Region Hovedstaden

Københavns Universitet, Insititut for Klinisk Medicin

Nørre Allé 20, 2200 København N

Kliniske lektorater (med fokus på postgraduat undervisning) (tidligere PKL) ved Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet

 

Ved den Pædagogisk Udviklende Funktion under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Øst opslås i samarbejde med Region Sjælland og Region Hovedstaden 3 stillinger som klinisk lektor (med fokus på postgraduat undervisning), subsidiært klinisk undervisningslektor (med fokus på postgraduat undervisning), ved Institut for Klinisk Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Ansættelsen er til besættelse i perioden fra den 1. april 2026 til den 30. september 2031. Se oversigten over stillinger nederst i opslaget.

Stillingsbeskrivelse

Opgaver i forhold til Det Regionale Råd og sekretariatet

  • være bindeled mellem specialets afdelinger i videreuddannelsesregionen, Det Regionale Råd samt sekretariatet i uddannelsesspørgsmål
  • ansvar for medicinsk pædagogisk rådgivning
  • ansvar for at nye lærings- og evalueringsmetoder udbredes i videreuddannelsesregionen
  • rådgiver for Det Regionale Råd samt sekretariatet fx ved klager over enkeltafdelingers/praksis uddannelsesfunktion samt i sager vedrørende problematiske uddannelsesforløb
  • formidle oplysninger om kvaliteten af den lægelige videreuddannelse indenfor eget speciale

Opgaver i forhold til uddannelsesråd

  • være forperson for uddannelsesrådet
  • varetage opgaver vedrørende lægelig videreuddannelse på det organisatoriske plan, herunder sikre at uddannelsesprogrammerne er opdaterede og operationelle
  • følge op på kvaliteten af den lægelige videreuddannelse (fx yngre lægers evaluering af uddannelsesstedet i bl.a. Uddannelseslæge.dk, inspektorrapporter mv.)

Opgaver i forhold til afdelinger, uddannelsesansvarlige overlæger, hovedvejledere samt universitetet

  •  besøge de afdelinger der indgår i specialets uddannelsesforløb med regelmæssige mellemrum afhængig af specialets størrelse. For Almen Medicin deltage i fællesmøder for tutorlæger efter den enkelte regions områdeopdeling
  • i samarbejde med afdelingsledelsen sikre at den uddannelsesansvarlige overlæge samt de udpegede vejledere har eller erhverver de nødvendige pædagogiske og administrative kvalifikationer
  • bistå afdelingen med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
  • medvirke som undervisere i kurser for vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger
  • i samarbejde med andre kliniske lektorer (med fokus på postgraduat undervisning) medvirke til udvikling og afholdelse af kurser i forskellige lærings- og evalueringsmetoder samt ved behov efterfølgende indgå i et samarbejde omkring implementering af metoderne på afdelingsniveau/praksisniveau
  • koordination af og ved behov tage initiativ til etablering af interesse- og erfaringsgrupper for regionens uddannelsesansvarlige overlæger/almen medicinske uddannelseskoordinatorer - specialespecifikt og/eller på tværs af specialer
  • via de uddannelsesansvarlige overlæger/almen medicinske uddannelseskoordinatorer og derfra til alle vejledere i videreuddannelsesregionen udbrede viden om medicinsk pædagogisk metode
  • generelt understøtte de uddannelsesansvarlige overlæger/almen medicinske uddannelseskoordinatorer i deres funktion, dog særligt i forbindelse med implementering af nye medicinsk pædagogiske metoder
  • bindeled mellem prægraduat og postgraduat lægeuddannelse - typisk i regi af specialets universitære fagsøjle
  • bidrage til forskning og udvikling inden for medicinsk pædagogik - gerne i et samarbejde mellem klinik og universitet

I alle spørgsmål vedrørende forhold til Københavns Universitet refererer den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) til institutlederen ved Institut for Klinisk Medicin.

I alle spørgsmål angående den rådgivende og vejledende funktion omkring stillingsforløb samt egen faglige udvikling refereres til sekretariatschefen.

I alle spørgsmål vedrørende den kliniske funktion refererer den postgraduate kliniske lektor til afdelings-/center- eller hospitals-/sygehusledelsen på den/det afdeling/center/område eller det hospital/sygehus, hvor de har deres kliniske funktion.

Forudsætninger for ansættelse - kvalifikationskrav

Ansættelse som klinisk lektor (med fokus på postgraduat undervisning) forudsætter, at du har speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale og har ansættelse inden for det speciale på en afdeling/som praktiserende læge i Videreuddannelsesregion Øst samt bliver erklæret kvalificeret af en sagkyndig bedømmer eller af et bedømmelsesudvalg, der er udpeget eller nedsat i henhold til § 4, stk. 2 i BEK. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse, yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad (eller tilsvarende kvalifikation), samt forskningsaktivitet (publikation inden for de seneste 3 år). Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Kvalifikationskravet for den kliniske undervisningslektor (med fokus på postgraduat undervisning) i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisningsmæssige kvalifikationer på klinisk lektor-niveau.

