Region Hovedstaden
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Bliv psykolog i et stærkt fagligt fællesskab – Ambulatorium for Angst og OCD, Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Ønsker du at arbejde med specialiseret behandling af angst og OCD i et ambulatorium med høj faglighed, stærkt kollegialt sammenhold og plads til humor i hverdagen? Så har vi en spændende mulighed til dig på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Vi søger en psykolog til en fast fuldtidsstilling i vores Ambulatorium for Angst og OCD, hvor du bliver en del af et engageret og tværfagligt team med fokus på faglig kvalitet, udvikling og samarbejde.
Et ambulatorium med faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af et ambulatorium, hvor vidensdeling, supervision og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder i pakkeforløb for voksne med angstlidelser og OCD og har et højt specialiseret fagligt niveau. Samtidig vægter vi trivsel, fællesskab og en uformel tone højt.
Teamet består af psykologer, speciallæger, reservelæger og socialrådgiver, som samarbejder tæt om patientforløbene. Du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i et trygt og støttende miljø med erfarne kollegaer.
Dine opgaver – meningsfuldt og varieret arbejde
Du vil få en alsidig hverdag med blandt andet:
- Individuel og gruppebaseret psykoterapeutisk behandling i ambulante forløb med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi
- Udredende og diagnostiske samtaler samt afklaring af behandlingsbehov
- Psykoedukation af patienter og pårørende
- Netværksarbejde i samarbejde med pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- Deltagelse i behandlingskonferencer og faglige møder
Det får du hos os
Vi prioriterer din faglige udvikling og trivsel og tilbyder:
- En fast fuldtidsstilling med spændende og meningsfulde arbejdsopgaver
- Grundig introduktion og mentorordning i opstartsperioden
- Løbende supervision og sidemandsoplæring – herunder i gruppeterapi
- Et stærkt fagligt miljø med mere end 30 psykologkollegaer på centeret
- Gode fysiske rammer og et arbejdsmiljø med fri og uhøjtidelig omgangstone
- Engagerede, hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer med kompetencer indenfor KAT, MCT, EMDR, Schematerapi og DAT.
Hvem er du?
Du er uddannet psykolog og motiveres af klinisk arbejde med voksne inden for angst og OCD. Du har lyst til at udvikle dig fagligt og indgå aktivt i et tværfagligt samarbejde. Det er en fordel, hvis du har interesse for eller erfaring med:
- Kognitiv adfærdsterapi og/eller metakognitiv terapi
- Gruppebaserede behandlingsformer
- Psykosocial rehabilitering
Som person er du nysgerrig, selvstændig, fleksibel og bidrager positivt til fællesskabet.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har pt. åbent på hverdage mellem kl. 8.00 og 18.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsleder og psykolog Naomi Schwarz Edvardsen på 38 64 53 76, naomi.schwarz.edvardsen@regionh.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Send motiveret ansøgning, CV, uddannelsesvis, evt. autorisationsbevis samt dokumentation for evt. psykoterapeutisk uddannelse/erfaring via link senest torsdag den 29. januar 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 4. februar 2026.
Velkommen indenfor hos Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulante afsnit og en forskningsenhed. Der er et ambulatorie for angst -, OCD og traumer, et ambulatorie for personlighedsforstyrrelser, samt et ambulatorie for psykoterapeutisk udvikling
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Naomi Schwarz Edvardsen
naomi.schwarz.edvardsen@regionh.dk - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266255 - Quick-nr.
486122 - Indrykningsdato
06-01-2026 -
Ansøgningsfrist
29-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte -
Kontaktperson
Naomi Schwarz Edvardsen
naomi.schwarz.edvardsen@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266255 - Quick-nr.
486122 - Indrykningsdato
06-01-2026 -
Ansøgningsfrist
29-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Behandler til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse ved Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Sygeplejerske/pædagog til Børnepsykiatrisk Døgnafdeling i Glostrup Afsnit B201
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
15-01-2026 -
Psykolog til Center for Fragilt X på Afdeling for Genetik
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
PsykologOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
20-01-2026 -
Psykolog til akutteamet på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
19-01-2026 -
Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
08-01-2026Ansøgningsfrist
25-01-2026