Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 6 De Rehabiliterende Sengepladser

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Sygeplejerske til De Rehabiliterende Pladser - Regionspsykiatrien Gødstrup

Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i feltet mellem behandlings- og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for særligt udsatte patienter med komplekse problemstillinger? 

Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet er Regionspsykiatrien Gødstrup. 

Særlige patienter til rehabiliterende forløb 
Hos os får du mulighed for at hjælpe udsatte patienter, der kæmper med svære psykiatriske lidelser. De har ofte et misbrug, somatiske problemstillinger samt komplicerede sociale forhold, der gør, at de har brug for en helhedsorienteret behandling. 

Mange har flere afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af jobbet består i at skabe både tillid samt en meningsfuld relation til patienterne.  

Pr. 1. juli 2024 blev De Særlige Pladser omlagt til De Rehabiliterende Pladser, som nu består af 16 pladser i Gødstrup og 11 pladser i Skejby.  De rehabiliterende pladser er målrettet patienter, der:  

er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser (hhv. psykoselidelser (DF20) og affektive lidelser (DF30))  
er uden for den akutte fase  
er fyldt 18 år og har givet informeret samtykke.    

De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse.  

Vi arbejder ud fra patientens mål og drømme. Du vil indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem speciallæge, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt elever og studerende.  

Helhedsorienteret tilgang 
Vi har fokus på det hele menneske samt en individuel tilpasset behandling, der tager højde for psykiatrisk diagnose(r), misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså i høj grad mulighed for at arbejde med en bred vifte af behandlingsmetoder. 

Vores afdeling bærer præg af den socialpsykiatriske tilgang til patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter, hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, i svømmehallen eller springer ud som vinterbadere. Fælles for alle aktiviteter er, at de har et behandlingsmæssigt formål. 

Såfremt de traditionelle behandlingsforløb ikke tidligere har virket for vores patienter, forsøger vi at være kreative med det mål at finde den bedste løsning; dette så længe, der er evidens bag. En anderledes tilgang og en ny ramme kan vise sig at være vejen frem. Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden eller trivslen på arbejdet. Og ved at inddrage patienterne i deres egen behandling og derved få dem til at tage større ejerskab, kan mange konflikter tages i opløbet. 

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job 
Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også, ud over et godt introduktionsforløb, sidemandsoplæring med mentorordning. I de første par uger vil du være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til stille og roligt at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver. Supervision og teammøder er en fast del af arbejdsplanen for alle, så du kommer ikke til at stå alene med en udfordring eller bekymring. 

Din profil 
Du er uddannet sygeplejerske 
Du motiveres af at arbejde med forskellige former for behandling og kan bringe din faglighed i spil på kreative måder  
Du behøver ikke have psykiatrisk erfaring, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse udfordringer samt har en profil, der matcher vores kultur og patienttilgang  
Du vægter samarbejde højt og har lysten til at være en aktiv del af fællesskabet, så vi sammen kan skabe et positivt miljø for vores patienter og hinanden  
Du vil lade dig supervisere af erfarne kolleger og evner at reflektere over egen praksis  
Evne til at bevare ro og overblik - også i pressede situationer  
Evne til at arbejde konstruktivt og problemløsende  

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid 
Vi benytter app'en MinPlan for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind, så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du vil skulle arbejde i forskellige vagtlag, og der er mulighed for 12 timers vagter hver 3. weekend eller 8 timers vagter hver 2. weekend. 

Interesseret i jobbet 
Lyder stillingen som noget for dig, så send os endelig en ansøgning med eksamensbevis og CV. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst. 

Yderligere information 
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Krestina Siig Jepsen på tlf. 4010 1299.  

Du bedes læse i stillings- og funktionsbeskrivelsen her. 

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 12. januar 2026.  
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Du kan læse mere om Sengeafsnit 6 her. 

 

Lidt mere om os   
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.  
 
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.  

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse    
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.   

Vi er nemme at komme frem til  
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  

Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.    

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Kontaktperson
    Krestina Siig Jepsen
    krestina.baek@psykiatrien.rm.dk
    4010 1299
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63160
  • Quick-nr.
    484766
  • Indrykningsdato
    04-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Krestina Siig Jepsen
    krestina.baek@psykiatrien.rm.dk
    4010 1299
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63160
  • Quick-nr.
    484766
  • Indrykningsdato
    04-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske, Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2025

Ansøgningsfrist
31-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske eller jordemoder til barselsvikariat i Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Skive

Regionshospitalet Skive  |  Resenvej 25, 7800 Skive
Sygeplejerske

Opslået
18-11-2025

Ansøgningsfrist
09-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske, Sengeafsnit for Blodsygdomme, Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
14-11-2025

Ansøgningsfrist
07-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til klinik for Hormon- og Stofskiftesygdomme, Medicinsk Klinik 1 , Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
01-12-2025

Ansøgningsfrist
14-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Afsnit for Kvindesygdomme og Klinik for Bækkenbundslidelser (urogynækologi), Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
21-11-2025

Ansøgningsfrist
05-12-2025