Region Hovedstaden
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Assisterende afsnitsleder til retspsykiatrisk afsnit B2, Psykiatrisk Center Sct. Hans (vikariat)
Motiveres du af at være med til at sætte retning, skabe stabilitet i driften og udvikle et stærkt team – tæt på patienterne? Så læs videre.
Som assisterende afsnitsleder får du en central rolle tæt på driften og medarbejderne, med ansvar for at fastholde og videreudvikle vores faglige profil.
På B2 arbejder vi med længerevarende patientforløb, hvor relationer, tillid, tydelig struktur og tværfagligt samarbejde gør en reel forskel for patienternes vej videre i livet.
Hvem er du?
Du trives i krydsfeltet mellem mennesker, drift og udvikling. Du er tydelig, ordentlig og relationelt stærk – og du evner at skabe stabilitet og retning i en kompleks hverdag. Du agerer (og ses som) et fagligt fyrtårn og en naturlig sparringspartner i hverdagen – tæt på medarbejderne og med blik for helheden.
Du har en sundhedsfaglig uddannelse og solid psykiatrisk erfaring – meget gerne med kendskab til retspsykiatri eller andre områder inden for den akutte psykiatri. Det vigtigste er dog, at du fagligt kan stå på mål for beslutningerne og har lyst til at tage del i ledelsesopgaven.
Om B2 - et specialiseret afsnit
B2 er et lukket retspsykiatrisk afsnit med 16 sengepladser og længerevarende patientforløb. Vi hjælper mennesker med at finde vejen ud af kriminalitet gennem sundhedsfaglig støtte, stærke relationer og respektfuldt samarbejde.
Vi arbejder recovery-orienteret med stabile relationer, tydelig struktur og inddragelse i egen behandling. I praksis anvender vi bl.a. kognitiv miljøterapi, psykoedukation, misbrugsbehandling og systematisk risikovurdering. Den terapeutiske relation er vores vigtigste redskab – derfor prioriterer vi tid til nærvær, refleksion og sparring.
På B2 har vi en kombination af nye, motiverede kolleger og en solid gruppe erfarne medarbejdere. Det giver et stærkt afsæt for at arbejde videre med kultur, struktur og faglig retning – og her får du en vigtig rolle.
Din rolle - tæt på drift, mennesker og udvikling
Som assisterende afsnitsleder bliver du en central del af ledelsesteamet. Sammen med oversygeplejersken har du ansvar for at få hverdagen til at fungere – og for at læring, kvalitet og udvikling kan trives.
Dine hovedopgaver omfatter bl.a.:
- Daglig drift og koordinering: Planlægge og fordele opgaver, sikre kompetencedækning og stabil drift – også når der opstår noget uventet.
- Onboarding og læringsmiljø: Rekruttering i samarbejde med oversygeplejersken og relevante fagkolleger, introduktion af nye medarbejdere og opfølgning på introduktions- og oplæringsforløb samt medvirken til at skabe gode rammer for studerende og uddannelsessøgende.
- Tværfagligt samarbejde og faglig sammenhæng: Understøtte den daglige planlægning omkring patienterne og sikre faglig kvalitet og sammenhæng i patientforløb og -planer – bl.a. gennem deltagelse i de kvartalsvise behandlingsplansmøder for hele afsnittet.
- Kvalitet og forbedringer: Deltage i forbedringsarbejde og anvende data og metoder til at styrke kvalitet, arbejdsgange og læring.
- Ledelsesmæssig stedfortrædelse: Varetage oversygeplejerskens funktioner ved fravær.
Du indgår i hverdagen i et tæt samarbejde med sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, plejere og ergoterapeuter – samt psykolog, socialrådgiver og overlæge.
Vi ser gerne, at du:
- Kan planlægge, prioritere og uddelegere med blik for både kompetencer og opgaven.
- Kommunikerer klart og anerkendende – også når presset stiger.
- Er nysgerrig på forbedringsarbejde og arbejder systematisk med opfølgning.
- Har lyst til at opbygge læringsmiljøer og give sparring/feedback i praksis.
- Tager ansvar for fællesskabet – og siger “vi” mere end “jeg”.
Vi tilbyder
- Stærkt tværfagligt fællesskab – med plads til både faglighed og humor.
- Struktureret introduktion, mentor og løbende sparring/supervision.
- Et udviklingsorienteret miljø med fokus på refleksion og kvalitet.
- Mulighed for kompetenceudvikling bl.a. sammen med de øvrige assisterende afsnitsledere.
- En arbejdsplads i prisbelønnet byggeri – midt i naturen ved Roskilde Fjord.
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt med weekendvagt hver fjerde weekend
- Tiltrædelse: 1. marts 2026
- Varighed: 1 år med mulighed for forlængelse
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Sådan gør du
Send en motiveret ansøgning og CV via linket på siden.
Ansøgningsfrist: 5. januar 2026.
Samtaler: Afholdes løbende.
Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Tilmize Aydemir på 38642226 eller tilmize.aydemir@regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Tilmize Aydemir
tilmize.aydemir@regionh.dk - Adresse
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265851 - Quick-nr.
485012 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
05-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Tilmize Aydemir
tilmize.aydemir@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265851 - Quick-nr.
485012 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
05-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk sygeplejespecialist med interesse for geriatrisk sygepleje
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
05-01-2026 -
Er du erfaren eller (snart) ny sygeplejerske og vil du lande blødt i din nye faglighed?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
05-12-2025Ansøgningsfrist
07-01-2026 -
Klinisk stærk sygeplejerske søges til stilling med fokus på mentorfunktion i Gastromedicinsk sengeafsnit.
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
03-12-2025Ansøgningsfrist
14-12-2025 -
Brænder du for læring og kardiologi? Klinisk vejleder søges til Afdeling for Hjertesygdomme – barselsvikariat
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
09-01-2026