Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske til Medicinsk Ambulatorium
Er du sygeplejerske og er du klar til nye oplevelser og faglige udfordringer i et dynamisk ambulatorie? – Så er det måske dig vi søger som sygeplejerske ved Medicinsk Ambulatorium, på Dronning Ingrids Hospital.
Her får du muligheden for at udvikle dine kompetencer i et dynamisk team-samarbejde. Det er en vagtfri stilling med arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag. Stillingen er ledig til besættelse fra D. 1. april 2026 eller efter aftale.
Vi foretrækker en fastansættelse, men et længerevarende vikariat, af mindst 4 måneders varighed, kan komme på tale, hvis du har relevant erfaring fra en ansættelse i et ambulatorium.
Under medicinsk speciale hører en bred vifte af medicinske sygdomme, så på Medicinsk Ambulatorium undersøger og behandler vi blandt andet hjertepatienter, nyrepatienter, gigtpatienter, infektionsmedicinske patienter og patienter i AK-behandling.
Vi tilbyder:
- En afdeling, hvor der er mulighed for kompetenceudvikling inden for flere specialer
- Et stærkt og engageret team af dygtige kollegaer
- Et arbejdssted med fokus på gode sociale relationer og samarbejde i et tværkulturelt miljø
Vi søger dig, der:
- Har bred erfaring inden for det medicinske speciale.
- Er åben og interesseret i tværfagligt samarbejde.
- Arbejder selvstændigt og brænder for at skabe gode patientforløb.
- Er udadvendt, lydhør og har en anerkendende tilgang til både kollegaer og patienter.
- Kan IT på brugerniveau og gerne har kendskab til vores elektroniske patientjournal Cosmic.
Om os:
Du bliver en del af Medicinsk Ambulatorium, som også omfatter Medicinsk Dagafsnit, der udfører medicinsk kræftbehandling, TB-ambulatoriet, der opsporer og behandler tuberkulosepatienter samt Det Palliative Afsnit, der tilbyder lindring og støtte til patienter med livstruende sygdomme.
Medicinsk Område rummer også to sengeafsnit med i alt 32 pladser, herunder et integreret børneafsnit med otte sengepladser. Området ledes af en ledende overlæge, en chefsygeplejerske og 3 oversygeplejersker, der alle bidrager til at sikre en høj faglig standard og et udviklende arbejdsmiljø.
Dronning Ingrids Hospital fungerer som landshospital for hele Grønland og regionssygehus for Region Sermersooq. Her vil du møde et professionelt miljø og engagerede kollegaer i enestående smukke omgivelser.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. april 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 25. februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved chefsygeplejerske Anne Birgitte Jensen på telefon (+299) 34 47 87 efter kl. 12.30 dansk tid, eller på mail ABJ@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Quick-nr.
487017 - Indrykningsdato
29-01-2026 -
Ansøgningsfrist
25-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Quick-nr.
487017 - Indrykningsdato
29-01-2026 -
Ansøgningsfrist
25-02-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejersker søges til medicinsk sengeafdeling M1
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
20-01-2026Ansøgningsfrist
10-02-2026 -
Vi søger en psykiatrisk sygeplejerske
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
09-02-2026 -
2 Sygeplejersker søges til Regionssygehuset i Ilulissat
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
29-01-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026 -
Vi søger en sygeplejerske til hjemmesygeplejen på Sundhedscenteret i Maniitsoq
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
29-01-2026Ansøgningsfrist
27-02-2026 -
Sundhedsplejerske søges til Tasiilaq, Østgrønland
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
30-10-2025Ansøgningsfrist
01-02-2026