Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Visionær oversygeplejerske søges til Hukommelsesklinikken, Herlev og Gentofte Hospital - pr. 1. april 2026 eller efter aftale
Vi leder efter dig, der vil være med til at udvikle fremtidens hukommelsesklinik. Hvis du samtidig brænder for faglig udvikling og stærkt fællesskab – og kunne tænke dig at lede en gruppe engagerede medarbejdere, så er du måske vores nye oversygeplejerske!
Som oversygeplejerske hos os har du det overordnede mål for øje, nemlig at sikre sygepleje og behandling af høj kvalitet. Du skal have lyst til at deltage i en involverende kultur, hvor du som leder er synlig og deltager aktivt i sygeplejen.
Du indgår i et tæt makkerskab sammen med den afsnitsansvarlige overlæge i hukommelsesklinikken, og herudover vil du også have et tæt samarbejde med oversygeplejersken for afdelingens øvrige ambulatorier.
Om stillingen
Vi søger en engageret og handlekraftig oversygeplejerske, der vil stå i spidsen for at videreudvikle vores Hukommelsesklinik. Dit fokus vil være at sikre en nærværende ledelse, styrke det faglige samarbejde og skabe en robust organisation, der understøtter både patientforløb og medarbejdertrivsel.
Som oversygeplejerske vil du få en central rolle i at:
- Sikre en synlig og nærværende ledelse, der understøtter medarbejdernes faglighed og trivsel
- Styrke den faglige ledelse gennem tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere
- Arbejde strategisk og operationelt med udvikling af ambulatoriets organisering og arbejdsgange
- Skabe en robust struktur, der sikrer kvalitet i patientforløbene og et velfungerende arbejdsmiljø
- Understøtte tværfagligt samarbejde og sikre en kultur præget af åbenhed, udvikling og engagement
Hvem er du?
- Du har erfaring med forbedringsarbejde, organisering og implementering af nye arbejdsgange
- Du er sygeplejerske med ledelseserfaring – gerne fra et ambulatorium eller en lignende funktion
- Erfaring indenfor neurologien og evt. demensområdet vil være en fordel
- Du har en stærk faglig profil og brænder for at understøtte og udvikle dine medarbejdere
- Du har gode samarbejdsrelationer og evner at arbejde tæt sammen i et makkerskab
- Du trives i en dynamisk hverdag og kan balancere strategisk udvikling med daglig drift
- Du kommunikerer klart, involverer medarbejderne og skaber følgeskab i forandringer
Vi tilbyder:
- En spændende lederstilling med stor mulighed for at præge fremtidens hukommelsesklinik
- Ledelse tæt på den kliniske hverdag, med aktiv deltagelse i klinikken to dage om ugen
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, samarbejde og patientcentreret behandling
- Gode muligheder for lederudvikling og faglig sparring
- Et engageret og kompetent lederteam, der glæder sig til at byde dig velkommen
Om afdelingen
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital har et stort ambulatorium med flere subspecialiserede klinikker – herunder Hukommelsesklinikken. I Hukommelsesklinikken varetager vi udredning og behandling af patienter med demenssygdomme i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, neuropsykologer, sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. Aktiviteten er stigende med over 1.200 nye henvisninger årligt, og vi arbejder systematisk med at optimere vores patientforløb med særligt fokus på kontinuitet og skræddersyede behandlingsforløb.
Lyder dette som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV senest torsdag d. 19. februar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 9.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Chefsygeplejerske Tine Bech på telefon 38682760 eller mail tine.marie.bech.nielsen@regionh.dk
- Oversygeplejerske Dorte Pindstrup på telefon 38681730 eller mail dorte.lisbet.pindstrup@regionh.dk
Vi glæder os til at høre fra dig, og vi byder også gerne på en kop kaffe, hvis du vil besøge os.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Tine Marie Bech Nielsen
tine.marie.bech.nielsen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266810 - Quick-nr.
487133 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Tine Marie Bech Nielsen
tine.marie.bech.nielsen@regionh.dk - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266810 - Quick-nr.
487133 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Akuttelefonen 1813 søger sektionsleder
Den Præhospitale Virksomhed | Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Ledende sygeplejerskeOpslået
30-01-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Bliv oversygeplejerske i Gastroenheden, hvor ledelse, faglighed og samarbejde er i fokus.
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Erfaren sygeplejerske eller ergoterapeut som afsnitsleder til åbent retspsykiatrisk afsnit
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerskeOpslået
21-01-2026Ansøgningsfrist
06-02-2026 -
Lederstilling i Stråleterapien helt tæt på den kliniske hverdag
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
04-02-2026