Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske søges til Ambulant Akut Team, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Vi søger en ny kollega til vores psykiatriske akutteam i Psykiatrien Vest. Teamet består af sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver og læge. Teamet er tilknyttet psykiatrisk akut modtagelse (PAM) i Slagelse.
Vi arbejder med at sikre hurtig psykiatrisk intervention og forebygge indlæggelser. Dette ved hurtig opsporing og tæt samarbejde med patienten og samarbejdspartnere i den akutte fase.
Vi arbejder primært hverdage i dagstid. Dog dækker vi på skift også lørdage, samt enkelte helligdage.
Arbejdsområde:
- At være primærbehandler og tovholder for særligt sårbare patienter, og følge disse i korte forløb (op til 6 uger) indtil der er etableret relation til andre instanser.
- Varetage selvstændige ambulante samtaler.
- Have udekørende funktion i de forløb hvor intensiv behandling i eget hjem er påkrævet.
- Deltage i relevante konferencer både internt og eksternt i forhold til patientens videre behandling.
- Deltage i samtaler i psykiatrisk akut modtagelse, hvor det skønnes relevant.
Vi søger følgende kompetencer:
- Psykiatrisk erfaring på minimum 2 år og gerne specialiseret viden eller efteruddannelse i psykiatri.
- Kan udføre sygepleje baseret på værdighed, respekt og rummelighed overfor patientens livsførelse.
- Kendskab til både regionale og kommunale tilbud.
- Evne til selvstændigt at kunne varetage komplekse sygeplejeforløb.
- Gode samarbejdsevner samt erfaring med både at arbejde tværfagligt, tværsektorielt og fagprofessionelt.
- Høj grad af fleksibilitet og initiativ
- Evne til at skabe- og vedligeholde en relation til patienter med komplekse problemstillinger.
- Viden om at arbejde recovery orienteret.
- Styrke i at tænke kreativt og finde individuelle løsninger
- Gode kommunikative og pædagogiske evner.
- Evne og lyst til at kunne arbejde systematisk og struktureret, i en til tider ustruktureret og uforudsigelig hverdag
Vi tilbyder:
- Et team af dygtige kollegaer med høj faglighed og godt arbejdsmiljø.
- Rig mulighed for at få indflydelse på eget arbejde og planlægning af arbejdsdagen.
- Supervision, samt faglig sparring og berigende kollegaskab med personalet i psykiatrisk akut modtagelse.
- Grundig introduktion til arbejdsområderne.
- Et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du i høj grad selv er med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende straffeattest og/eller børneattest samt reference.
Det praktiske
Du skal have kørekort til bil.
Teamet er dækkende i dagtimerne fra mandag-lørdag og der må således påregnes lørdagsvagt hver 4-6. weekend.
Der er tale om en fuldtidsstilling, ønskes andet timetal er vi også åbne for det.
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026 og samtalerne afholdes i starten af uge 3.
Yderligere information
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nanna Jensen på 24982312.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Nanna Jensen
nbje@regionsjaelland.dk
2498 2312 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
047982 - Quick-nr.
485007 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
07-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Nanna Jensen
nbje@regionsjaelland.dk
2498 2312 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
047982 - Quick-nr.
485007 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
07-01-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Stormly
Filadelfia | Vejlevej 12-14, Klakring, 7130 Juelsminde
SygeplejerskeOpslået
09-12-2025Ansøgningsfrist
06-01-2026 -
Sygeplejerske til fast stilling og sygeplejerske til barselsvikariat søges til Medicinsk Sengeafsnit 3 - Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
26-11-2025Ansøgningsfrist
02-01-2026 -
Sygeplejerske søges til delt stilling mellem Afsnit for hjerne- og nervesygdomme og Ambulatoriet med funktion i Hovedpineklinikken eller Hukommelsesklinikken, Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
26-11-2025Ansøgningsfrist
14-12-2025 -
Klinisk ansvarlig for kvalitet og udvikling / Kliniks sygepleje specialist søges til Geriatrisk afsnit, SUH Nykøbing F
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
21-11-2025Ansøgningsfrist
12-12-2025 -
Anæstesisygeplejerske til Region Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026