Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer
Vil du være en del af en højtspecialiseret afdeling med fokus på både faglig udvikling og trivsel? På Rigshospitalet i Glostrup tilbyder vi dig en unik mulighed for at arbejde med komplekse patienter i et tværfagligt og moderne miljø – med flotte fysiske rammer og et grundigt introduktionsforløb.
I Bodil Eskesen Centret har vi samlet afdelingen for Hjerne- og Rygmarvsskader. Vi har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele Østdanmark, Færøerne og Grønland – fra 1 år og opefter. Fælles for patienterne er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen efter erhvervet hjerneskade som følge af for eksempel traume efter fald eller trafikulykke, svær apopleksi, iltmangel efter hjertestop eller komplekse cerebrale infektioner. Det er patientforløb, som er både udfordrende og meningsfulde – og som kræver høj faglighed, samarbejde og empati.
Hos os har du stor indflydelse på, hvordan dit arbejdsliv skal se ud. Du kan arbejde på deltid eller fuldtid og vælge, om du ønsker primært dag-/aftenvagt eller dag-/nattevagt. Du bestemmer selv, om du ønsker weekendvagt hver anden, tredje eller fjerde weekend, og i dine første fem uger er du uden for normering for at sikre en tryg og grundig introduktion.
Arbejdet med patienter med erhvervet hjerneskade kræver specialiseret sygepleje og evnen til at bevare håb – både hos patienten, de pårørende og dig selv. Vores tilgang tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, hvor vi arbejder helhedsorienteret med både patientens fysiske, psykiske og sociale behov. Vi tilbyder et struktureret kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer, hvor du udvikles i samarbejde med oversygeplejerskerne og vores kliniske sygeplejespecialist. Du får mulighed for løbende sparring, deltagelse i undervisning og kurser på både mono- og tværfagligt niveau, og du vil kunne dygtiggøre dig inden for mange forskellige sygeplejeområder med både kliniske og instrumentelle opgaver.
Vi lægger stor vægt på trivsel og fællesskab. Du bliver en del af et stærkt kollegialt miljø, hvor vi ser hinanden både i og uden for arbejdstiden. Vi prioriterer den tætte relation mellem medarbejder og leder højt, så du altid har støtte – både fagligt og personligt. Vores vagtplanlægger hjælper med at sikre, at arbejdslivet hænger sammen med privatlivet, og vi arbejder ud fra en kultur, hvor meningsfuldhed, samarbejde og troen på patienten, de pårørende og hinanden er i centrum.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter og komplekse forløb, som tager ansvar for egen læring, trives i et tværfagligt og udviklingsorienteret miljø og ønsker at bidrage til både faglighed og fællesskab.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerske Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden.
Du kan se mere om os, vores hverdag og vores flotte hus på vores Instagram-profil: rh_hjerneogrygmarvsskader
Tiltrædelse: 1/2 2026 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 7/12 2025
Samtaler afholdes løbende
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Sara Bonne Kordon - Adresse
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
265227 - Quick-nr.
483534 - Indrykningsdato
05-11-2025 -
Ansøgningsfrist
07-12-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Sara Bonne Kordon - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
265227 - Quick-nr.
483534 - Indrykningsdato
05-11-2025 -
Ansøgningsfrist
07-12-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Tværgående sygeplejerske til Børnesmerteenheden
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
29-06-2026 -
Er du til en kombination af teknisk, pædagogisk og kommunikativ sygepleje, godt arbejdsmiljø, korte vagter og ingen natarbejde? så kig her
Rigshospitalet | Vej 10, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
21-05-2026Ansøgningsfrist
15-06-2026 -
Er du vores næste FACT sygeplejerske - og leder du efter et job, der spiller sammen med livet udenfor arbejdet?
Region Hovedstadens Psykiatri | store torv 20, 2635 ishøj
SygeplejerskeOpslået
01-06-2026Ansøgningsfrist
15-06-2026 -
Sygeplejerske til Geriatrisk Sengeafsnit G26 Brænder du for akut og kompleks sygepleje i et stærkt tværfagligt samarbejde?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
05-05-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Hjerne– og Nervesygdomme, Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
30-05-2026Ansøgningsfrist
17-06-2026