Region Hovedstaden
Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Engageret sygeplejerske søges til stærkt team i psykiatrisk akutmodtagelse, Glostrup
I vores psykiatriske akutmodtagelse er du ofte den første, patienten møder, når de har akut brug for hjælp. Dine observationer og vurderinger har afgørende betydning for patientens videre forløb.
Lyder det som noget for dig? Så læs videre!
Akutmodtagelsen – bliv en del af psykiatriens frontlinje
I akutmodtagelsen tager vi imod patienter døgnet rundt. De kan komme fra vores ambulante enheder, somatiske hospitaler, 1813, den fælles psykiatriske akuttelefon, praktiserende læger eller uanmeldt.
Vi modtager patienter i alle aldre med forskellige psykiatriske lidelser, og som de eneste i Region Hovedstadens Psykiatri har vi en specialfunktion for modtagelse af børn og unge, hvilket giver et tæt samarbejde med Børne- og ungdomspsykiatrien.
Dagligt har vi ca. 25 henvendelser, hvoraf ca. en fjerdedel tilbydes indlæggelse på vores åbne observationsafsnit i gennemsnitligt to døgn.
Din arbejdsdag – her bliver du fagligt udfordret indenfor hele det psykiatriske og somatiske felt
Du får en afvekslende hverdag, der både kan byde på modtagelse og triage og i vores åbne observationsafsnit. I triagen observere du symptomer og tilstande såvel psykiatriske som somatiske.
Dine arbejdsopgaver:
- Modtage, undersøge og vurdere patienter med akutte psykiatriske problemstillinger.
- Observere og vurdere symptomer inden for både psykiatri og somatik.
- Arbejde med at danne relationer.
- Udføre kliniske procedurer som EKG-målinger, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse og abstinensbehandling.
Hør lidt fra dine kommende kolleger:
” Her i akutmodtagelsen møder jeg både børn og voksne med forskellige udfordringer, hvilket giver mig en stor erfaring og styrker mine kompetencer inden for psykopatologi og konflikthåndtering.”
- Anton 24, Sygeplejerske i Akutmodtagelsen.
Hvem er du?
- Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation, og har du erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken er det en fordel – men det er dog ikke et krav.
- Trives i en hverdag med højt tempo og uforudsigelighed – og kan bevare ro og overblik.
- Ønsker at dygtiggøre dig inden for psykiatrisk sygepleje og reflektere over din praksis.
- Har evnen og interessen i, at skabe relationer og kommunikerer respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov.
Derfor skal du søge job hos os!
- Vi har høj faglighed, og vi er stolte af det! Vi afholder dagligt sygeplejefagligt forum kl. 13:00, hvor vi drøfter faglige udfordringer og patientforløb. Hver uge har vi "Kognitiv onsdag" med vores specialpsykolog. Ingen faglige udfordringer er for store eller for små, vores drøftelser udvikler og udfordrer os fagligt.
- Godt arbejdsmiljø – Vi støtter hinanden, har en uformel omgangstone og tager godt imod nye kolleger.
- Specialiseret uddannelse – Alle sygeplejersker, der har været uddannet i to år, får mulighed for at tage Akutuddannelsen, og vi tilbyder desuden triagekursus.
- Hos os får du indflydelse på dine vagter – og balance i hverdagen – Vi ved, at livet uden for arbejdet er lige så vigtigt som arbejdet i sig selv. Derfor får du medindflydelse på din vagtplan, så vi i fællesskab kan tage hensyn til både dine ønsker og afdelingens drift. Vi har en dedikeret vagtplanlægger, som sikre overblik og fleksibilitet i samarbejde med dig og dine kollegaer. Vi arbejder i skiftende vagter, men mange medarbejdere i akutmodtagelsen arbejder fortrinsvis i 2 vagtlag. Vi vægter at skabe fleksibilitet, så der er balance mellem arbejde, fritid og familieliv.
- Mentorordning for nye medarbejder – Som ny sygeplejerske i vores akutmodtagelse bliver du en del af en struktureret mentorordning, der strækker sig ind over det første år. Du får tilknyttet en erfaren kollega som din mentor som følger dig i din introduktion og udvikling. Undervejs holder I minimum 4 samtaler, hvor der er mulighed for refleksion, sparring og støtte.
Løn - og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter 37 timer ugentligt. Du ansættes i primært dag – og aftenvagter og hver anden weekend med mulighed for hver 2-2-4. Vi ønsker, at du starter pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er du nysgerrig? Så ring til oversygeplejerske Trine Falther 61618236 eller assisterende afsnitsleder Karina Frederiksen 38640686 – for at få en snak eller blive invitereret på kaffe, hvis du har lyst til at se afdelingen
Søg allerede i dag!
Sidste chance for at søge stillingen er d. 4. januar 2026.
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden, så vi kan lære dig bedre at kende.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Sana Javaid - Adresse
Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265953 - Quick-nr.
485223 - Indrykningsdato
04-01-2026 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Sana Javaid - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265953 - Quick-nr.
485223 - Indrykningsdato
04-01-2026 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til afsnit for Akut Højrisiko Abdominalkirurgiske patienter
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
02-01-2026Ansøgningsfrist
16-01-2026 -
Medicinsk ambulatorium, Bornholms Hospital – søger sygeplejerske med erfaring indenfor kardiologi
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Sygeplejersker til Hjertekirurgisk Afdeling, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
17-12-2025Ansøgningsfrist
05-01-2026 -
Er du træt af nattevagter og aftenvagter
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
15-12-2025Ansøgningsfrist
12-01-2026 -
Er du sygeplejerske og brænder du for optimeret sygepleje til den kirurgiske patient?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
16-12-2025Ansøgningsfrist
11-01-2026