RP Midt P0 Arbejdstidsplaner
Søndersøparken, 8800 Viborg
Har du interesse for psykiatri - så kan det være dig vi mangler.
Stillingen er til dig som er fx sygeplejerske, pædagog, social og sundheds assistent, ergoterapeut eller fysioterapeut.
Stillingen på P0 er ikke en vakant stilling, men en del af en strategisk beslutning om at robustgøre sengeafsnittet, da vi i den kommende fremtid står over for en omorganisering.
På P0 ændrer det på målgruppen og dermed specialet, dog skal alle stamafsnit i løbet af 2026 begynde at modtage patienter direkte i eget afsnit.
Vi står også over for en integration med somatisk hospital, der skal være med til at sikre bedre behandling af de psykiatriske patienter med komorbiditeter til deres psykiske sygdom. Der bliver derfor rig mulighed for at arbejde på tværs af sundhedsvæsnet og man kan få lov at udfolde mange elementer af sygeplejen.
Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med psykotiske lidelser? Så er du måske vores nye kollega til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P0 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega – gerne med psykiatrisk erfaring, men dette er ikke et krav.
Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat hurtigst muligt - pr. 01.01.2026 eller snarest herefter.
Hvem er vi?
På P0 er vi specialiseret i observation, udredning og behandling primært af skizofreni og akutte psykoser. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og op. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og alternative løsninger kan være vejen frem. Vi arbejder både med korte patientforløb, hvor relationen skal etableres hurtigt, men også længere forløb. Hos os vil du møde patienter fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger.
P0 har desuden subspeciale i patienter med selvskadende adfærd og fokuspatienter. Som en del af introen bliver man klædt på til denne opgave og det prioriteres at alle medarbejdere kommer afsted på basisuddannelse i selvskade. Vi har desuden et stort fokus på tvang og nedbringelse heraf, blandt andet ved hjælp af hands-off tilgang til selvskade. Dette vil vi gerne fortælle mere om ved en eventuel samtale.
Hvem er du?
Vi ønsker, at du kan bevare overblikket i akutte situationer. Du kan arbejde målrettet og struktureret. Har flair for kreativitet og nytænkning. Du er nysgerrig på andre mennesker og andre fagligheder. Du er fagligt engageret og interesseret i at bidrage til afdelingens udvikling og arbejdsmiljø.
Gode kollegaer gør forskellen
Vi er en sammensat personalegruppe med forskellig faglig baggrund og uddannelse - både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi byder nye kollegaer med anden end psykiatrisk erfaring, velkommen. Vi tror på, at vores forskellige fagligheder og erfaring giver et godt samarbejde, når vi tværfagligt løser forskellige udfordringer. Ved fælles refleksion finder vi frem til en individuel vej for patienten og hos os, er du aldrig alene med en svær beslutning.
Vi klæder dig på til jobbet
Vi har et introforløb, hvor du bliver sat grundigt ind i arbejdet på afsnittet ved hjælp af et fastlagt introprogram. Der vil være fire ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første fire uger vil du være udenfor den daglige normering, så vi har tid til at klæde dig ordentligt på til arbejdsopgaverne. Der vil blive afviklet obligatoriske kurser i kommunikativ deeskalering, skånsom magt, EPJ dokumentationskursus og introduktionskursus til organisationen. Vi prioriterer i afsnittet muligheden for personlig kompetenceudvikling.
Mulighed for videre uddannelse
Generelt har vi meget fokus på opkvalificering og udvikling af vores medarbejdere og går ofte i dialog herom, blandt andet ved de årlige
MU-Samtaler.
Patientinddragelse
Patientinddragelse er vigtigt for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i mødet med deres kontaktperson. For dem er det vigtigt, at du kan rumme deres lidelse, lytte og bibringe håb om en positiv ændring i deres vej videre i livet.
Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte medarbejder. Aktuelt arbejder vi hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter.
Du vil til ansættelsessamtalen blive bedt om at ønske minimum to vagtlag og her have mulighed for at ønske enten hver anden weekend eller hver tredje weekend. Ved hjælp af MIN PLAN har du mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan, således at arbejds- og familieliv er i balance for dig.
Hverdagen på P0 skrevet af medarbejdere
På en typisk dag i vores afsnit vil du være kontaktperson for 3-4 patienter. Der kan være stuegangssamtaler eller mere uformelt socialt samvær, hvor du som kontaktperson arbejder med psykoedukation og SafeWards i et trygt miljø.
Du vil stå for medicinadministration samt støtte dine patienter med mestring af deres specifikke problemstillinger. Vi benytter forskellige tryghedsskabende metoder f.eks. NADA og vores ”Calm Down-box” med non-farmakologiske tiltag. Vi har fokus på individuelle handlingsplaner, som udarbejdes i samarbejde med patienten.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan du få hos oversygeplejerske Charlotte Rudbeck på tlf. 4023 6845 eller mail chovan@rm.dk
Der vil også være mulighed for at aftale et besøg, hvis du ønsker en mere uformel snak.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 12.12.25. Ansøgninger vil blive vurderet løbende.
Ansættelsessamtaler vil forgå d. 17.12.25.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Midt -
Kontaktperson
Charlotte Overgård Rudbeck
Charlotte.Andersen1@psykiatrien.rm.dk
78474103 - Adresse
Søndersøparken, 8800 Viborg - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
62991 - Quick-nr.
484201 - Indrykningsdato
19-11-2025 -
Ansøgningsfrist
12-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Midt - Adresse
Søndersøparken, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Charlotte Overgård Rudbeck
Charlotte.Andersen1@psykiatrien.rm.dk
78474103 - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
62991 - Quick-nr.
484201 - Indrykningsdato
19-11-2025 -
Ansøgningsfrist
12-12-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Fysioterapeuter til Sengeafsnit 5, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
30-10-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Vi søger flere hjertevarme kollegaer ved Gårdhaven – En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Socialområdet | Liseborgvej 63, 8800 Viborg
FysioterapeutOpslået
13-11-2025Ansøgningsfrist
14-12-2025 -
Fysioterapeut til fast stilling, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
11-11-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Fysioterapeut til Sengeafsnit 2, sensomotorisk subspeciale, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
19-11-2025Ansøgningsfrist
30-11-2025 -
Fysioterapeut søges til sengeafsnittet for affektive lidelser – Sengeafsnit 3 – Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
FysioterapeutOpslået
10-11-2025Ansøgningsfrist
05-12-2025