Region Hovedstaden
Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske søges til vores F-ACT-team i Helsingør
Er du sygeplejerske med lyst til frihed under ansvar, tværfagligt samarbejde og et kollegialt grin i ny og næ?
Så er du måske den, vi leder efter til vores psykiatriske ambulatorium i Helsingør.
Vi er et velfungerende F-ACT-team med høj faglighed, god stemning og stor indflydelse på vores hverdag. Hos os får du mulighed for at planlægge din egen kalender og tage ansvar for dine patienter.
Om jobbet
Som en del af F-ACT-teamet arbejder du både selvstændigt og tæt sammen med dine kolleger.
Du vil have samtaler og observationer både i hjemmet, i ambulatoriet og i patienternes nærmiljø – kort sagt, dér hvor det giver mest mening.
Du kommer til at arbejde med:
- Støttende samtaler
- Psykoedukation
- Observation af symptomer og medicinsk behandling
- Indledende vurderinger og behandlingsplaner
Da en stor del af arbejdet foregår ude hos patienterne, skal du trives med at tage beslutninger på egen hånd – men du står aldrig alene. Vi er altid kun et telefonopkald (eller et makkerpar) væk.
Vi arbejder recovery-orienteret og lægger vægt på faglighed, tryghed og et sundt grin i hverdagen.
Lidt om os
FACT (Flexible Assertive Community Treatment) er en fleksibel, tværfaglig metode i ambulant psykiatri.
Vi møder patienterne dér, hvor de er i deres sygdomsforløb, og samarbejder tæt i et team bestående af læge, psykolog, sygeplejersker, socialrådgiver og recovery-mentor.
Vi har arbejdet med FACT siden 2020 – og vi bliver hele tiden klogere (og bedre).
Hvad vi tilbyder
- En alsidig hverdag med både samtaler i ambulatoriet og opsøgende funktion
- Et team med høj faglighed, humor og hjælpsomhed
- Grundig introduktion med to mentorer fra eget team
- Mulighed for uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og Dobbeltdiagnose (DD)
- Faste udviklingsdage og teambuilding – vi går ikke ned på samarbejde
- Fast supervision og løbende kompetenceudvikling
- Fokus på arbejdsglæde og balance mellem job og fritid
- Et arbejdsmiljø, hvor trivslen faktisk bliver målt – og scorer flot
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra behandlingspsykiatrien (eller lyst til at få det)
- Er god til at møde patienterne med nysgerrighed og respekt
- Kan planlægge din dag og tage ansvar for dine opgaver
- Har interesse i gruppebehandling og samarbejde på tværs
- Har kørekort og bil – og finder rundt i Nordsjælland uden at miste tålmodigheden
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat 1. januar 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Arbejdstiden er mandag til fredag i dagtimerne. På sigt tilknyttes du et døgnafsnit, hvor du indgår i weekendvagt hver 6. uge – naturligvis med grundig introduktion og støtte undervejs.
Vil du vide mere?
Ring eller skriv endelig – vi tager gerne en snak og en kop kaffe eller viser dig rundt:
- Oversygeplejerske Janny Sørensen – 20 81 22 28 / janny.soerensen@regionh.dk
- Teamkoordinator Eva Hvolby – 29 77 92 76 / eva.hvolby@regionh.dk
- Teamkoordinator Bente Krogh – 23 48 48 84 / bente.krogh@regionh.dk
Vi holder til på Esrumvej 143, Helsingør, en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest 21. november 2025
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 25. november 2025.
Vi glæder os til at møde dig – både som fagperson og som menneske.
Hos os betyder trivsel, faglighed og fællesskab lige meget.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Eva Hvolby
eva.hvolby@regionh.dk - Adresse
Esrumvej 143, 3000 Helsingør - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265256 - Quick-nr.
483614 - Indrykningsdato
06-11-2025 -
Ansøgningsfrist
21-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Esrumvej 143, 3000 Helsingør -
Kontaktperson
Eva Hvolby
eva.hvolby@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265256 - Quick-nr.
483614 - Indrykningsdato
06-11-2025 -
Ansøgningsfrist
21-11-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Nysgerrig på psykiatri? Her får du en god start og solid oplæring – Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
23-10-2025Ansøgningsfrist
09-11-2025 -
Pædagog, ergoterapeut eller sygeplejerske til åbent psykiatrisk døgnafsnit for unge B206
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 12, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
04-11-2025Ansøgningsfrist
17-11-2025 -
Drømmer du om at blive operationssygeplejerske eller er du allerede erfaren? Hos os kan du arbejde med og lære at assistere til højt specialiseret abdominalkirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
10-10-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025 -
Vær med til at udvikle og styrke det faglige fællesskab på afsnit 6 som sygeplejerske, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 17, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
28-10-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025 -
Sygeplejerske til åbent afsnit C100 på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
28-10-2025Ansøgningsfrist
11-11-2025