Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer
På Rigshospitalet i Glostrup tilbyder vi dig en unik mulighed for at arbejde med komplekse patienter i et tværfagligt og moderne miljø – med flotte fysiske rammer og et grundigt introduktionsforløb.
I Bodil Eskesen Center har vi samlet afdelingen for Hjerne- og Rygmarvsskader. Vi har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele Østdanmark, Færøerne og Grønland – fra 1 år og opefter. Fælles for patienterne er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen efter erhvervet hjerneskade som følge af for eksempel traume efter fald, trafikulykke, svær apopleksi, iltmangel efter hjertestop eller komplekse cerebrale infektioner. Det er patientforløb, som er både udfordrende og meningsfulde – og som kræver høj faglighed, samarbejde og empati.
Hos os har du stor indflydelse på, hvordan dit arbejdsliv skal se ud. Du kan arbejde på deltid eller fuldtid og vælge, om du ønsker primært dag-/aftenvagt eller dag-/nattevagt. Du bestemmer selv, om du ønsker weekendvagt hver anden, tredje eller fjerde weekend, og i dine første fem uger er du uden for normering for at sikre en tryg og grundig introduktion.
Arbejdet med patienter med erhvervet hjerneskade kræver specialiseret sygepleje og evnen til at bevare håb – både hos patienten, de pårørende og dig selv. Vores tilgang tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, hvor vi arbejder helhedsorienteret med både patientens fysiske, psykiske og sociale behov. Vi tilbyder et struktureret kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer, hvor du udvikles i samarbejde med oversygeplejerskerne og vores kliniske sygeplejespecialister. Du får mulighed for løbende sparring, deltagelse i undervisning og kurser på både mono- og tværfagligt niveau, og du vil kunne dygtiggøre dig inden for mange forskellige sygeplejeområder med både kliniske og instrumentelle opgaver.
Vi lægger stor vægt på trivsel og fællesskab. Du bliver en del af et stærkt kollegialt miljø, hvor vi ser hinanden både i og uden for arbejdstiden. Vi prioriterer den tætte relation mellem medarbejder og leder højt, så du altid har støtte – både fagligt og personligt.
Vores vagtplanlægger hjælper med at sikre, at arbejdslivet hænger sammen med privatlivet, og vi arbejder ud fra en kultur, hvor meningsfuldhed, samarbejde og troen på patienten, de pårørende og hinanden er i centrum.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter og komplekse forløb, som tager ansvar for egen læring, trives i et tværfagligt og udviklingsorienteret miljø og ønsker at bidrage til både faglighed og fællesskab.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerske Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden.
ÅBENT HUS den 24. februar og den 10. marts fra klokken 14-16
Som noget nyt inviterer vi til åbent hus i afdelingen/afsnittet? den 24. februar og 10. marts kl. 14.00–16.00. Her får du mulighed for at høre mere om vores højtspecialiserede behandling af patienter med hjerneskade, se afsnittet og møde dine – måske kommende – kollegaer.
Tilmelding sker via mail til nathalie.modin.01@regionh.dk, og tilmeldingsfristen er én uge før den ønskede dato (senest 17. februar for den 24. februar og 3. marts for den 10. marts).
Du kan se mere om os, vores hverdag og vores flotte hus på vores Instagram-profil: rh_hjerneogrygmarvsskader
Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgningsfrist: 2026
Samtaler afholdes løbende
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Sara Bonne Kordon
sara.bonne.kordon@regionh.dk - Adresse
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266612 - Quick-nr.
486743 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
30-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Sara Bonne Kordon
sara.bonne.kordon@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266612 - Quick-nr.
486743 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
30-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du vores nye assisterende afsnitsleder? Sygeplejerske søges til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
20-07-2026 -
Brænder du for urologisk kirurgisk sygepleje, herunder korte patientforløb – se her
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
26-07-2026 -
Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1, Sct. Hans, Roskilde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
02-07-2026Ansøgningsfrist
19-07-2026 -
Sygeplejersker søges til fast stilling i Afd. for Hjertesygdomme på sengeafsnittet, Hvidovre hospital pr. 1. september 2026
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
08-07-2026Ansøgningsfrist
17-07-2026 -
Gentofte matriklen søger operationssygeplejersker til stillinger på centralt operationsafsnit med interesse i knæ og hofte alloplastik samt skulder, albue, fod og håndkirurgi
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
10-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026