Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Brænder du for psykiatrisk sygepleje, så kom med på holdet bag den nye psykiatriske akuttelefon
Brænder du for at hjælpe borgerne, der har akut brug for psykiatrisk hjælp, og er du god til hurtigt at etablere en god kontakt, er det måske dig vi søger.
Vi er nemlig ved at sætte holdet til Psykiatritelefonen, der som en del af 10-årsplanen for bedre psykiatri går i luften medio 2026.
Den psykiatriske akuttelefon skal sikre fagligt kvalificeret triagering og visitation af borgere der henvender sig telefonisk med akutte eller subakutte psykiatriske problemstillinger hele døgnet på alle ugens dage.
Et job, hvor du får alle dine evner i spil
Ved opkald skal du både spørge, lytte og vurdere, hvad der er bedst for borgeren, som kan være psykisk forpint, i affekt eller på andre måder have brug for hjælp til komplekse problemstillinger af både social, psykiatrisk og somatisk karakter.
Efter risikovurdering og symptomafdækning spiller du en central rolle for borgerens videre forløb. Både i forhold til hvor hurtigt hjælpen skal sættes i værk, samt hvilket akutpsykiatrisk tilbud, der er relevant at visitere til.
I akutte tilfælde, hvor der er brug for ambulance, sikrer du, at ambulancepersonalet er informeret om borgerens tilstand og fortæller om der er risici, de skal tage højde for. Med afsæt i din psykiatrifaglighed understøtter du også 112-personalet i forbindelse med 112 opkald. Du vil derfor være med til at være med til at bygge bro mellem psykiatri og somatik i en sundhedsberedskabsfaglig sammenhæng med vidensdeling på tværs af specialer.
Vær med til at udvikle den psykiatriske akuttelefon
Da vi søger flere sygeplejersker, rekrutterer vi løbende. Derfor har du også mulighed for at komme med på holdet i den udviklingsfase, vi står i lige nu. Så brænder du for at være med til at skabe rammerne for det nye tilbud, får du rig mulighed for at være med til at udvikle for eksempel retningslinjer, triageringsværktøj og arbejdsgangsbeskrivelser for den psykiatriske akuttelefon, samt at opdyrke og udvikle samarbejdet med hele psykiatrien og akutberedskabet på AMK. Alt sammen i tæt i samarbejde med oversygeplejersken.
Vi søger sygeplejersker som
- Har psykiatrisk erfaring - gerne med erfaring fra akutpsykiatrisk afdeling og gerne triageuddannelse og/eller specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, dette er dog ikke et krav.
- Brænder for udvikling af det akutpsykiatriske område og integration mellem psykiatri og somatik i sundhedsberedskabet
- Er nysgerrig på de andre fagligheder, myndigheder og NGO’er, som akuttelefonen kommer til at have samarbejde med
- Har mod på at udvikle sin psykiatrifaglighed inden for telefonisk kontakt
- Trives med at arbejde i en beredskabsfunktion, hvor tværfaglighed og samarbejde er nødvendigt for at hjælpe borgere bedst muligt.
Vi tilbyder
- En spændende stilling, hvor du får alle dine akutpsykiatriske kompetencer i spil
- En dagligdag, hvor du hver dag gør en forskel for borgere
- Et fagligt miljø, hvor du kan være med til at skabe rammerne fra starten
- Muligheden for at bringe din faglighed i spil i en tværfaglig sammenhæng
- Kompetenceudvikling inden opstart af akuttelefonen medio 2026
Om akuttelefonen
Den nye psykiatriske akuttelefon, der organisatorisk hører under Psykiatrien Syd, placeres sammen med 112 og lægevagten på Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved.
Vil du vide mere om jobbet eller dine muligheder, kan du kontakte oversygeplejerske Heidi Kersebo på 21 46 62 04 eller chefsygeplejerske Mia Hesselberg på 51 51 23 14.
Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved -
Kontaktperson
Heidi Kersebo
hkes@regionsjaelland.dk
21 46 62 04 - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
050367 - Quick-nr.
488970 - Indrykningsdato
21-05-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Heidi Kersebo
hkes@regionsjaelland.dk
21 46 62 04 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
050367 - Quick-nr.
488970 - Indrykningsdato
21-05-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Retspsykiatrisk afsnit for varetægtssurrogerede patienter SL10, søger en dygtig og engageret sygeplejerske, der brænder for faglig kvalitet, recovery og udvikling af kulturen
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Sygeplejerske til Lungemedicinsk Afsnit – SUH Nykøbing F.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
SygeplejerskeOpslået
27-04-2026Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
Sygeplejerske med funktion som klinisk sygeplejespecialist søges til PAM Intensiv, Psykiatrien Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
11-06-2026Ansøgningsfrist
08-07-2026 -
På Neonatalafsnittet i Slagelse, har vi nu en fast stilling ledig
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
17-06-2026 -
Vi skal skabe et bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud til patienter, indlagt i somatikken, med psykiske lidelser, vil du med om bord?
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Sygehusvej 25, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026