Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

Ansvarlig Klinisk Underviser på Medicinsk Akutafsnit

Er du sygeplejerske, god til at holde overblik, planlægge, koordinere og har interesse for at uddanne kommende kollegaer til faget (sygeplejestuderende og SSA-elever)? Så læs lige med her!

Medicinsk Akutafsnit (MAA)
Medicinsk Akutafsnit er, med vores 29 sengepladser, det største modtagende afsnit i Akuthuset på Slagelse sygehus, Midt og Vestsjællands Hospital.
Organisatorisk er vi en del af Medicin 1, hvor vi er ledet sammen med lungemedicinsk afsnit, mavetarmmedicinsk afsnit og dertilhørende ambulatorier.
Vi arbejder med bedside triage, og opstart af behandling indenfor en bred vifte af medicinske specialer. De fleste af vores patienter varetager vi fra modtagelse til udskrivelse, da mange færdigbehandles fra afsnittet. Når det skønnes at patienten har brug for en indlæggelse på mere end et par døgn, overflyttes de til et af sygehusets specialeafsnit.

Medicinsk Akutafsnit som uddannelsessted:
Vi er praktiksted for 3., 6., og 7. semesters sygeplejestuderende, samt SSA-elever, og faciliterer derfor både korte og lange praktikforløb. Vi har elever og studerende hele året rundt og har cirka 40-50 igennem om året, heraf omkring 8-12 igangværende forløb på samme tid.

Vi har defineret et godt studiemiljø som et sted, hvor studerende og elever trives, hvor de er godt tilpas og godt tilfreds, og ikke mindst hvor der er progression i deres faglige udvikling.
Vi mener at et godt studiemiljø skal prioriteres og er kendetegnet af både faglig og social integration og en positiv læringskultur.

Ansvarlig Klinisk Underviser (AKU) på MAA:
Dine opgaver vil være, at koordinere og være tovholder for alle studerende og elevers praktikforløb.
Herunder, i tæt samarbejde med afdelingens Kliniske Vejledere og Praktikvejledere, også at have overblik over den enkelte studerendes trivsel, udvikling og udfordringer.
Som AKU, er du overordnet ansvarlig for afsnittets uddannelsessøgende, herunder bindeled mellem ledelse, uddannelseskonsulent, skole, de daglige kliniske vejledere og ikke mindst de uddannelsessøgende. Du varetager desuden undervisning, refleksions-samtaler, trivselssamtaler og vagtplanlægning.
På afdelingen har vi et kombineret studierum og skills-lab, ved siden af et større undervisningslokale, og du vil som AKU have egen kontorplads. 

Derudover, vil du som AKU, også være tovholder for vores ”Korps” af timelønnede sygeplejestuderende, som har studiejob hos os. Det drejer sig blandt andet om; opstartssamtaler, undervisning og korps-møder. De arbejder med kompetencekort, og ansvarsområder ud fra vores ”Korps og Uddannelses strategi”.

Vi kan tilbyde:

  • En ansættelse på mellem 32-37 timer:
    • Heraf har du 24 timer til det administrative arbejde (i gennemsnit 3 dage om ugen).
    • Hver 4. weekend i 8 timers vagter (eller hver 6. i 12 timers).
    • I sommerferie-planen (skolernes ferie) og jul/nytårs-planen vil der være flere ordinære vagter og mindre administrativ tid.
  • Stor indflydelse på egen vagtplan/planlægning.
  • Individuel tilrettelagt introduktion til det akutte speciale.
  • Individuel tilrettelagt introduktion og oplæring til rollen som AKU i afsnittet.
  • Har du ikke relevant uddannelse, prioriteres det at du får denne. Vi tilbyder derfor mulighed for en sundhedsfaglig diplom.
  • Et stærkt og godt team af vejledere.

Vi ønsker at du:

  • Har lyst til at bidrage til vores unikke fællesskab. Har et positivt mindset, og er en god kollega der forstår og prioriterer det gode samarbejde.
  • Har overblik, kan arbejde struktureret, og lede det daglige arbejde med de uddannelsessøgende.
  • Er uddannet sygeplejerske, er fagligt stærk, -gerne indenfor det akutte speciale (Men individuel oplæring tilbydes).
  • Har undervisningserfaring og/eller erfaring indenfor det pædagogiske/didaktiske område.
  • Er uddannet klinisk vejleder.
  • Medvirker til at udvikle og højne kvaliteten af vores uddannelsesforløb.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 15.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.

Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Nina Kruse
    nwk@regionsjaelland.dk
    30 22 01 69
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050110
  • Quick-nr.
    488589
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Nina Kruse
    nwk@regionsjaelland.dk
    30 22 01 69
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050110
  • Quick-nr.
    488589
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til fast stilling, Medicin 1, Dialysesatellitten i Næstved

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 39, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
12-02-2026

Ansøgningsfrist
22-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit, Næstved sygehus, Medicinsk afdeling, SUH Roskilde

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
24-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil du være med, når vi skriver næste kapitel i Hæmatologisk afd.?

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
25-02-2026

Ansøgningsfrist
11-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Drømmer du om et arbejdsliv uden weekendvagter og har mod på at arbejde med ambulante patientforløb, så er du måske vores nye sygeplejerske i Distriktspsykiatrien Roskilde (FACT City)

Psykiatrien  |  Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
27-02-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Operationssygeplejerske til Slagelse operationsafsnit, Anæstesiologisk afdeling, Midt og Vestsjællands hospital.

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
09-02-2026

Ansøgningsfrist
08-03-2026