Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Anæstesisygeplejerske til Tasiilaq sygehus

Anæstesisygeplejersken kommer til at være en del af vores team på sengeafdelingen ved vagter hver anden weekend og en planlagt OP dag om ugen.

Vi mangler en anæstesisygeplejerske fra D. 21. Marts 2026 eller efter aftale gerne i minimum 3 måneder. Anæstesisygeplejersken vil blive kaldt til akutte indgreb samt akutte situationer.

Vi tilbyder:

  • En faglig spændende arbejdsplads, hvor din faglighed betyder meget og du kommer til at arbejde med arktisk- og akut sygepleje i vores sengeafdeling, som består af en bred patientkategori, det kan være alt fra nyfødte til ældre personer, somatisk og psykisk syge patienter vi til dagligt varetager.
  • En enestående oplevelse, hvor du kommer til at opleve, hvordan faglighed, forskellige kompetencer, geografiske afstande, arktisk kultur og natur får os til at arbejde sammen og skabe løsninger for vores patienter, og hvor samarbejde og faglighed vægtes højt.
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder om, at patienten får en god pleje, og hvor din indsats har stor betydning.
  • Du vil være ene anæstesisygeplejerske og vil blive kaldt ved behov og vil blive lønnet derefter.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med at bedøve patienter til OP. Vi har OP-dag hver onsdag med mindre indgreb såsom evacuatio, sårrevidering, ankelfrakturer, grovreponering af brækkede eller disloceret lemmer samt i tilfælde akutte indgreb såsom akut kejsersnit eller appendicit som du ville blive kaldt til ved behov.
  • Besidder gode samarbejdsevner, er løsningsorienteret og kan hjælpe os med at vedligeholde og opdatere vores akutudstyr og lager (vi hjælpes ad)
  • Kan arbejde selvstændigt. Du vil få hjælp fra læger og kollegaer men din faglighed betyder meget da du er ene anæstesisygeplejerske i byen.

Om os:

  • Regionssygehuset i Tasiilaq er beliggende i region Kangia/Øst Grønland, hvor vi også har 5 tilhørende bygder. Bygderne har deres egne sygeplejestationer, og vi modtager ofte patienter til behandling fra bygderne. Ved evakueringer fra de fem forskellige bygder, sker det engang imellem, at vi sender en af vores sygeplejersker med til evakueringer med helikopter for at hente patienter i bygden eller aflevere patienter, der skal følges til lufthavnen, som ligger i en tilhørende bygd.
  • Sygehuset består af en lægeklinik / konsultation, en sengeafdeling med 18 sengepladser, en operationsstue, en skadestue, et laboratorie, en fødestue med jordemoderfunktion, en sundhedsplejerske, portører/ambulancefolk, rengøring, køkken, vaskeri, TB sygeplejerske og byens apotek.
  • Vi er samlet omkring 50 ansatte og dertil har vi de 5 sundhedscentre i Tiilerilaaq, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut og Isertoq.
  • Når ambulatoriet lukker i hverdagene kl. 16:00, fungerer afdelingens personale som akutmodtagelse/skadestue, hvor sygeplejersken, i samarbejde med den vagthavende læge og de andre ansatte sørger for at konsultere og vurdere patienterne.
  • Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og ofte har de forskellige faggrupper på sygehuset socialt samvær i fritiden.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 21. marts 2026 eller aftale

Ansøgningsfrist: D. 3. marts 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Tupaarnaq Maqe på tlf. (+299) 98 12 11 på e-mail: TUPA@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Søg denne stilling

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    21-03-2026
  • Quick-nr.
    487238
  • Indrykningsdato
    03-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    21-03-2026
  • Quick-nr.
    487238
  • Indrykningsdato
    03-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejersker søges til medicinsk sengeafdeling M1

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
10-02-2026

Jobbet ligger i Grønland

Vi søger en sygeplejerske til hjemmesygeplejen på Sundhedscenteret i Maniitsoq

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
29-01-2026

Ansøgningsfrist
27-02-2026

Jobbet ligger i Grønland

Intensivafdelingen i Nuuk søger intensivsygeplejersker

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
08-01-2026

Ansøgningsfrist
09-02-2026

Jobbet ligger i Grønland

Vi søger Sundhedsassistenter og Sygeplejersker

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
03-02-2026

Ansøgningsfrist
30-04-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske søges til Skadestuen/ Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS)

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
03-02-2026

Ansøgningsfrist
01-04-2026