Region Hovedstaden
Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
2 Kliniske sygeplejevejledere til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet
Juliane Marie Centret
Vil du være med til at udvikle fremtidens sygepleje til nogle af landets mindste patienter - i et højt specialiseret, familiecentreret miljø?
Så er du måske en af vores 2 nye sygeplejevejledere i Team Præmatur eller Team Matur.
Om stillingen
Som sygeplejevejleder bliver du en central del af et engageret team. Team Matur varetager intensiv pleje og behandling af børn født fra 34. gestationsuge og op til 2 år. Team Matur har specialfunktion for børn med hjertemisdannelser, lungesygdomme, medfødte kirurgiske og neurologiske lidelser samt børn, der kræver postoperativ eller generel intensiv behandling (PICU). Team Præmatur varetager intensiv pleje og behandling af børn født fra gestationsuge 23 og op til 34. gestationsuge. Teamet har specialfunktion for børn født ekstremt for tidligt. Det forventes, at du kan varetage modtagelsen og plejen af alle afdelingens patientkategorier.
Du får en vigtig rolle i udviklingen af sygeplejen gennem faglig vejledning, undervisning og sparring - altid med udgangspunkt i afdelingens familiecentrerede og evidensbaserede tilgang. Derudover skal du have lyst til og se det som en naturlig del af kerneopgaven at bidrage til hverdagens organisering, hvor opgaverne er mange og meget varierende og kræver høj grad af fleksibilitet.
Vi søger en sygeplejerske, der
- har intensiv specialuddannelse, evt. suppleret med efteruddannelse indenfor pædagogik eller lyst til at videreuddanne sig
- brænder for faglig udvikling, kvalitet og undervisning med et pædagogisk sigte
- har lyst til at vejlede kollegaer og kursister inden for det postgraduate område, herunder Specialuddannelse i intensiv sygepleje
- motiveres af at sikre læring og udvikling gennem mentorskab
- trives i et tempofyldt og komplekst arbejdsmiljø
- bidrager positivt til samarbejde og et godt arbejdsmiljø
Om afdelingen
Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er Danmarks største og højest specialiserede neonatalafdeling (niveau IV) med integreret NICU- og PICU-funktion.
Vi er specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte og kritisk syge nyfødte børn, og vi varetager ECMO-behandling samt transport af syge børn fra hele landet, Færøerne og Grønland.
Afdelingen er NIDCAP-certificeret og har eget NIDCAP-center, grundlagt i januar 2024. Vi flytter i 2027 ind i Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide, som bliver rammen om fremtidens familiecentrerede pleje og behandling.
Vi tilbyder
- en hverdag i et højt specialiseret, fagligt stærkt og tværfagligt miljø
- mulighed for kompetenceudvikling, forskning og undervisning
- tæt samarbejde med engagerede kollegaer og ledelse
- et meningsfuldt arbejde, hvor familierne er en integreret del af plejen
- en stilling som primært er i dagstid og med weekendarbejde hver 3. uge
Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske, Team Matur, Maria Weile-Lund,
tlf.: (+45)35456945, mail: maria.weile-lund@regionh.dk
Oversygeplejerske, Team Præmatur, Jesper Foverskov Pretsch,
tlf.: (+45)35456267 el. mobil 21728916, mail: jesper.foverskov.pretsch.01@regionh.dk
På Instagram og LinkedIn kan du få et indtryk af vores arbejde hos børn og familier.
Link til inkedIn: https://www.linkedin.com/company/neonatalrigshospitalet/
Instagram: @neonatal_rigshospitalet eller https://www.instagram.com/neonatal_rigshospitalet/
Klik på video-linket og få et indblik af sygeplejen og afdelingen:
Du er også velkommen til at komme forbi og se vores afdeling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 48.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Maria Weile-Lund - Adresse
Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265277 - Quick-nr.
483652 - Indrykningsdato
07-11-2025 -
Ansøgningsfrist
20-11-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Maria Weile-Lund - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265277 - Quick-nr.
483652 - Indrykningsdato
07-11-2025 -
Ansøgningsfrist
20-11-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ny og spændende stilling som Klinisk underviser på Børne og Ungeafdelingen, BUA på Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
29-04-2026Ansøgningsfrist
12-05-2026 -
Engageret sygeplejerske søges til Åbent Psykiatrisk Døgnafsnit 2711 i Helsingør
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
SygeplejerskeOpslået
22-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026 -
Sygeplejerske søges til RH afsnit 6063 Nordfløjen Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi Start efter aftale
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
09-05-2026 -
Gentofte matriklen søger operationssygeplejersker til stillinger på centralt operationsafsnit med interesse i knæ og hofte alloplastik samt skulder, albue og fodkirurgi
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
23-04-2026Ansøgningsfrist
14-05-2026 -
Sygeplejerske søges til Dagkirurgisk Afsnit Herlev og Gentofte Hospital, Herlev Matriklen
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
20-05-2026