Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit, Næstved sygehus, Medicinsk afdeling, SUH Roskilde
Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit, Næstved sygehus, Medicinsk afdeling, SUH Roskilde
Vi har to sjældent udbudte stillinger, derfor søger vi to faglig stærke, imødekommende og positive sygeplejersker til fuldtidsstilling i skiftende vagter.
På lungemedicinsk sengeafsnit i Næstved, arbejder en flok dedikerede og meget dygtige og engagerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. De er enige om at det er den bedste medicinske afdeling at arbejde på! Hvor der bliver taget hensyn til Work/Life balancen, med en fantastisk vagtplanlægger, et spændende speciale, gode kollegaer, en nærværende leder og en fællesskabsånd, hvor vi konstant har fokus på det gode arbejdsmiljø.
Når du starter hos os, vil du hurtigt opdage, at alle er på fornavn med alle, og at den nyeste unge sygeplejerske får luftet sine gode idéer, på lige fod med professoren eller oversygeplejersken. Vores målsætning er nemlig at vi skal være gode for hinanden, trivslen og det tværfaglige samarbejde.
Tid til høj faglighed og det gode samarbejde
Når du starter i Lungemedicinsk afsnit, tager vi rigtig godt imod dig og sørger for en god start med vores introduktions- og oplæringsprogram, som tager dig igennem din første tid i afsnittet. Samtidig får du tilknyttet din egen mentor, som understøtter dig i alt det nye.
Vores sygeplejestrategi bygger på Fundamentals of Care. Vi har stort fokus på udvikling, vi har to sygeplejersker med specialistfunktion, to erhvervskandidatstuderende sygeplejerske og en hel afdeling fuld af dygtige sygeplejersker, som har hånd i hanke med sygeplejen og vores faglighed.
Du kan se frem til en begivenhedsrig hverdag på vores sygehus. En spændende arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens, og hvor vi har en bred og forskelligartet patientkontakt.
På sengeafsnittet modtager vi patienter med KOL, patienter til NIV-behandling, patienter til hjemme-NIV og efterfølgende telemedicinsk opfølgning, lungecancerpatienter, infektionsmedicinsk- og internmedicinske patienter.
Udover sengeafdelingen med 22 senge, består lungemedicinsk afdeling af en stor ambulant lungecancerudredning, et lungemedicinsk ambulatorie og en aktiv forskningsenhed.
Attraktive arbejdsforhold med tid til både arbejde og fritid
Hvis du bliver vores nye kollega, kan du se frem til et arbejdsliv, hvor der er tid til både arbejde og fritid. Vi ved, at tid er vores medarbejderes dyrebareste og mest værdifulde ressource. Når tiden er knap, går det ud over vores arbejdsglæde, det gode arbejdsliv og de gode patientforløb. Derfor går vi på arbejde i hverdage og weekender med et smil på læben i både dag-, aften- og nattevagter som vi gør vores bedste for at tilrettelægge i samarbejde med dig.
Du skal søge, hvis du:
- er sygeplejerske, erfaren eller nyuddannet
- gerne vil dygtiggøre dig i det lungemedicinske speciale og den medicinsk sygepleje
- vil være en aktiv del af et godt fællesskab
- vil bidrage med dit gode humør
Kan du nikke ja til ovenstående, er lungemedicinsk afsnit på Næstved Sygehus det rette sted for dig. Vi er ca. 40 engagerede medarbejdere, og vi glæder os til at byde dig ind i vores afdeling, til spændende, faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder, inden for det lungemedicinske speciale.
Hør mere om Lungemedicinsk afsnit
Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om os og vores afsnit, så vil vi med glæde tage en snak med dig, og du kan kontakte oversygeplejerske Emina Laursen, eblu@regionsjaelland.dk tlf. 9357 6964.
Din ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Stillingerne ønskes besat fra 1. april 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist 15.marts 2026
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt løbende
Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling, SUH Roskilde har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi. Det betyder, at afdelingen modtager patienter fra hele regionen med sjældne og komplicerede forløb inden for de tre specialer. Afdelingen varetager herudover diagnostik og behandling af akutte og kroniske lidelser på hovedfunktionsniveau inden for alle tre specialer.
Der sker en løbende udvikling indenfor specialerne både fagligt, forsknings- og aktivitetsmæssigt. For at sikre et højt fagligt og udviklende miljø med høj grad af patientinddragelse arbejder vi målrettet og kontinuerligt med forbedringsarbejde, kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Emina Laursen - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049759 - Quick-nr.
488121 - Indrykningsdato
24-02-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Emina Laursen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049759 - Quick-nr.
488121 - Indrykningsdato
24-02-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Brænder du for psykiatrisk sygepleje, så kom med på holdet bag den nye psykiatriske akuttelefon
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
12-03-2026Ansøgningsfrist
02-07-2026 -
En af vores kære kolleger går på pension – vil du overtage stafetten? Sygeplejerske til Hjerteenheden, SUH, Nykøbing
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
19-04-2026 -
Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
25-03-2026Ansøgningsfrist
13-05-2026 -
Sygeplejerske til SL9 – vi mangler dig
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
25-03-2026Ansøgningsfrist
24-04-2026 -
Eksklusiv introstilling for nyuddannet sygeplejerske, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
09-04-2026Ansøgningsfrist
10-05-2026