Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ny og spændende stilling som Klinisk underviser på Børne og Ungeafdelingen, BUA på Nordsjællands Hospital

Vil du være med til at styrke og videreudvikle det prægraduate sygeplejefaglige uddannelsesområde? Er du en erfaren sygeplejerske med videreuddannelse på akademisk niveau inden for det sundhedsfaglige eller pædagogisk område? Og har du solide pædagogiske kompetencer? Så bliv klinisk underviser hos os?

Vær med til at forme fremtidens sygeplejersker

På Nordsjællands Hospital styrker og reorganiserer vi det prægraduate sygeplejefaglige uddannelsesområde og opretter kliniske underviserstillinger, der skal spille en central rolle i organiseringen, kvalitetssikringen og den fortsatte udvikling af den kliniske uddannelse.

Vores ambition er at skabe et prægraduat uddannelsesmiljø, hvor de studerende oplever klinisk uddannelse som meningsfuld, sammenhængende og professionelt forankret i praksis.  Vi bestræber os på at vores uddannelsesmiljø er kendetegnet ved at faglighed, læring og arbejdsglæde går hånd i hånd – og at vores kerneværdier Omsorg & Omhu er en integreret del.

Dine opgaver og ansvarsområder

Som kliniske underviser har du det overordnede ansvar for den prægraduate uddannelse af sygeplejestuderende i BUA på tværs af afsnit, ambulatorium og sengeafsnit. Stillingen er organisatorisk forankret med reference til chefsygeplejersken og har en tydelig kobling mellem strategisk udvikling og klinisk praksis.

Stillingen som klinisk underviser er ny i BUA, og du får derfor en central rolle i at være med til at forme, udvikle og præge funktionen i afdelingen. I tæt samarbejde med ledelse og kliniske vejledere får du mulighed for at sætte dit faglige præg på stillingen, afprøve nye måder at arbejde med uddannelse på og være med til at skabe rammer, der giver mening i den kliniske hverdag.

I BUA har vi gennem længere tid arbejdet med FOC (Fundamentals of Care), og i praksis betyder det, at vi har fokus på at skabe en tydelig og meningsfuld sammenhæng mellem teori og praksis. Som klinisk underviser bliver du en vigtig medspiller i dette arbejde og skal sammen med de kliniske vejledere være med til at sikre, at de studerende oplever en rød tråd mellem det, de lærer på skolen, og det de møder i den kliniske praksis

I det daglige arbejde med de studerende lægger vi stor vægt på omsorg og omhu. Det handler om at tage godt imod de studerende, skabe trygge rammer og have blik for den enkelte studerendes forudsætninger og læringsbehov. Gennem nærvær, dialog og løbende vejledning at støtte de studerende i både deres faglig og personlig udvikling, så de får mod på at stille spørgsmål, reflektere og afprøve deres kompetencer i praksis.

Vi har samtidig et tydeligt fokus på det gode studiemiljø. Som klinisk underviser er du med til at sætte rammen for en hverdag, hvor læring prioriteres, og hvor de studerende oplever sig som en naturlig og værdsat del af afdelingen. Målet er, at de studerende forlader afdelingen med en oplevelse af at have været et sted, hvor der var tid til læring, mulighed for udvikling og fagpersoner, der tog ansvar for deres uddannelse.

 

Dine primære opgaver:

  • Være synlig og til stede i den kliniske praksis og understøtte de studerendes udvikling af professionsidentitet gennem klinisk tilstedeværelse, bedside-undervisning og refleksion.
  • Have det overordnede ansvar for planlægning, koordinering og kvalitetssikring af prægraduate uddannelsesforløb.
  • Understøtte og udvikle kliniske vejledere og oplæringsvejledere gennem sparring, supervision og kompetenceudvikling.
  • Sikre efterlevelse af gældende bekendtgørelser, studieordninger og lokale retningslinjer.
  • Udvikle og facilitere læringsmiljøer, der understøtter refleksion, tryghed og professionsidentitet.
  • Planlægge og gennemføre undervisning, studie- og praktiksamtaler samt deltage i kliniske prøver og eksamener.
  • Samarbejde tæt med den sygeplejefaglige ledelse om prioritering, udviklingsbehov og organisering af uddannelsesopgaven.
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, HR og øvrige kliniske undervisere på tværs af hospitalet.
  • Bidrage til udviklings- og projektopgaver på uddannelsesområdet.

