Region Hovedstaden
Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
Vil du arbejde med relationer? Bliv sygeplejerske i vores Retspsykiatriske Opsøgende Team (barselsvikariat)
Vil du være en del af et engageret team og bidrage med dine kompetencer i et spændende speciale?
Vi søger en dygtig og selvstændig sygeplejerske til et barselsvikariat hos Retspsykiatrisk Opsøgende Team med opstart efter aftale
Hos os får du et udgående arbejde, hvor du kommer i dybden med lange vedvarende kontakter til patienter i et velfungerende, erfarent, samarbejdende og veluddannet team.
Teamet hører under den retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans og varetager den ambulante behandling for retspsykiatriske patienter bosiddende i København og på Frederiksberg.
Lidt om jobbet og dine ansvarsområder
En af vores centrale opgaver er at hjælpe og støtte patienterne til at mestre et så selvstændigt liv som muligt. Vores indsats bygger i høj grad på at opbygge en tillidsskabende kontakt og inddrage relevante samarbejdspartnere og pårørende. Vi arbejder ud fra modellen for FACT med et fokus på at være udgående, opsøgende, fleksible og vedholdende.
I teamet har vi behandlingsansvaret for 80 patienter, størstedelen med diagnoser indenfor det skizofrene spektrum, og de er som oftest tilknyttet teamet i flere år.
Patienternes problemstillinger er kendetegnet ved høj kompleksitet, og det er ofte en krævende opgave at hjælpe dem, da motivationen for behandling kan være ringe, og de kan have vanskeligheder med at begå sig socialt. Dertil har de en lang og risikofyldt kriminalitetsportefølje og som oftest også et misbrug. Som team har vi derfor et særligt fokus på at mindske risiko for sygdoms tilbagefald og fornyet kriminalitet.
Om jobbet udtrykker en kollega:
Det er netop den udfordrende opgave og den lange vedvarende kontakt, der gør, at man oplever at bruge sine kompetencer fuldt ud, hvilket er meget tilfredsstillende. Derudover oplever vi stor patienttilfredshed og gode resultater med det langvarige relationelle arbejde.
Et spændende job, selvstændighed og faglig sparring
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger og en høj grad af selvstændighed.
I det daglige vil der være mulighed for faglig sparring med dine erfarne sygeplejerskekolleger, og der vil løbende være mulighed for at deltage i intern undervisning, supervision og relevante kurser.
Dit team
Vi er 14 i teamet fordelt på 7 sygeplejersker, en psykolog, en socialrådgiver, en lægesekretær, en afsnitsledende overlæge, en overlæge, en sikkerhedsassistent og en teamleder.
Sygeplejerskerne fungerer som primære kontaktpersoner og flere har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje eller retspsykiatri. Du kommer derfor ind i et fagligt fællesskab med et højt fagligt niveau. Vi har et godt samarbejde i teamet og er gode til at hjælpe hinanden.
Vores forventninger til dig
- Du er autoriseret sygeplejerske.
- Du er fleksibel og selvstændig.
- Du er lyttende og forstående over for patienterne samt tydelig og respektfuld i din kommunikation.
- Du formår at være vedholdende og udholdende i kontakten trods afvisning fra patienterne.
- Du er reflekteret og kreativ i din tilgang til patienternes problematikker.
- Du søger et godt fagligt samarbejde.
I sommeren/efteråret 2026 bliver centrets ambulatorier samlet, og i den forbindelse flytter vi fra vores lokaler på Østerbro til Brøndbyøstervej.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.
Stillingen er et midlertidigt barselsvikariat.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Arbejdstiden i ambulatoriet kan derfor tilrettelægges fleksibelt i tidsrummet 8.00 – 16.00 i hverdage.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi ser frem til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre om din motivation for at blive en del af vores ambulante team.
Søg via link senest ved at uploade CV sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 8. januar 2026.
Samtaler: Forventes afholdt d. 14. januar 2026.
Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Elisabeth Myhre på 21455862 eller elisabeth.myhre@regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Elisabeth Myhre
elisabeth.myhre@regionh.dk - Adresse
Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266040 - Quick-nr.
485403 - Indrykningsdato
18-12-2025 -
Ansøgningsfrist
08-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Elisabeth Myhre
elisabeth.myhre@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266040 - Quick-nr.
485403 - Indrykningsdato
18-12-2025 -
Ansøgningsfrist
08-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger endnu en klinisk sygeplejespecialist til vores endokrinologiske sengeafsnit
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
17-12-2025Ansøgningsfrist
31-12-2025 -
Konsulent til vores fantastiske fortællerkorps EN AF OS hos Psykinfo i Region Hovedstaden (barselsvikariat)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
16-12-2025Ansøgningsfrist
20-01-2026 -
Er du erfaren eller (snart) ny sygeplejerske og vil du lande blødt i din nye faglighed?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
05-12-2025Ansøgningsfrist
07-01-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist med interesse for geriatrisk sygepleje
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
05-01-2026 -
Brænder du for læring og kardiologi? Klinisk vejleder søges til Afdeling for Hjertesygdomme – barselsvikariat
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
09-01-2026