Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Omsorg, faglighed og fællesskab – bliv en del af vores kirurgiske team
Da vores sengeafsnit har vokseværk, har vi brug for dig som vores nye kollega - også dig som eventuelt er nyuddannet eller snart bliver det. Den 6. januar gennemfører vi en omorganisering af vores afdeling, og det betyder, at vi få brug for flere hænder.
Vores afdeling og vores patienter
Hos os udfører vi både akutte og planlagte operationer, og varetager såvel den grundlæggende som den specialiserede og komplekse sygepleje. Vi arbejder ud fra ERAS principperne – Enhanced Recovery After Surgery. Det betyder at vi præ-, peri- og postoperativt arbejder ud fra nogle grundlæggende principper og procedurer, der har til formål at optimere patientens situation, forebygge komplikationer samt forkorte indlæggelsestiden. Som sygeplejerske vil du blive oplært i mange både basale og komplekse sygeplejeopgaver, med udgangspunkt i patientens behov og kliniske tilstand. Der kan f.eks. være tale om ernæring, dræn- og kateterpleje, rehabilitering, sår- og stomipleje, palliation, sygepleje til den akut dårlige patient m.m.
Lige nu er vi inddelt i øvre kirurgi, nedre kirurgi og et medicinsk sengeafsnit. D. 6. januar vil vores nye organisering se ud som følgende:
- Et akut afsnit (akut senge og AHA-patienter – Akut højrisiko abdominalkirurgi)
- Et afsnit for elektiv kirurgi (nedre og øvre kirurgi)
- Et samlet afsnit for gastromedicin og palliationsenhed
- Et afsnit for al vores ikke indlagte aktivitet
Hvis du bliver ansat i denne stilling, bliver du en del af temaet for elektiv kirurgi (nedre og øvre kirurgi). Det bliver et afsnit med plads til 25 patienter.
Vores patienter har sygdomme i tyndtarm, tyktarm og anus, og vi har speciale i fistelproblematikker. Mange af vores patienter kommer til os mhp. at få udført cancerkirurgi, og vi er derfor meget tæt på patienter, der står et svært sted i deres liv. Du skal derfor have lyst til at varetage ikke bare den fysiske, men også den psykosociale del af sygeplejen.
Vi arbejder ud fra visionen om helhedspleje, da vi anser denne tilgang meningsfuld ift. at imødekomme patienternes behov. Den solide, grundlæggende sygepleje er en vigtig del af fundamentet for at føle sig ”Godt behandlet” – uanset om man er nyopereret, eller om man har komplikationer som følge af sin grundsygdom og/eller tidligere operation.
Samarbejde og onboarding
I dagligdagen arbejder vi sammen i kliniske makkerpar, dvs. 2-3 kollegaer sammen, hvor der er fokus på at understøtte hinandens kompetencer, viden og færdigheder. Derudover har vi et bredt team af tværfaglige samarbejdspartnere: Afdelingens læger, fysioterapeuter, diætister, ergoterapeuter og farmakonomer sparrer vi løbende med, med det mål, at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og pleje.
Du skal have en tryg start i dit nye job, derfor vil du få en seks ugers grundig introduktionsperiode uden for normering. Dag 1 og dag 2 samt 6 eftermiddage i introduktionsperioden, vil du bruge sammen med de kliniske sygeplejespecialister og de andre nyansatte i vores 3 afsnit. Her taler I om alt fra kommunesamarbejde til væskebalance. Du vil efter introduktionsperioden, blive sat sammen med kollegaer, der vil oplære og støtte dig gennem din videre udvikling som sygeplejerske.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Som nyansat i afdelingen vil du komme på basisuddannelse, hvor du bliver indført i de hyppigst forekommende diagnoser og komplikationer i specialet. Din introduktionsperiode er på 6 uger, hvor vi har fokus på oplæring, undervisning og relevant kursusaktivitet for dig. Dine kollegaer vil oplære og støtte dig gennem din udvikling.
Vi er lige nu i gang med implementering af MyMedCards, der er en digital platform for viden og kompetenceudvikling, som giver både dig, din leder og kliniske specialist mulighed for at følge din udvikling tæt.
Vi tilbyder
- En introduktionsperiode på 6 uger, hvor vi har fokus på oplæring, undervisning og relevant kursusaktivitet for dig. Dine kollegaer vil oplære og støtte dig gennem din udvikling.
- En basisuddannelse hvor du bliver indført i de hyppigst forekommende diagnoser og komplikationer i specialet.
- En hverdag der er afvekslende, til tider uforudsigelig og med mange vekslende opgaver, som giver mulighed for ny indsigt og erfaring i det kirurgiske speciale.
- Et arbejdsmiljø præget af engagement, medindflydelse og medansvar, samt en afdeling med kollegaer der prioriterer faglig kvalitet og udvikling højt.
- Tæt samarbejde med alle faggrupper - vi er gode til at sparre på tværs af faggrupper, så vi sammen kan skabe den bedst mulige behandling til vores patienter.
- En nærværende og synlig ledelse.
- En hverdag i vores nye Akuthus med lyse rammer, og hvor alle vores patienter har enestuer.
Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde ansættelse i en fast stilling på alt imellem 32- 37 timer pr. uge. Stillingen består af blandede vagter med weekendvagt hver 3. weekend. Ansøgningsfrist d. 1. december. Vi indkalder til samtaler løbende. Ansættelsesstart efter aftale og gerne snarest muligt. Du har mulighed for indflydelse på din vagtplan igennem ønske- og grundplaner. Vi forsøger så vidt muligt at imødekomme dine ønsker.
Hvis du allerede har fået lyst til at ansøge, så send din ansøgning og CV allerede i dag.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet som vores nye kollega, er du velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe hos oversygeplejerske Jannie Enevoldsen Boesen. Du kan også skrive eller ringe til jannie.boesen.02@regionh.dk / 38 68 17 13 / 51 60 19 10
Er du interesseret i at se glimt fra vores hverdag i sengeafsnittet og i afdelingen? Så hop over på vores Instagram: https://www.instagram.com/mave_tarm_lever_hgh/
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Jannie Boesen
jannie.boesen.02@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265207 - Quick-nr.
483464 - Indrykningsdato
04-11-2025 -
Ansøgningsfrist
01-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Jannie Boesen
jannie.boesen.02@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265207 - Quick-nr.
483464 - Indrykningsdato
04-11-2025 -
Ansøgningsfrist
01-12-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Brænder du for akut og kompleks sygepleje i et tæt tværfagligt samarbejde - har du lyst til at være med til at sætte omsorg på dagsordenen i hverdagen?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
13-10-2025Ansøgningsfrist
07-11-2025 -
Vil du være med til at gøre en stor forskel for patienter med affektive lidelser, så er der en stilling i vores hjertevarme team.
Psykiatrisk Center København | Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
04-11-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Sygeplejerske til åbent afsnit C100 på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
28-10-2025Ansøgningsfrist
11-11-2025 -
Er du sygeplejerske, og vil du være med til at få flere meningsfyldte aktiviteter ind i behandlingen. Så er det dig, vi søger!
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
30-10-2025Ansøgningsfrist
14-11-2025 -
Sygeplejerske: Vil du være en del af Danmarks bedste dobbeltdiagnosebehandling?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bindesbøll Allé 14, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
16-10-2025Ansøgningsfrist
05-11-2025