Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Chefsygeplejerske ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Vil du være med til at sikre, at børn og unge med psykiske udfordringer modtager hurtig udredning og behandling baseret på højeste faglighed? Brænder du for strategisk ledelse, udvikling af tværfaglig psykiatri og for at styrke sygeplejefagligheden i en kompleks og samfundsvigtig opgave?
Så kan det være dig, vi søger som chefsygeplejerske ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland.
Jobbeskrivelse
Som chefsygeplejerske indgår du i afdelingens øverste ledelse sammen med cheflægen og afdelingens chef med sundhedsfaglig baggrund. Sammen har I det overordnede ansvar for at sikre sammenhæng, kvalitet og udvikling i en stor og højt specialiseret afdeling, der dækker hele Region Midtjylland.
Med afsæt i 10-årsplanen for psykiatrien står I i spidsen for at omsætte ambitionen om tidligere og hurtigere hjælp til børn og unge til konkret praksis. Det forudsætter nytænkning i organisering, opgaveløsning og samarbejde – og en tydelig sygeplejefaglig stemme i ledelsen.
Som chefsygeplejerske har du et særligt ansvar for at:
- Sætte strategisk retning for sygeplejen og den tværfaglige kliniske praksis
- Udvikle nye forløbsmodeller, der sikrer sammenhængende, tilgængelige og bæredygtige behandlingstilbud
- Fremme ligestilling mellem psykisk og somatisk sygdom gennem styrket samarbejde mellem psykiatrien og de somatiske børneafdelinger
- Udvikle samarbejdet med eksterne aktører (PPR, skoleforvaltninger, socialområdet, almen praksis) for at skabe sammenhængende patientforløb
- Styrke patient- og pårørendeinddragelse i behandlingsforløb, så børn, unge og familier mødes med tillid, respekt og reel mulighed for medinddragelse
- Udvikle en stærk, bæredygtig og meningsfuld arbejdskultur med fokus på kompetenceudvikling og faglig refleksion.
Kvalifikationer
Vi søger en chefsygeplejerske med minimum fem års erfaring fra psykiatrien – gerne fra børne- og ungdomspsykiatrien - og minimum to års erfaring fra en formel lederstilling på strategisk eller taktisk niveau. Det er et krav, at du har en formel lederuddannelse på diplom- eller masterniveau.
Du er en helhedsorienteret og inddragende leder med blik for både faglighed, drift og udvikling. Du har forståelse for samspillet mellem ledelse og medarbejdere, herunder MED-systemets rolle, og anvender dette aktivt i involverende og bæredygtige beslutningsprocesser.
Du har organisatorisk og politisk tæft og formår at koble sygeplejefaglighed, strategi og relationer, så udvikling skabes til gavn for patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Du motiveres af at være synlig og tilgængelig i en stor, geografisk spredt organisation og bidrager aktivt til en fælles kultur og tydelig retning på tværs af matrikler.
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge i alderen 0–18 (21) år med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser. I arbejdet inddrager vi barnets eller den unges familie, netværk samt relevante hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af fire stationære afsnit og otte kliniske afsnit, fordelt på Skejby, Viborg og Gødstrup. Dertil kommer en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Behandlingen foregår overvejende ambulant. Afdelingen er organiseret i fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge og Spiseforstyrrelser. Vores tværfaglige medarbejderstab omfatter blandt andre læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger og socialrådgivere.
I 2025 modtog afdelingen 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med cirka 9.500 unikke cpr-numre. Afdelingens nettobudget udgjorde i 2025 330 mio. kr., og pr. 1. december 2025 var der ansat 634 medarbejdere svarende til 571 årsværk.
Læs mere om os her: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
Vi tilbyder:
- En central rolle i en af regionens vigtigste og mest komplekse opgaver.
- Mulighed for at præge udviklingen af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland.
- Et dybt engageret og fagligt stærkt team af ledelseskolleger og medarbejdere med et fælles mål om at styrke børn og unges mentale trivsel og udvikling.
- Kompetenceudvikling og ledelsessparring.
Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse
Som afdelingsleder ved AUH refererer du til hospitalsledelsen og indgår i hospitalets samlede ledelsesstruktur. Du kan læse mere om det formelle ledelsesansvar i AUH Ledelsesmodel og stillingsbeskrivelsen for ledere i Region Midtjylland. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og regionale lederudviklingsforløb, der understøtter både din personlige og faglige udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Stil ansøgning, CV og relevante bilag til hospitalsledelsen på AUH. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 22. februar 2026. Samtaler finder sted i februar. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lægefaglig direktør på AUH Michael Braüner Schmidt på mischm@rm.dk / 2728 1196.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Michael Braüner Schmidt
mischm@rm.dk
27281196 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Chefsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
63948 - Quick-nr.
487446 - Indrykningsdato
06-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Michael Braüner Schmidt
mischm@rm.dk
27281196 - Stillingstyper
Chefsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
63948 - Quick-nr.
487446 - Indrykningsdato
06-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Chefsygeplejerske til Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
ChefsygeplejerskeOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
01-03-2026 -
Oversygeplejerske/funktionsleder Psykiatrisk Akutteam Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
ChefsygeplejerskeOpslået
23-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026