Røntgen og Skanning
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Uddannelsesansvarlig overlæge med klinisk funktion i gastrosektor Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital
En stilling som uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) med funktion i Afsnit 7 Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale. Stillingen er med vagt med deltagelse i afsnittes bagvagtslag/speciallægevagtlag.
Overlægen vil indgå i afsnittets gastrogruppe, som servicerer hospitalets medicinske og kirurgiske mave- og tarmafdelinger med basis og højtspecialiserede funktioner. Resten af hospitalets afdelinger serviceres også med gastrokompetencer.
Alle højtspecialisere funktioner og alle modaliteter varetages i afsnittet og gastrogruppen. Der er mange MDT konferencer og generelle konferencer. AUH er nærhospital for Aarhus kommune og varetager derfor også opgaver på både hoved- og regionsfunktionsniveau.
Det forventes, at ansøgeren har brede radiologiske kompetencer inden for de forskellige modaliteter i en gastrofunktion herunder også ultralydskompetencer, hvor AUH tager mange biopsier og er bagstopper for dette for hele regionen. Der forventes også gennemlysningskompetencer.
Ansøgere med dokumenterede højtspecialiserede kompetencer indenfor gastroradiologien vil foretrækkes.
Erfaring med uddannelse, gerne som UAO, vil være en fordel, da afdelingen har stor uddannelsesforpligtigelse med mange intro- og hoveduddannelseslæger (HU) både i fase 1 og 2. Røntgen og Skanning AUH har aktuelt 29 HU læger og 5 introlæger. Alle kommer forbi afsnit 7 i længere perioder.
Stillingen er med vagtforpligtigelse, da afdelingen er fokuseret på at have en større gruppe af speciallæger, som kan varetage vagten. På denne måde kan vagtbyrden for den enkelte reduceres og vagtlaget bliver mere robust ved fx ferier, kurser og sygdom.
Aktuelt er det med tilstedeværelse til kl. 23 og herefter rådighedsvagt. Der er mulighed for hjemmearbejdsstation.
Om Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning er samlet på AUH og er en af landets største radiologiske afdelinger. Røntgen og Skanning er opdelt i afsnit, men er i praksis en samlet enhed. Det betyder, at du som overlæge skal indgå i et større fagligt fællesskab og via dette understøtte patientforløb, afdelingens drift og kolleger i andre afsnit.
Vi er nu ca. 380 ansatte, heraf ca. 80 speciallæger, fordelt på 4 afsnit. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udfører ca. 200.000 undersøgelser årligt (505.000 procedurer), heraf mange højt specialiserede inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og uden-regionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Sundhedsstyrelsens Specialeplan. Vi er i tæt samarbejde med de fleste afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt de øvrige radiologiske afdelinger i regionen. Herudover har afdelingen formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt klinisk med Institut for Retsmedicin.
Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med klinisk professorat og en stor forskningsenhed, der er delt i 2 afsnit.
https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/rontgen-og-skanning/forskning/
Røntgen og Skanning har et stort ansvar inden for uddannelsen af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland.
Herudover har afdelingen også radiografstuderende samt uddanner sundhedsadministrative koordinatorer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Ledende overlæge, Lasse Nørgaard tlf. 2362 5247, lassnoer@rm.dk eller ledende overlæge Annette Midtgaard tlf.: 2326 0254, annmig@rm.dk
Man kan læse mere om stillingen i Stillings- og funktionsbeskrivelsen her
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest samt autorisation.
Hvis ovenstående har din interesse, så glæder vi os til din ansøgning
Ansøgningsfrist: 12. november2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: onsdag den 26. november 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Lasse Nørgaard
lassnoer@rm.dk
2362 5247 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
62661 - Quick-nr.
483195 - Indrykningsdato
30-10-2025 -
Ansøgningsfrist
12-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lasse Nørgaard
lassnoer@rm.dk
2362 5247 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
62661 - Quick-nr.
483195 - Indrykningsdato
30-10-2025 -
Ansøgningsfrist
12-11-2025