Region Hovedstaden
Valdemar Hansensvej 1-23, 2600 Glostrup
Sæt fokus – bliv en del af nethindeteamet i Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet Glos-trup.
Kan du lide, når teknik, præcision og menneskelig kontakt går hånd i hånd?
Så zoom ind, for hos os bliver du en del af et stærkt team, der hver dag hjælper mennesker med at bevare deres syn.
Stillingen er på 37 timer om ugen med start 1. januar 2026.
Velkommen til en levende hverdag med faglighed, energi og arbejdsglæde
Vi undersøger og behandler 250-300 patienter dagligt – hovedsageligt elektive. Hos os er ingen dage ens, men tonen er varm, og hjælpsomhed er en selvfølge.
Du får et selvstændigt, alsidigt og ansvarsfuldt job med mange direkte patientkontakter.
Du lærer alt det, du behøver: fra fotografering og scanning af nethinder til synsmålinger, øjenmedicin og assistering ved intravitreale anti-VEGF-injektioner. Sygeplejersker i afsnittet bliver uddannet til at foretage selvstændige injektioner, efter ca. 1 års erfaring i vores afsnit.
Vi arbejder tværfagligt og med stor respekt for hinandens roller – for det er sammen, vi lykkes med at give patienterne den bedste oplevelse.
Når synet svigter – står vi klar
Med et joystick i hånden og et fagligt fællesskab omkring dig får du blik for øjets små mirakler. Du lærer, hvad der får verden til at stå skarpt, og hvad der sker, når synet svigter. Og lige der står et dedikeret, professionelt og omsorgsfuldt team klar til at hjælpe.
Det er os
- Ca. 35 øjensygeplejersker
- 1 klinisk sygeplejespecialist
- 7 social og sundhedsassistenter.
- 7 optikere
- 1 fotograf
- 12 sekretærer
- 2 assisterende oversygeplejersker
- 2 oversygeplejersker
- 1 afsnitsledende overlæge og herudover et varierende antal læger, som alle bidrager til at booke, undersøge og behandle patienter med nethindesygdomme.
Det siger vores patienter
“Jeg er MEGET tilfreds med den behandling, jeg hver gang får, under mine (mange) besøg på afdelingen. STOR TAK!”
“Alle mine spørgsmål blev besvaret på en rigtig god måde. Jeg blev tryg og glad og sluttede med at sige tak for god behandling.”
Det siger dine kommende kollegaer
“Humoristiske og imødekommende kollegaer.”
“Åben atmosfære.”
“Bliver taget seriøst af ledelsen.”
Tryg start og grundig introduktion
Der er plads til at være ny.
Du får en struktureret introduktion og bliver gradvist oplært til at assistere ved injektionsbehandlinger og arbejde i ambulatoriets øvrige funktioner.
Som nyansat deltager du i undervisning om øjet på tværs af afdelingen, og du får løbende oplæring af erfarne kollegaer med stor viden inden for specialet.
Din profil
- Uddannet sygeplejerske – erfaring er et plus, men ikke et krav
- Interesseret i patienter med synstruende sygdomme
- Glad for teknisk udstyr og nysgerrig på at lære nyt
- Trives i korttidskontakter og et højt tempo
- Selvstændig og samarbejdsorienteret
- Positiv, serviceminded og med hjertet på rette sted
- Erfaring med Sundhedsplatformen er en fordel
Arbejdstid:
- Mandag–torsdag kl. 7.45–15.15
- Fredag kl. 7.45–14.45
- Der kan forekomme enkelte lukkevagter til kl. 16.00
Er du klar til at tage styringen?
Joysticket venter og vi glæder os til at byde dig velkommen i nethindens rutsjebane.
Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Marianne Valerius marianne.valerius@regionh.dk eller Nermin Serifovski nermin.serifovski@regionh.dk
Ansøgningsfrist: fredag den 21. november 2025
Samtaler: den 25. eller 26. november 2025
Generelt om Afdeling for øjensygdomme:
Afdeling for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.
Afdeling for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for hornhinde, nethinde- og glaslegeme sygdomme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.
Afdeling for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, samt Rigshospitalet
Afdelingen har ca. 370 ansatte- heraf ca 130 sygeplejersker., som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingerne.
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.
Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Du kan finde flere oplysninger om afdelingen for Øjensygdomme på Afdeling for Øjensygdomme (rigshospitalet.dk)
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Marianne Valerius
marianne.valerius@regionh.dk - Adresse
Valdemar Hansensvej 1-23, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265326 - Quick-nr.
483747 - Indrykningsdato
10-11-2025 -
Ansøgningsfrist
21-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansensvej 1-23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Marianne Valerius
marianne.valerius@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265326 - Quick-nr.
483747 - Indrykningsdato
10-11-2025 -
Ansøgningsfrist
21-11-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV
Region Hovedstadens Psykiatri | Lygten 37, 2400 København nv
SygeplejerskeOpslået
04-11-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Sygeplejerske til lukket intensivt afsnit 809 - Her får du plads til udvikling og et stærkt fælleskab!
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
07-11-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Opvågningen POTA søger kollegaer, der ønsker nyt job med gode karrieremuligheder
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
05-11-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Sygeplejerske søges til nyt Hjertecenter Hovedstaden – invasiv kardiologi, korte kontakter, højt specialiseret og sygeplejen i fokus
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-11-2025Ansøgningsfrist
04-12-2025 -
Sygeplejerske til Klinik A31 (ambulatoriefunktion), Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
06-11-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025