Ved udvælgelse af kandidater vil der i øvrigt blive lagt vægt på

  • dokumenteret erfaring med og viden om medicinsk pædagogik
  • deltagelse i vejlederkursus inden for de forudgående 5 år

Den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) fordeler sit opgavefelt mellem undervisning og formidling, ledelsesmæssige, rådgivende og administrative opgaver samt forskning og udvikling.

Såfremt en uddannelse på linje med de uddannelsesansvarlige overlægers uddannelse ikke er gennemført før ansættelse som klinisk lektor (med fokus på postgraduat undervisning), forudsættes denne erhvervet inden for det første år af funktionen. Den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) skal derudover gennemføre et kort introduktionskursus til funktionen samt deltage i 2-3 dages regionale seminarer og ét årligt nationalt seminar af 2-3 dages varighed. Herudover anbefales kliniske lektorer (med fokus på postgraduat undervisning) at deltage i formaliseret medicinsk pædagogisk uddannelse f.eks. gennem Københavns Universitet. Den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) har et særligt ansvar for at følge udviklingen inden for medicinsk pædagogik nationalt og internationalt samt at viderebringe denne viden til regionens uddannelsessteder.

Udlån og aflønning

De kliniske lektorer (med fokus på postgraduat undervisning) forventes udlånt fra deres kliniske funktion et antal dage årligt afhængig af specialets størrelse med henblik på varetagelse af lektorfunktionen. I praksis indgås en udlånsaftale mellem hovedarbejdsgiver og Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst. Under udlånet følger du din almindelige arbejdsnorm aftalt med hovedarbejdsgiver og er underlagt de almindelige arbejdstidsregler, der gælder for hovedansættelsen. Ved udløb af udlånet har du ret og pligt til at vende tilbage til hovedarbejdsgiver på samme vilkår som forud for udlånet.

Aflønning fra universitetet sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer af 11. februar 2024 mellem Undervisningsministeriet, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om aflønning mv. af kliniske lektorer. En klinisk lektor (med fokus på postgraduat undervisning) aflønnes med samme honorar som en klinisk lektor (sats B) med et årligt honorar på 58.695,32 kr. (1. april 2025-niveau). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Honoraret er pensionsgivende og udgør 17,1%, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5%.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger samt uddybende materiale fås hos sekretariatschef Kristine Sarauw Lundsgaard, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, Center for HR, c/o Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup, e-mail: kristine.sarauw.lundsgaard@regionh.dk

Funktionsbeskrivelse samt virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst kan ses på Sekretariatet for Lægers Videreuddannelses hjemmeside på www.laegeuddannelsen.dk 

Krav til ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Ansøgningsskema, download skema her (OBS: Når ansøgningsskemaet er hentet fra hjemmesiden og udfyldt, uploades det i HR Manager under kategorien ”Ansøgning”)
  • CV
  • Publikationsliste, se retningslinjer her
  • Kandidatbevis
  • Speciallægeanerkendelse
  • Tilsagn fra cheflæge, download skema her

I forbindelse med ansøgningen indsendes ”Tilsagn fra cheflæge”. Du er som ansøger forpligtet til at sikre dig, at din afdelingsledelse ved underskrift af støtteerklæringen er indstillet på at indgå en udlånsaftale med Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst, jfr. oversigten over specialer nedenfor:

Ansøgningsfrist

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal modtage din ansøgning senest d. 8. januar 2026 kl. 23.59. Ansøgning skal sendes via hjemmesiden www.jobportal.ku.dk. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 9,10 og 11.

Kliniske lektorater (med fokus på postgraduat undervisning) med tiltrædelse per 1. april 2026:

  • Geriatri
  • Neurokirurgi
  • Ortopædkirurgi, assisterende

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med ca. 7.500 studerende og ca. 3.200 årsværk udgør et inspirerende (internationalt) miljø, hvor forskning og uddannelse er i verdensklasse. Vores mission er at skabe ny viden og erkendelse gennem vores kerneopgaver: Forskning, Uddannelse, Videndeling og Formidling. Med forskningsdiscipliner, der spænder fra molekyle til samfund, bidrager SUND med dygtige kandidater, forskningsresultater og opfindelser til fremtidens sundhed. Se mere på www.sund.ku.dk.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
    ikm@sund.ku.dk
    35 32 08 97
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri & Neurokirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Quick-nr.
    485365
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
    ikm@sund.ku.dk
    35 32 08 97
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri & Neurokirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Quick-nr.
    485365
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk lektorat i Faculty Development (med fokus på postgraduat undervisning) ved Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst

Københavns Universitet  |  Nørre Allé 20, 2200 København N
Klinisk lektor  |  Dermato venerologi & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Arbejdsmedicin & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Børne- og ungdomspsykiatri & Intern medicin: Geriatri & Radiologi & Intern medicin: Hæmatologi & Gynækologi og obstetrik & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Samfundsmedicin & Thoraxkirurgi & Urologi & Akutmedicin & Speciallæge

Opslået
17-12-2025

Ansøgningsfrist
08-01-2026