Region Hovedstaden

Københavns Universitet, Insititut for Klinisk Medicin

Nørre Allé 20, 2200 København N

Klinisk lektorat i Faculty Development (med fokus på postgraduat undervisning) ved Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet

Ved den Pædagogisk Udviklende Funktion under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Øst opslås i samarbejde med Region Sjælland og Region Hovedstaden 1 stilling som klinisk lektor i Faculty Development (med fokus på postgraduat undervisning), ved Institut for Klinisk Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Ansættelsen er til besættelse i perioden fra den 1. april 2026 til den 30. september 2031.

Stillingsbeskrivelse

Som klinisk lektor for den postgraduate lægelige kompetenceudvikling, vil du komme til at have funktion ved alle de enheder, hvor der foregår lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Øst. Du kommer til at fungere i et samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Øst, Region Hovedstaden og Region Sjælland (fra 2027 Region Øst) samt det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Du vil sammen med sekretariatschefen for Videreuddannelsesregion Øst, indgå i enhedsledelsen af den postgraduate Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF). Enhedsledelsen har det lægefaglige ansvar for den postgraduate PUF i Videreuddannelsesregion Øst samt ledelsesansvaret for de kliniske lektorer (med fokus på postgraduat undervisning), som er ansat ved Københavns Universitet.

I alle spørgsmål vedrørende forhold til Københavns Universitet refererer den kliniske lektor i Faculty Development til institutlederen ved Institut for Klinisk Medicin.

I alle faglige spørgsmål angående den rådgivende og vejledende funktion omkring stillingsforløb refereres til sekretariatschefen.

I alle spørgsmål vedrørende den kliniske funktion refererer den kliniske lektor i Faculty Development til afdelings-/center- eller hospitals-/sygehusledelsen på den/det afdeling/center/område eller det hospital/sygehus, hvor de har deres kliniske funktion.

Opgaverne for den kliniske lektor i Faculty Development er angivet i funktionsbeskrivelsen og består blandet andet i at:

  • Initiere, facilitere og gennemføre forskning og udvikling inden for medicinsk uddannelse med særligt fokus på postgraduat lægelig kompetenceudvikling.
  • Udbrede kendskabet til og implementere kompetenceudvikling og effektive læringsmetoder inden for medicinsk uddannelse med særligt fokus på den lægelige videreuddannelse.
  • Rådgive og vejlede centrale aktører i pædagogiske forhold bl.a. læring, vejledning og kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse.
  • Bidrage til at styrke sammenhæng og transition mellem prægraduat og postgraduat lægelig kompetenceudvikling ved Københavns Universitet og i de to regioner
  • Sikre kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i samarbejde med det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) og de kliniske lektorer (med fokus på postgraduat undervisning).
  • Indgå sammen med sekretariatschefen for Videreuddannelsesregion Øst i enhedsledelsen af den postgraduate PUF. Enhedsledelsen træffer beslutninger vedrørende den postgraduate PUF i fællesskab. Sekretariatschefen har det overordnede ansvar for drift og udvikling af PUF over for Formanden for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
  • Det er ønsket at styrke sammenhængskraften mellem den prægraduate og postgraduate uddannelse ved et formaliseret samarbejde PUF og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Det forventes således, at den kliniske lektor har kompetencer til og interesse i at udvikle og evaluere indsatser og metoder til at styrke læringsmiljøet både præ- og postgraduat i et tæt samarbejde med institutledelsen ved Institut for Klinisk Medicin.

Området ønskes endvidere udviklet videnskabeligt, og det er ambitionen at der på sigt kan skabes grundlag for besættelse af et professorat på området.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som klinisk lektor (med fokus på postgraduat undervisning) forudsætter, at du er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge ved en hospitals-/ sygehusafdeling  i Videreuddannelsesregion Øst samt at du er speciallæge i det relevante fag og bliver erklæret kvalificeret af en sagkyndig bedømmer eller af et bedømmelsesudvalg, der er udpeget eller nedsat i henhold til § 4, stk. 2 i BEK. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse, yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad (eller tilsvarende kvalifikation), samt aktuel forskningsaktivitet. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Ansøgeren skal desuden:

  • Have et indgående kendskab til den postgraduate lægelige videreuddannelse i Danmark, herunder gode kvalifikationer inden for medicinsk uddannelsesforskning og -udvikling
  • Have ønske om at udvikle sine videnskabelige kvalifikationer
  • Besidde gode kommunikationsevner og kunne opbygge tillidsfulde relationer til kollegaer og samarbejdspartnere
  • Være innovativ og sikre fremdrift af iværksatte opgaver og projekter
  • Have evne til at agere i det politiske og administrative system og kunne afbalancere mange forskellige hensyn
  • Være opmærksom på, at ansættelse forudsætter en forudgående samarbejdsaftale mellem det hospital, hvor vedkommende er ansat som speciallæge, og Københavns Universitet

Ved udvælgelse af kandidater vil der i øvrigt blive lagt vægt på

 

  • dokumenteret erfaring med og viden om medicinsk pædagogik
  • deltagelse i vejlederkursus inden for de forudgående 5 år

Den kliniske lektor fordeler sit opgavefelt mellem ledelsesmæssige, rådgivende og administrative opgaver samt forskning og udvikling.

