Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske til SL12 – vi mangler dig
Motiveres du af en hverdag med god tid til patienten, stærke relationer og mulighed for at præge din egen praksis?
På SL12 i den Regionale Afdeling for Retspsykiatri (RAR) søger vi en sygeplejerske, der brænder for recovery, tværfagligt samarbejde og nærværende sygepleje.
Hos os får du en arbejdsdag, hvor høj faglighed går hånd i hånd med tryghed, struktur og kollegial opbakning. Selvom hverdagen kan være uforudsigelig, er rammerne aldrig det. Vi arbejder aldrig alene, og vi prioriterer sikkerhed og sammenhold – og ja, du får tid til både relationerne og din frokost.
En hverdag med mening og tid
På SL12 møder du en afvekslende hverdag, hvor relationer er fundamentet for alt, vi gør. Det kan være alt fra en samtale i miljøet, et spil backgammon eller en dyb samtale på stuen.
Hvis du ønsker at arbejde et sted, hvor tiden er en medspiller og hvor patientinddragelse, respekt og nysgerrighed styrer vores tilgang, så vil du passe godt hos os.
Om SL12
SL12 modtager patienter med retslige foranstaltninger, herunder både behandlings- og anbringelsesdømte. Vi er et søsterafsnit til SL9 og SL11.
Vi arbejder målrettet på at være et moderne retspsykiatrisk afsnit med fokus på:
- det enkelte menneskes ressourcer og håb
- forebyggelse af tvang
- somatisk opmærksomhed og helhedsorienteret pleje
- systematisk recoveryorienteret praksis
Hvis du motiveres af at gøre en reel forskel for mennesker i en kompleks livssituation, så glæder vi os til at møde dig.
Vi klæder dig godt på til opgaven
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, læger, pædagoger, sekretærer, psykologer samt fysio- og ergoterapeuter. Sammen planlægger vi patientforløb og udvikler faglig praksis.
Du får:
- 12 dages sikkerhedskursus
- Fastlagt introduktionsprogram i den første måned
- Obligatoriske grundkurser
- Mentorordning de første 6 måneder
- Vagtplan kendt mindst 4 uger frem
- Faste kontaktteams omkring patienterne, sammensat efter faglighed og personlighed
- Løbende kompetenceudvikling
- Mulighed for efter- og videreuddannelse
Hvem er du?
- Du er autoriseret sygeplejerske.
- Du har lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende – psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
- Du drives af relationer og kan være nærværende, også når det er svært.
- Du bruger dine faglige kompetencer aktivt og bidrager til udviklingen af afsnittet.
- Du trives i tværfagligt samarbejde og værdsætter kollegial støtte.
- Du bidrager til arbejdsglæde og et positivt miljø.
Vi forventer, at du kender dine egne grænser og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet i psykiatrien. Anciennitet og tidligere erfaring indgår i en samlet vurdering, men er ikke afgørende.
Særlige kompetencer
Hvis du har erfaring som fx klinisk vejleder, deeskaleringsvejleder eller hygiejnetovholder, må du meget gerne beskrive det i din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
- Fuldtidsstilling på 37 timer eller efter aftale
- Weekendarbejde hver anden weekend
- Mulighed for indflydelse på egen vagtplan
- Løn efter gældende overenskomst
- Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 7. april 2026
Ansættelsessamtaler: uge 16
Vil du vide mere? Kontakt os endelig.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Jacqueline Kalsi
jmka@regionsjaelland.dk
23323664 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050092 - Quick-nr.
488575 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Jacqueline Kalsi
jmka@regionsjaelland.dk
23323664 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050092 - Quick-nr.
488575 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til mave- tarm
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
06-02-2026Ansøgningsfrist
13-03-2026 -
Sygeplejerske til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
05-01-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Vi skal omstrukturere og søger derfor en sygeplejerske til Medicinsk sengeafsnit 2, SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
23-02-2026Ansøgningsfrist
22-03-2026 -
Ansvarlig Klinisk Underviser på Medicinsk Akutafsnit
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
04-03-2026Ansøgningsfrist
29-03-2026 -
Sygeplejersker til hormonambulatoriet - bliv en del af et fagligt udviklende arbejdsfællesskab.
Næstved Sygehus | Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
06-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026