Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Overlæge for Idrætsteamet, Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Et sygehus i udvikling – med plads til din faglighed.

Som led i Sundhedsreformen har Region Sjælland tildelt Holbæk Sygehus en ekstraordinært stor og varig bevilling til rekruttering af speciallæger og andet sundhedspersonale. Det giver os en helt særlig mulighed for at styrke vores faglige miljøer og videreudvikle et sygehus med høj kvalitet i patientbehandlingen.

Vi investerer langsigtet i Holbæk Sygehus – og i de mennesker, der arbejder her. Bevillingen er et tydeligt signal om tillid og ambitioner og understøtter vores rolle som et centralt sygehus i den kommende Region Østdanmark.

Rekrutteringen sker med fokus på helheden. Selvom hovedvægten ligger på speciallæger, sker udbygningen i tæt samspil med andre faggrupper. Det betyder stærke tværfaglige fællesskaber, bæredygtige løsninger og en hverdag, hvor der er balance mellem faglighed, samarbejde og arbejdsliv.

For dig betyder det, at du bliver en del af et sygehus i bevægelse. Et sted med tydelige ambitioner, plads til at præge udviklingen og et klart mandat til at tænke nyt. Her får du gode rammer for både faglig fordybelse, uddannelse og et arbejdsliv, der hænger sammen.

Holbæk Sygehus arbejder allerede nu målrettet på at efterleve Sundhedsreformens intentioner. Vi skaber mere sammenhængende, nærværende og meningsfulde patientforløb – særligt for de patienter, der har størst behov for et koordineret sundhedstilbud.

Som læge hos os får du mulighed for at gå forrest i denne udvikling. Det handler om at bruge din kliniske erfaring og faglighed aktivt – både i mødet med patienten og i samarbejdet med kolleger, kommuner og almen praksis – så vi sammen sikrer, at den rette indsats når de rette patienter på det rette tidspunkt.

Vi søger læger, der har lyst til at tage medansvar for helheden i patientforløbene, og som ser værdi i dialog, faglig sparring og samarbejde på tværs af sektorer til gavn for patienterne.

 

Derfor søger vi en overlæge til besættelse af stilling som tovholder for et nyoprettet Idrætskirurgisk team på Ortopædkirurgisk Afdeling pr. 1/4-2026 eller snarest derefter.

Vi opretter et Idrætskirurgisk team og søger derfor en kollega, der skal varetage funktionen som tovholder for det nye team. Overlægen får til opgave at stable det nye team på benene – fagligt, personalemæssigt, driftsmæssigt og strategisk i tæt samarbejde med afdelingens ledelse og på tværs af afdelingens andre team. Det kræver, at du er visionær, kan facilitere samarbejde på tværs, god til at få følgeskab og indstillet på at lægge en ekstra indsats for at lykkes. Som tovholder får du også ansvaret for samarbejdet på tværs af sygehuset og for at skabe relationer til primærsektoren på det idrætskirurgiske område. Det Idrætskirurgiske team skal primært beskæftige sig med idrætskirurgi på hovedfunktionsniveau, og vi forventer, du har erfaring med skulder-/og knæskopier. Desuden ser vi gerne, at du har erfaring med indsættelse af skulderalloplastikker, hvor afdelingen har regionsfunktion.

Du kommer til at indgå i afdelingens vagtberedskab. Vagten er aktuelt 12-skiftet, og foregår sammen med en mellemvagt i døgnvagt. Bagvagten er i tilstedeværelse fra kl. 8-22 og herefter vagt fra bolig. Du vil udover dette have beredskabsvagter for bagvagter under uddannelse. Sygehusets Akutafdeling er en selvstændig enhed med egen ledelse, som varetager indlæggelsen af vores akutte patienter, og som vi bistår omkring ortopædkirurgiske problemstillinger på lige fod med sygehusets andre afdelinger. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med sygehusets andre afdelinger for at sikre kvalitet og kontinuitet i patientbehandling.

Afdelingen har aktuelt 11 overlæger, 5 afdelingslæger, 3 HU-læger (trin 2) og 13 HU-læger (trin 1) og den består af 2 sengeafsnit med 33 senge i alt. Der er tilknyttet et ambulatorium, hvor ser ses ca. 20.000 patienter årligt. Afdelingen varetager behandlingen indenfor traumatologi, hofte-, skulder/albue- og fod/ankel-kirurgi samt behandling af komplicerede sår.

Vi er en afdeling med fokus på tværfaglighed, hvorfor der er tæt samarbejde mellem læger, plejepersonale, sekretærer og fysioterapeuter m.fl., hvilket du også vil erfare i teamarbejdet. Vi arbejder med uddelegerede rettigheder, flad ledelsesstruktur og søger hele tiden at optimere patientbehandlingen og vores arbejdsgange. Du kommer til at arbejde med engagerede og omstillingsparate kolleger på en afdeling, hvor der hele tiden er små projekter i gang, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du vil komme til en afdeling, der har stort fokus på arbejdsmiljøet.

Afdelingen deltager i den kliniske og teoretiske undervisning af lægestuderende. Vi forventer, at du indgår i denne samt uddannelsen af vores uddannelsessøgende kolleger. Vi ser gerne, at du er interesseret i forskning og vil være med til at styrke afdelingen på dette punkt.

Løn-/ og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal foruden CV udformes i forhold til de 7 lægeroller (kompetenceområder).

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Hans-Ulrik Ahler-Toftehøj tlf. 24 92 10 61 eller mail: hahh@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist den 1/3-2026. Du vil blive indkaldt til samtale umiddelbart derefter. Afslag udsendes først, når stillingen er besat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Hans-Ulrik Ahler-Toftehøj
    hahh@regionsjaelland.dk
    24921061
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    049472
  • Quick-nr.
    487693
  • Indrykningsdato
    12-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Hans-Ulrik Ahler-Toftehøj
    hahh@regionsjaelland.dk
    24921061
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    049472
  • Quick-nr.
    487693
  • Indrykningsdato
    12-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge eller overlæge med delt funktion i Børnetraumatologi og Skulder-Albue traumatologi hos voksne

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Læge & Speciallæge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
03-02-2026

Ansøgningsfrist
22-02-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge eller læge med erfaring og interesse indenfor håndkirurgien til Håndsektionen, Ortopædkirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 44, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
14-01-2026

Ansøgningsfrist
01-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge eller overlæge i børneortopædi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Læge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
16-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Alloplastiksektionen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved søger Overlæge eller Speciallæge til Center for Planlagt Ortopædkirurgi

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Læge & Speciallæge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
03-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæger søges til Akutafdelingen Holbæk

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Kirurgi & Klinisk onkologi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Urologi & Akutmedicin

Opslået
26-01-2026

Ansøgningsfrist
23-02-2026