Sengeafsnit for Retspsykiatri S9
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Spændende job for en sygeplejerske, i Retspsykiatrien, afsnit s9
Vi søger pr. 1. februar 2026 eller efter aftale, en sygeplejerske til en 37 timers stilling, i skiftende vagter, med 12 timers vagter hver 3. weekend.Vi søger en ny kollega, der har lyst, mod og energi til at blive en del af en engageret, kreativ og dygtig personalegruppe, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Derudover ser vi samarbejdet mellem personale og patienter, som et af vores vigtigste redskaber. Som nyopstartet sygeplejerske i afsnittet, er der mulighed for at du, i et trygt læringsmiljø, udvikler dine faglige kompetencer og ansvarsområder, indenfor det retspsykiatriske ekspertområde.
Om jobbet
Som sygeplejerske på S9 får du mulighed for at arbejde med psykiatri i både det akutte stabiliserende forløb, men også i de længerevarende rehabiliterende forløb.
Målgruppen for Retspsykiatrisk Sengeafsnit S9 er psykiatriske patienter med dom til psykiatrisk behandling, dom til anbringelse, samt patienter som indlægges til mentalobservation – enten med kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse eller som varetægtssurrogatplacerede. Retspsykiatrien udgør en speciel gren af psykiatrien på grund af det helt specifikke patientklientel.
Patienterne tilbydes pleje og behandling i forhold til den psykiatriske diagnose og eventuelle misbrug, med særlig opmærksomhed på at mindske risiko for recidiv til kriminalitet.
Vi arbejder ud fra kontaktpersonsfunktion og den sygeplejefaglige referenceramme Fundamentals of Care, hvor du som sygeplejerske vil blive tovholder på enkelte patientforløb, sammen med kollegaer fra andre faggrupper. Alle faggrupper bidrager med deres specifikke viden i det samlede patientforløb. Sygeplejersken skal bidrage til at skabe overblik, sammenhæng og deraf kvalitet i de enkelte forløb. Derudover arbejder vi med GAF, miljøterapi, PRO-psykiatri, Guidet egen-beslutning og fællesdokumentation. Vi arbejder ligeledes kontinuerligt med at forebygge tvang, herunder anvendelse af Safewards og deeskalering som metode. Vi sørger for introduktion til alle aspekter.
Om dig
- Har interesse og lyst til at tage fat på det retspsykiatriske ekspertområde
- Gerne erfaring med psykiatri, men ikke et krav
- Har lyst til at få viden, eller opdatere din viden, inden for retspsykiatriske sygepleje
- Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
- Bidrager aktivt til at udvikle den psykiatriske sygepleje
- Har lyst til at engagere dig i nøglefunktioner
- Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- Introduktion, undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger
- Mentorordning ved erfaren psykiatrisk sygeplejerske
- Supervision
- Udviklingssamtale med fokus på løbende kompetenceudvikling
- Mulighed for udvikling og fordybelse i interesseområder
- En høj faglig kvalitet i pleje og behandling
- Et trygt og positivt arbejdsmiljø med afsæt i psykiatriens værdigrundlag
- Konflikthåndteringskursus samt vedligeholdelsesdage
Om os
Vi er et retspsykiatrisk afsnit med stort fokus på faglig udvikling. Vi ønsker at patienter, som indlægges hos os, inddrages i tilrettelæggelsen af en meningsfuld sygepleje af høj faglig kvalitet. Vi har et godt, sikkert og trygt læringsmiljø, hvor alle kan komme til orde og byde ind med deres faglige perspektiv. Derudover afholdes der dagligt Fagligt Forum, hvor vi ønsker at udvikle sygeplejen i et etableret og innovativt læringsmiljø.
Personalegruppen er bredt sammensat og tæller foruden sygeplejersker også social- og sundhedsassistenter, pædagoger, psykologer, læger, socialrådgiver og ergoterapeuter.
Du vil blive tilknyttet en mentor, så vi sikrer at du får den støtte og vejledning du kan have brug for. Når du føler du har oparbejdet kompetencerne dertil, på baggrund af dialog og evaluering i samarbejde med din leder, vil du have funktion af ansvarshavende sygeplejerske i afsnittet.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
Der er stor mulighed for efteruddannelse hos os!
Vil du vide mere
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Susanne Karina Klit på tlf.nr 97643420
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
Det praktiske
- Ansættelsessamtaler Vi indkalder til samtaler løbende dog senest primo uge 51.
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
- Fra 2. marts 2025 vil tjenesten være placeret i Hospitalsbyen. Vi opfordrer ansøgere til at være opmærksomme på dette ved ansøgning.
- Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
----------------------------------------------------------------------------------
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Klinisk Institut -
Kontaktperson
Susanne Karina Klit - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
21848 - Quick-nr.
483620 - Indrykningsdato
06-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Klinisk Institut - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Susanne Karina Klit - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
21848 - Quick-nr.
483620 - Indrykningsdato
06-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Engageret ambulatoriesygeplejerske søges til den affektive søjle i Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel i Brønderslev – fast stilling
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
05-03-2026Ansøgningsfrist
06-04-2026 -
Sygeplejersker til Intensiv Afsnit 103, Aalborg Universitetshospital – Nord
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
18-11-2025Ansøgningsfrist
23-03-2026 -
AMK - Vagtcentral søger sygeplejersker
Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland | Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
25-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Klinisk Afsnitskoordinator til Afd. For Hjerte- og Hormonsygdomme
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
16-02-2026Ansøgningsfrist
12-03-2026 -
Vil du være en del af et stærkt team, hvor vi står sammen, og hvor du kan mærke forskellen i hverdagen?
Aalborg Universitetshospital | Højgårdsvej 11, 9640 Farsø
SygeplejerskeOpslået
04-03-2026Ansøgningsfrist
30-03-2026