Region Hovedstaden
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Spændende sygeplejerskestilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel for unge i alderen 14-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød
Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper børn og unge med deres psykiatriske udfordringer?
Velkommen indenfor på B395
Vi er et lille tværfagligt afsnit, der varetager udredning og behandling af unge med et bredt spektrum af unge med psykiatriske vanskeligheder, i aldersgruppen 14-17 år. Behandlergruppen består af læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere, som i et tæt samarbejde udreder og behandler patienterne. Vi er et velfungerende afsnit præget af faglig stolthed, engagement og godt tværfagligt samarbejde. Vi er et travlt afsnit, hvor vi prioriterer, at der skal være tid til at hjælpe hinanden og søge sparring.
Du får en unik mulighed for at blive en del af et dynamisk sygeplejefagligt miljø, hvor læring, udvikling og samarbejde præger hverdagen. Som en del af afsnittets tværfaglige team får du ansvaret for egne opgaver med mulighed for løbende sparring – på tværs af faggrupper såvel som internt i sygeplejeteamet.
Hos os vil du kunne forvente dette af din arbejdsdag
Dine arbejdsområder vil bestå af udrednings- og behandlingsforløb, dette selvfølgelig efter oplæring tilrettelagt efter dit erfaringsniveau.
Efter endt oplæring vil dine opgaver i udredningen kunne bestå af samtaler med den unge og forældrene, struktureret klinisk samtale med forældrene omkring deres barns sygehistorie (anamnese) og netværksmøder. Du vil i nogle af disse udredningsforløb have opgaven som kontaktperson, hvilket betyder, at det vil være din opgave at faciliterer udredningen.
Dine opgaver i forbindelse med behandling vil være at skulle varetage sygeplejefaglige opgaver så som psykoedukation til den unge eller deres forældre, søvnforløb samt samtaler med henblik på vurdering samt regulering af medicinsk behandling.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har vi gennem de sidste 5 år arbejdet med F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) i en version tilpasset ungegruppen. Målet er, at vores indsats intensiveres og fokuseres i de perioder, hvor en patient har særligt behov for vores behandling og støtte, og som sygeplejerske, kan du i perioder have patienter, der er målgruppen for denne indsats. Dette kan betyde, at du kan have F-ACT opgaver, som kan bestå af suicidal risikovurderinger og udarbejdelse af kriseplaner, dette under guidning af afsnittes specialister og øvrige behandlere.
Vi forventer, at du
• er uddannet sygeplejerske gerne med børne-ungdomspsykiatrisk og/eller voksenpsykiatrisk erfaring.
• besidder fleksibilitet og stor selvstændighed i opgaveløsning.
• har gode samarbejdsevner og positiv indstilling til arbejdet.
• har lyst og mod på et spændende speciale.
Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer/uge.
Stillingen ønskes besat 01.06.2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
I henhold til gældende lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise anmærkningsfri børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Thinggaard på louise.thinggaard@regionh.dk eller tlf. nr. 3864 6562
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 15. marts 2026
Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver din motivation for arbejdet som sygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og hvorfor lige netop du, er dén sygeplejerske, vi mangler.
Vi holder samtaler løbende og senest den 23. marts 2026
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 1000 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Louise Thinggaard
louise.thinggaard@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267151 - Quick-nr.
487938 - Indrykningsdato
19-02-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Louise Thinggaard
louise.thinggaard@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267151 - Quick-nr.
487938 - Indrykningsdato
19-02-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til kirurgisk afdeling - Nordsjællands hospital, Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
18-02-2026Ansøgningsfrist
23-03-2026 -
Kære sygeplejerske – vil du støtte retspsykiatriske patienter, primært om natten på et varetægtssurrogatafsnit?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
13-02-2026Ansøgningsfrist
09-03-2026 -
Sygeplejerske: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
11-02-2026Ansøgningsfrist
25-02-2026 -
Akut sygepleje til børn og unge – faglighed, tempo og nærvær i samme job
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Overblik, faglighed og menneskelighed – har du, som assisterende afsnitsleder, lyst til at bygge noget nyt sammen med os?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
04-02-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026