Du har et tæt samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse, kliniske vejledere og øvrige samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Har en videreuddannelse på minimum master- eller kandidatniveau inden for det sundhedsfaglige og/eller pædagogiske område.
  • Har solid klinisk erfaring og stærke pædagogiske kompetencer.
  • Trives i en rolle med både fagligt ansvar, koordinering og udvikling.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og organisatorisk forståelse.
  • Kan fungere som rollemodel for studerende, vejledere og kolleger.
  • Du indgår vagtarbejde med minimum 40 vagter årligt, planlagt i dialog med nærmeste leder.

 

Hvem er vi I Børne og Ungeafdelingen:

Børne- og Ungeafdelingen er en alsidig og fagligt bred afdeling, hvor vi varetager pleje og behandling af børn og unge med sygdomme inden for blandt andet nefro-urologi, astma og allergi, lunge- og infektionsmedicin, abdominal- og ortopædkirurgi, øre-næse-hals-kirurgi, neurologi, gastroenterologi samt socialpædiatri.

Vi har et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde – både internt i afdelingen og på tværs af hospitalet – og vi lægger stor vægt på sparring, videndeling og kontinuerlig udvikling. Faglighed, engagement og en omsorgsfuld tilgang til både patienter, pårørende og kolleger er grundlæggende værdier hos os, og vi prioriterer et arbejdsmiljø med plads til både læring og humor i hverdagen.

I Børne- og Ungeafdelingen arbejder vi målrettet med kompetenceudvikling og “Fundamentals of Care”. Vores sygepleje tager udgangspunkt i familiecentreret pleje, hvor samarbejdet med barnet eller den unge og deres familie er en central del af behandlingsforløbet. Sammen skaber vi trygge rammer og høj kvalitet i plejen for børn og unge i et sårbart livsafsnit.

Vi tilbyder

Du får en spændende og varieret hverdag på en dynamisk afdeling med et stærkt fagligt miljø. Derudover tilbyder vi:

    • Grundigt introduktionsforløb til stillingen
    • Fast møde forum med oversygeplejersker og chefsygeplejerske
    • Deltage i kliniks arbejde
    • Netværk på hospitalet med andre kliniske undervisere og uddannelseskonsulenter
    • Tæt samarbejde med kliniske sygeplejespecialister ift. udvikling af sygeplejen samt fælles kompetenceudvikling præ- og postgraduat.
    • Mulighed for 32 eller 37 timer om ugen.
    • Mulighed for faglig og personlig udvikling
    • Faglig sparring med kollager og ledelse.

 

Løn og vilkår

Du indgår vagtarbejde med minimum 40 vagter årligt, planlagt i dialog med nærmeste leder Der er mulighed for nedsat tid efter 1 år, da stillingen er ny i afdelingen og på hospitalet.

Vi ønsker stillingen besat  den 1 juli 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Camilla Havsteen på tlf. 48295903 eller mail camilla.havsteen@regionh.dk

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 12. maj 2026

Samtaler afholdes i uge 21.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Havsteen
    camilla.havsteen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268359
  • Quick-nr.
    490934
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Camilla Havsteen
    camilla.havsteen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268359
  • Quick-nr.
    490934
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren assisterende afsnitsleder med sygeplejefaglig baggrund til afsnit i Danmarks største retspsykiatriske afdeling

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken, 1 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
14-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til spændende stilling i Gastroenhedens kirurgiske ambulatorium 331 K

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
20-04-2026

Ansøgningsfrist
04-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejeske

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
05-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv klinisk sygeplejespecialist på D2 – Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken, 1 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Klinisk vejleder & Underviser

Opslået
22-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brænder du for kirurgisk sygepleje, herunder korte patientforløb – se her

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
05-05-2026