Kræftafdelingen
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Speciallæge i lungekræft, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
Tiltrædelse efter aftale
“Vil du være med til at tilbyde patienterne den nyeste behandling og forskning inden for uhelbredelig lungekræft?”
Vi søger en engageret speciallæge til vores lungekræft team i Kræftafdelingen, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt og tværfagligt miljø med fokus på høj kvalitet i patientforløb, forskning og klinisk udvikling. Du vil blive en del af et stærkt og trygt fagligt fællesskab.
Et fagligt miljø med fokus på udvikling, samarbejde og trivsel
Som speciallæge i Kræftafdelingen får du mulighed for at præge både det faglige og det kollegiale miljø. Vi har en klar ambition om at være førende inden for vores felt, men ved samtidig, at høj kvalitet i patientbehandlingen hænger tæt sammen med et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder målrettet med trivsel, faglig stolthed og samarbejde på tværs. Som ledelse har vi særligt fokus på at styrke tonen og kommunikationen i afdelingen, så alle kan trives og blive hørt. Vi er i en positiv udvikling, hvor respekt, åbenhed og fælles ansvar er i centrum. I 2026 og frem vil alle medarbejder deltage i grundkursus for belastningspsykologi. Kursets overordnede formål er at klæde medarbejdere og ledere på, således at vi sammen kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.
Samarbejdet med de øvrige faggrupper i afdelingen – herunder sygeplejersker, lægesekretærer og øvrige samarbejdspartnere – er varmt og præget af gensidig respekt for hinandens faglighed. Det tværfaglige samarbejde er en af afdelingens store styrker, og du vil opleve engagerede kolleger, der løfter i flok, deler viden og har et stort ønske om at skabe gode forløb for patienterne. Vi lægger vægt på både faglig udvikling og gode relationer. I lungeteamet mødes vi jævnligt på tværs af faggrupper for at dele viden og styrke samarbejdet, blandt andet gennem undervisning og tværfaglige supervisionsgrupper i arbejdstiden.
Derudover prioriterer vi kollegialt fællesskab og sociale aktiviteter uden for arbejdstid – heriblandt boblehygge i sommerhus. Vi tror på, at stærke relationer giver bedre samarbejde og bedre patientforløb.
Om stillingen
Stillingen er tilknyttet teamet for patienter med lungekræft.
Stillingen omfatter medicinsk behandling af patienter med uhelbredelig lungekræft med stort fokus på både nationale og internationale retningslinjer. Speciallægerne i afdelingen har haft en central rolle i udarbejdelsen af de nationale retningslinjer på området. Som speciallæge vil du, udover samarbejdet med teamets øvrige speciallæger, arbejde tæt sammen med teamets sygeplejersker, der aktivt deltager i både patientbehandling og kliniske forsøg.
Vi tilbyder flere protokollerede kliniske forsøg i samarbejde med medicinalindustrien både til patienter med SCLC og NSCLC, hvilket giver patienterne adgang til nye og lovende behandlinger. Den kliniske forskningsenhed består af to forskningssygeplejersker, som aktivt bidrager til både patientbehandling og forskningsprojekter.
Som speciallæge forventes det, at du engagerer dig i kliniske lægemiddelforsøg og bidrager til et tæt tværfagligt samarbejde med både kolleger og sygeplejersker, hvor nære relationer og koordinering er i centrum. Der forventes desuden en aktiv deltagelse i det nationale samarbejde om behandlingstilbud til vores patienter.
Du får stor indflydelse på det faglige arbejde og vi ser dig have en central rolle i afdelingens faglige udvikling.
Patientforløb med kontinuitet og fælles beslutninger
Vi lægger vægt på, at patienterne oplever kontinuitet og sammenhæng i deres forløb.
Derfor har vi stor fokus på ordningen: Patient-ansvarlig-læge, hvor patienten i stort omfang følges af den samme læge gennem hele behandlingsforløbet.
Vi inddrager patienterne aktivt gennem Fælles Beslutningstagen og AmbuFlex, fordi vi ser patienten som specialist i eget liv.
Patientkontakten foregår både ved fysisk fremmøde og via telefon- eller videokonsultationer fra hjemmet.
Om dig
Vi søger en speciallæge, der:
- Er speciallæge i onkologi
- Trives i et tværfagligt miljø og aktivt bidrager til samarbejde med sygeplejersker, forskningsenheden (KFE) og øvrige specialer.
- Trives i et miljø i udvikling, hvor du bidrager til en kultur præget af dialog, tillid og faglig sparring
- Har et ønske om at skabe arbejdsglæde – både for dig selv og dine kolleger
Stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge, Regionshospitalet Gødstrup i Kræftafdelingen
Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge, Regionshospitalet Gødstrup - Speciallæge i onkologi
Vagtforhold
Du indgår i afdelingens beredskabsvagthold, som dækker vagter fra hjemmet kl. 15.30–08.00 alle dage. Derudover vil der være stuegangsfunktion i dag tid om lørdagen og stuegangsfunktion hjemmefra om søndagen svarende til en weekend i løbet af 10 uger.
Om Kræftafdelingen
Kræftafdelingen varetager medicinsk kræftbehandling for et befolkningsunderlag på ca. 516.000 borgere.
Vi behandler patienter med følgende kræftdiagnoser: c. mammae, c. pancreas, c. pulm., c. colorectal, c. ovarie og c. prostata.
Afdelingen består af:
- En kræftklinik
- Et sengeafsnit for kræftbehandling og lindrende behandling
- Enhed for Lindrende Behandling med udgående team
Om Regionshospitalet Gødstrup
Det nye Regionshospital Gødstrup er patientens hospital, hvor organisering og tilrettelæggelse af processer sikrer gode patientoplevelser og høj faglig kvalitet.
Sammenhængende og effektive patientforløb går hånd i hånd med kvalitetsudvikling, innovation, forskning og uddannelse. Vi vil være det foretrukne lærings- og forskningshospital i Danmark.
Vi er en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og bæredygtighed er i centrum. De fysiske forhold – funderet på design, arkitektur og bæredygtige løsninger – understøtter gode arbejdsgange og trivsel gennem et forstærket fokus på løsningen af kerneopgaven.
Ansættelsesforhold
- Du bliver ansat i Kræftafdelingen og refererer til afdelingens ledelse cheflæge Trine Heide Øllegaard og chefsygeplejerske Charlotte Fog Nielsen
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge, Regionshospitalet Gødstrup – Speciallæge i onkologi
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 19. januar 2025
- Samtaler: forventes afholdt i uge 6
- Yderligere oplysninger:
- Cheflæge Trine Heide Øllegaard, mobil 30 31 02 47
- Chefsygeplejerske Charlotte Fog Nielsen, mobil 25 33 56 54
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”send ansøgning”, vedhæfte din ansøgning og CV.
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Trine Heide Øllegaard
30 31 02 47 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
63257 - Quick-nr.
485036 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
19-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Trine Heide Øllegaard
30 31 02 47 - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
63257 - Quick-nr.
485036 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
19-01-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Overlæge/speciallæge i brystkræft, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge & Afdelingslæge | Klinisk onkologiOpslået
19-11-2025Ansøgningsfrist
12-12-2025 -
Overlæge/Speciallæge til Enhed for Lindrende Behandling, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge & Afdelingslæge | Klinisk onkologiOpslået
19-11-2025Ansøgningsfrist
12-12-2025