Region Midtjylland

Psyk Sengeafsnit 5

Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg

Vær med fra starten! Social- og sundhedsassistenter søges til nyt psykiatrisk sengeafsnit, Regionshospitalet Viborg

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og samtidig være med til at opbygge et nyt afsnit fra bunden? Så er det nu, du har en helt særlig chance. 

Den 1. april 2026 byder vi de første patienter velkommen på det nye psykiatriske sengeafsnit 5 i Viborg, og vi søger engagerede social- og sundhedsassistenter, som har lyst til at være med helt fra begyndelsen. Her får du mulighed for både faglig fordybelse, medindflydelse og et stærkt kollegialt fællesskab. 

Et nyt afsnit – med tid til at lande

Afsnittet er et alment psykiatrisk sengeafsnit med 16 pladser og speciale i ældrepsykiatri. Omsorg, struktur og relationsarbejde er centrale elementer i hverdagen.

Den første måned er uden patienter, så du får god tid til:

  • at lære dine kolleger at kende
  • fælles kompetenceudvikling
  • at sætte retning for kultur, arbejdsgange og samarbejde

Du bliver en vigtig del af et tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden, lærer sammen og støtter hinanden i de svære situationer. Hos os betyder det meget, at vi arbejder med hjertet og med hovedet – og at vi gør en indsats for at se mennesket bag sygdommen.

Som social- og sundhedsassistent i det nye afsnit bliver du en nøgleperson i patienternes hverdag. 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Yde omsorg og pleje med fokus på den enkeltes behov og ressourcer – fx støtte til personlig hygiejne, påklædning og måltider
  • Støtte patienterne i at skabe struktur i hverdagen, fx ved at planlægge aktiviteter, måltider og søvnrytme
  • Arbejde med forebyggelse og konflikthåndtering, hvor du hjælper med at skabe ro og tryghed og medvirker til at undgå tvang
  • Indgå aktivt i rehabilitering, hvor du støtter patienterne i at genvinde færdigheder og troen på sig selv
  • Observere og dokumentere patienternes tilstand og udvikling
  • Samarbejde tæt med kolleger, pårørende og andre faggrupper for at skabe sammenhæng i patientforløbene

Det tilbyder vi dig

  • En grundig introduktion og et trygt onboardingforløb, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes 
  • Mulighed for at præge et nyt afsnit fagligt og kulturelt
  • Et arbejdsmiljø med nærhed, humor og høj faglighed
  • Synlig og engageret ledelse med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Tværfagligt samarbejde, hvor din faglighed bliver værdsat
  • Løbende kompetenceudvikling gennem kurser, temadage og læring i praksis

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent (nyuddannet eller erfaren)
  • har interesse for – eller erfaring med – psykiatri og gerne ældrepsykiatri
  • arbejder struktureret og bevarer roen i komplekse situationer
  • trives med rehabilitering, relationelt arbejde og små skridt mod bedring
  • værdsætter tværfagligt samarbejde
  • er nysgerrig, engageret og god til at skabe tryghed
  • har lyst til at være med til at udvikle et nyt afsnit fra bunden

Hvem er vi?
Psykiatrisk Afdeling er en del af Hospitalsenheden Midt i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.

Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.
En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg, hvor vi har 72 sengepladser.

Vi har tre psykotiske afsnit, et affektivt sengeafsnit, samt et alment sengeafsnit med subspeciale i ældrepsykiatri.
Du kan finde mere information om psykiatrisk afdeling på vores hjemmeside: www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/psykiatri-midt

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på 2048 3935

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 29/1-26
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, senest 30/1-26

Løn- og ansættelsesvilkår 
Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale. Ansættelse sker i skiftende vagter i tre vagtlag  Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af modtagelse af en tilfredsstillende børne- & straffeattest. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Psykiatri.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Jeanette Hougaard Borup
    JEABOU@rm.dk
    20483935
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63650
  • Quick-nr.
    486412
  • Indrykningsdato
    15-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Jeanette Hougaard Borup
    JEABOU@rm.dk
    20483935
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63650
  • Quick-nr.
    486412
  • Indrykningsdato
    15-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bookingmedarbejder med stærke kommunikative kompetencer og med stor lyst og talent for service søges til Vikar Region Midt

Aarhus Universitetshospital  |  Olof Palmes Allé, 13, 8200 Aarhus
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-12-2025

Ansøgningsfrist
15-01-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesien, Regionshospitalet Viborg søger blæksprutte

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
06-01-2026

Ansøgningsfrist
04-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vågen nattevagt søges til Rindbæk Hus 2 i Hedensted

Socialområdet  |  Bækketoften 2 c, 8722 Hedensted
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper

Opslået
09-01-2026

Ansøgningsfrist
28-01-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistenter, læs med her!

Socialområdet  |  Stadion Alle 5, 8382 Hinnerup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-01-2026

Ansøgningsfrist
12-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Viborg søger en social- og sundhedsassistent

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-12-2025

Ansøgningsfrist
22-01-2026