Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg

Overlæger og/ eller speciallæger søges til Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg, beliggende i Nimbusparken til ældreteamet og teamet for bipolare patienter

Der er mange typer patientforløb i psykiatrien, og størstedelen af vores patienter hjælper vi ambulant. Lige nu har vi brug for speciallæger i vores ældreteam og vores Team for bipolare patienter .Begge teams arbejder efter tilpasset  F-ACT-model.

Ligeledes dækker begge teams hele PCK´s optageområde.

I ambulatoriet er vi i alt 5 teams med speciallæger i alle teams, desuden specialpsykologer, psykologer og H-læger under uddannelse. Vi mødes til undervisning, konferencer og lægemøder. Vi sætter pris på høj faglighed og godt samarbejde.. Gode muligheder for videre uddannelse.

Hvad er F-ACT?

F-ACT står for Flexible Assertive Community Treatment og har et stærkt fokus på høj faglighed og recovery, som tilsammen hjælper den enkelte patient videre til en bedre hverdag. Patientens egne mål og ønsker indgår i en behandlingsplan, som forskellige fagligheder samarbejder med patienten om at komme så tæt på som muligt.

.Dine konkrete arbejdsopgaver

  • Du skal i tæt tværfagligt samarbejde med øvrigt personale udføre klinisk arbejde på højt niveau.
  • Du skal varetage indledende vurdering og diagnostik.
  • Du deltager i undervisning og supervision i teamet.
  • Du vil være tovholder gennem hele behandlingsforløbet og sikre den optimale medicinske behandling.

Vi søger dig!

Du er speciallæge i psykiatri med klinisk erfaring, og du brænder for at skabe gode patientforløb. Desuden er du beslutningsdygtig, kan lide at lære fra dig, har øje for detaljer og formår at skabe ro og overblik.

  • For ældreteamet vil det være godt hvis du allerede har erfaring med ældrepsykiatri og eller vil teamets øvrige speciallæger lære dig op. Vi arbejder tværfagligt og selvstændigt på samme tid. Teamets øvrige personale er en blanding af meget erfarne medarbejdere kombineret med nye entusiastiske, vi har omkring 350 forløb .
  • I Bipolar teamet tilbyder vi grundig oplæring i samarbejde med KAG Bipolar,supervision af forløb og medicinering. Teamet er stort med dygtigt og erfarne sygeplejersker, ergoterapeuter og psykologer.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som en del af et F-ACT-team har du ikke kun dine nærmeste kolleger at trække på – du får et stort netværk af kolleger på tværs af 15 ambulatorier, der alle arbejder efter samme model og er engagerede i at udvikle vores felt endnu mere. Og vi bruger hinanden!

Dygtige fagfæller

Ambulatoriet har 8  speciallæger og en specialpsykolog, og vi har et godt og tæt samarbejde med gode muligheder for sparring og læring. Vi har faste ugentlige møder samt visitations- og udredningskonferencer, hvor også psykologer deltager.

For begge stillinger gælder:

At vi søger speciallæge i psykiatri – gerne med erfaring nok til at kunne indtræde i en overlægestilling.

Vi ønsker, at du har:

  • Gode samarbejdsevner – både med fagfæller, øvrige personalegrupper og ledelsen
  • Interesse i at arbejde med udvikling og kvalitet
  • Evne til at varetage integrerede behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnose

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse sker den 1.jan 2026 eller snarest herefter.

Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller speciallæge.

Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Ambulatoriet har pt. åbent på hverdage i tidsrummet kl. 08.00–16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og der vil efter konkret behov kunne planlægges vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Speciallæger på PCK har forskudt dagtjeneste som Speciallæge-i-Front (SIF) i Psykiatrisk Akutmodtagelse ca. 12–14 gange årligt.

Ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Cheflæge Birte Smidt på tlf. 26648822

Ansøgningen bedes vedlagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse

Søg stillingen via linket på siden senest den 24. november 2025.
 Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Fakta om Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder såsom: psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri (herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi), liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer også Ambulatorium for Affektive Lidelser og Ambulatorium for Selvmordsforebyggelse.

Vi har et rigt undervisningsprogram med faglige eksperter, litteraturgennemgang af artikler eller bogkapitler samt samrating (Hamilton, PANSS, Youngs maniskala m.fl.). Vi har professorstuegange, som kan ”bestilles”, når man fx ønsker assistance til diagnostik, psykofarmakologi m.m.

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København her: [indsæt link]

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Birte Smidt
    birte.smidt@regionh.dk
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265244
  • Quick-nr.
    483573
  • Indrykningsdato
    06-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Birte Smidt
    birte.smidt@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265244
  • Quick-nr.
    483573
  • Indrykningsdato
    06-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ældrepsykiatrisk team ved Psykiatrisk Center Glostrup søger ny speciallæge /overlæge

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Overlæge & Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
23-10-2025

Ansøgningsfrist
15-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge/overlæge til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri & Pædiatri

Opslået
29-10-2025

Ansøgningsfrist
16-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge til nyoprettet ambulatorium med regionsfunktion og højt specialiseret funktion for skizofreni hos børn og unge

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri

Opslået
05-11-2025

Ansøgningsfrist
27-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge i almen medicin til somatisk sygdomsopsporing i psykiatrien (fuldtidsansættelse)

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Kristineberg 3, 2100 København Ø
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
27-10-2025

Ansøgningsfrist
18-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlægekollega søges til det gode lægeliv på Psykiatrisk Center Bornholm

Psykiatrisk Center Bornholm  |  Helsevej 3, 3700 Rønne
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
03-11-2025

Ansøgningsfrist
01-12-2025