Såfremt en uddannelse på linje med de uddannelsesansvarlige overlægers uddannelse ikke er gennemført før ansættelse som klinisk lektor (med fokus på postgraduat undervisning), forudsættes denne erhvervet inden for det første år af funktionen. Den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) skal derudover gennemføre et kort introduktionskursus til funktionen samt deltage i 2-3 dages regionale seminarer og ét årligt nationalt seminar af 2-3 dages varighed. Herudover anbefales kliniske lektorer (med fokus på postgraduat undervisning) at deltage i formaliseret medicinsk pædagogisk uddannelse f.eks. gennem Københavns Universitet. Den kliniske lektor (med fokus på postgraduat undervisning) har et særligt ansvar for at følge udviklingen inden for medicinsk pædagogik nationalt og internationalt samt at viderebringe denne viden til regionens uddannelsessteder.

Udlån og aflønning

Den kliniske lektor forventes udlånt fra sin kliniske funktion 40 arbejdsdage pr. år med henblik på varetagelse af lektorfunktionen. I praksis indgås en udlånsaftale mellem hovedarbejdsgiver og Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst. Under udlånet følger man sin almindelige arbejdsnorm aftalt med hovedarbejdsgiver og er underlagt de almindelige arbejdstidsregler, der gælder for hovedansættelsen. Ved udløb af udlånet har man ret og pligt til at vende tilbage til hovedarbejdsgiver på samme vilkår som forud for udlånet.

Aflønning sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer af 29. november 2012 mellem Undervisningsministeriet, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om aflønning mv. af kliniske lektorer. En klinisk lektor (med fokus på postgraduat undervisning) aflønnes med samme honorar som en klinisk lektor (sats A) med et årligt honorar på 118.916,79 kr. (1. november 2025-niveau). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Honoraret er pensionsgivende og udgør 17,1%, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5%.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger samt uddybende materiale fås hos sekretariatschef Kristine Sarauw Lundsgaard, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, Center for HR, c/o Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup, e-mail: kristine.sarauw.lundsgaard@regionh.dk eller på telefon 24437312.

Funktionsbeskrivelse samt virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst kan ses på Sekretariatet for Lægers Videreuddannelses hjemmeside på www.laegeuddannelsen.dk 

Yderligere oplysninger i forhold til den universitære ansættelse fås hos viceinstitutleder Peter Bytzer, IKM, e-mail: peter.bytzer@sund.ku.dk eller på telefon 30290953.

Krav til ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Ansøgningsskema, download skema her (OBS: Når ansøgningsskemaet er hentet fra hjemmesiden og udfyldt, uploades det i HR Manager under kategorien ”Ansøgning”)
  • CV
  • Publikationsliste, se retningslinjer her
  • Kandidatbevis
  • Speciallægeanerkendelse
  • Tilsagn fra cheflæge, download skema her

I forbindelse med ansøgningen indsendes ”Støtteerklæring fra afdelingsledelse”. Du er som ansøger forpligtet til at sikre dig, at din afdelingsledelse ved underskrift af støtteerklæringen er indstillet på at indgå en udlånsaftale med Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst.

Ansøgningsfrist

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal modtage din ansøgning senest d. 8. januar 2026 kl. 23.59. Ansøgning skal sendes via hjemmesiden www.jobportal.ku.dk. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 9,10 og 11.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
    ikm@sund.ku.dk
    35 32 08 97
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Dermato venerologi & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Arbejdsmedicin & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Børne- og ungdomspsykiatri & Intern medicin: Geriatri & Radiologi & Intern medicin: Hæmatologi & Gynækologi og obstetrik & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Samfundsmedicin & Thoraxkirurgi & Urologi & Akutmedicin & Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Quick-nr.
    485367
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
    ikm@sund.ku.dk
    35 32 08 97
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Dermato venerologi & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Arbejdsmedicin & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Børne- og ungdomspsykiatri & Intern medicin: Geriatri & Radiologi & Intern medicin: Hæmatologi & Gynækologi og obstetrik & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Samfundsmedicin & Thoraxkirurgi & Urologi & Akutmedicin & Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Quick-nr.
    485367
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kliniske lektorater (med fokus på postgraduat undervisning) (tidligere PKL) ved Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst

Københavns Universitet  |  Nørre Allé 20, 2200 København N
Klinisk lektor  |  Intern medicin: Geriatri & Neurokirurgi & Ortopædisk kirurgi

Opslået
17-12-2025

Ansøgningsfrist
08-01-2026