koordinering og drift af administrative opgaver i et større team
  • har projektlederuddannelse og/eller dokumenteret projektledererfaring
  • har stærke kommunikative kompetencer og kan stå tydeligt og stå fast – også når det blæser fra mange sider
  • arbejder systematisk og har blik for helheder, smarte løsninger og effektive arbejdsgange
  • har næse for udviklingsmuligheder og nye ideer
  • er stærk i at skabe gode relationer og har en anerkendende og faciliterende tilgang til samarbejde
  • trives i en flad struktur med fokus på gennemsigtighed, konsensusbeslutninger og forventningen om aktiv deltagelse i de fælles opgaver og målsætninger
  • kan se dig selv samarbejde sammen med dedikerede kollegaer om at udvikle psykiatrien i en mere recovery-orientering retning.

Det er en fordel hvis du har kendskab til psykiatrien og recovery-tankegangen.

 

Om os
Kompetencecenter for Recovery er et alsidigt hus med mange fagligheder, der arbejder med udvikling, undervisning, forskning og vidensformidling inden for det recovery-orienterede felt.

Vi er 15 ansatte med base i Ballerup, men vi arbejder på tværs af hele psykiatrien. Du kommer til at referere til sektionschef Katarina Nenadovic. Pr. 1. januar 2026 bliver centret organisatorisk en del af Herlev-Gentofte Hospital.

Skolen for Recovery er en integreret del af centret med syv faste undervisere – alle med forskellige faglige baggrunde og erfaring fra psykiatrien enten som medarbejdere eller som tidligere patienter. Skolen udvikler og afholder kurser for patienter, medarbejdere og pårørende med afsæt i recovery-college-principperne.

 

Hos os får du

  • Et fleksibelt, meningsfuldt og spændende arbejde med fokus på både faglig og personlig udvikling.
  • Dygtige og engagerede kollegaer med meget erfaring, der værdsætter diversitet og samarbejde.
  • Højt humør – der går ikke en dag, hvor vi ikke griner.
  • En varieret og til tider uforudsigelig hverdag med faglige udfordringer som vi løser i fællesskab. En arbejdsplads der tilstræber en høj grad af psykologisk tryghed og gennemsigtige strukturer.
  • Og mere ….

 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen med tiltrædelse senest den 1. februar 2026.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Dit arbejdssted er Kompetencecenter for Recovery, Maglevænget 19, 2750 Ballerup. Fra den 1. januar 2026 bliver centret organisatorisk en del af Herlev-Gentofte Hospital.

 

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Katarina Nenadovic på tlf. 29 42 45 17 eller underviser Christine Larsen på tlf. 24 85 75 16.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 19. november 2025.
 

Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Katarina Nenadovic
    katarina.nenadovic@regionh.dk
  • Adresse
    Maglevænget 19, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265084
  • Quick-nr.
    483134
  • Indrykningsdato
    29-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 19, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Katarina Nenadovic
    katarina.nenadovic@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265084
  • Quick-nr.
    483134
  • Indrykningsdato
    29-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B395, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Psykolog

Opslået
28-10-2025

Ansøgningsfrist
11-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog søges til Botilbudsteamet - Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København S
Psykolog

Opslået
16-10-2025

Ansøgningsfrist
04-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 21, 2750 Ballerup
Psykolog

Opslået
29-10-2025

Ansøgningsfrist
13-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en psykolog til ambulant psykoterapeutisk PTSD-behandling på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog

Opslået
08-10-2025

Ansøgningsfrist
02-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog med teamkoordinatorfunktion søges til det specialiserede DAT-team

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Strandboulrvarden 96, 2100 København Ø
Psykolog

Opslået
28-10-2025

Ansøgningsfrist
12-11-2025