Fødeafsnittet
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Bliv en del af Fødselsteamet i Viborg
Vi har 1 fast stilling til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter. Desuden søger vi et antal vikariater af varierende varighed. Alle vikariaterne ønskes besat med opstart i maj eller efter aftale. Alle stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid.
En ansættelse hos os byder på rigtig mange muligheder. Vi er en tværfaglig personalegruppe, hvor humøret er højt og alle hjælper hinanden. Vi ønsker at være det foretrukne fødested for borgerne i vores tre optagekommuner, Silkeborg, Skive og Viborg.
På fødeområdet arbejder vi aktivt med at styrke jordemødre indenfor deres forbeholdte virksomhedsområde, det skaber sammenhængskraft og retning for, hvor vi lægger vores energi og kræfter.
Hensigten er at styrke den spontane, ukomplicerede graviditet, fødsel og barselsperiode gennem bla. at bevare det kliniske håndværk, foretage gode faglige visitationer og undgå overbehandling. Målet er en god familiedannelse og at sende familierne styrkede ud i deres videre liv.
Vi tror på, at dette sker bedst ved at jordemødre varetager opgaver bredt indenfor hele deres virksomhedsområde – jordemødre arbejder derfor typisk i 2-3 forskellige funktioner hos os. Vi tror nemlig på, at dette binder graviditet, fødsel og barsel rigtig godt sammen.
Ud over at skabe gode rammer for familierne, giver det også mulighed for at få sammensat et spændendende og varierende arbejdsliv som jordemoder.
Uanset hvilke funktioner du kommer til at varetage, vil du blive godt introduceret, når du starter, da introduktion af nye medarbejdere vægtes højt.
Vi har en velfungerende mentorordning og en masse omsorgsfulde kollegaer, der står klar til at tage godt imod dig, så lad os høre fra dig.
Vi søger dig som jordemoder, da du:
- er fagligt dygtig og engageret
- arbejder ansvarsfuldt, selvstændigt og tværfagligt og hele tiden er åben for sparring.
- evner nærvær med parrene og formår at styrke og støtte dem med udgangspunkt i deres situation
- kender og respekterer dit kompetenceområde
- er stabil og fleksibel og varetager alle døgnets vagter samt weekendarbejde
- er løsningsorienteret og bidrager til forsat udvikling af afsnittet, så vi i fællesskab er med til at præge den generelle udvikling og forbedring af svangreomsorgen
- bidrager bevidst og positivt til et godt arbejdsmiljø
Vi er hele tiden nysgerrige på nye tiltag, som skal afprøves og implementeres – dette bliver du en del af. Lige pt. arbejder vi bla. på at udarbejde fælles beslutningsstøtte værktøjer og en udvidelse af tilbud om smertelindring under fødslen. Stort set alle vores initiativer er medarbejderdrevet, så også her er der stor mulighed for at få indflydelse.
Inden du søger en stilling hos os, er du meget velkommen til at komme på besøg og se fødeafsnittet og høre mere om hvilket sted vi er og hvad vi står for.
Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenhed Midt har i dag ca. 2000 fødsler, der varetages på Regionshospitalet Viborg eller i hjemmet. Jordemødre hos os arbejder i alle afsnit, dvs. fertilitetsklinik, jordemoderklinik, kvindeklinik/sonografi, fødeafsnit og afsnit for kvindesygdomme og barslende.
Det er vigtigt for os, at familierne oplever et patientforløb med høj kvalitet, som tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. På Regionshospitalet Viborg varetages alle typer fødsler med få undtagelser jf. specialeplanen for gynækologi og obstetrik i Region Midtjylland.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicechefjordemoder Kirsten Haulrik Bech.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. marts 2026. Samtaler forventes afviklet den 27. marts 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Kirsten Haulrik Bech
Kirsten.Haulrik.Bech@viborg.rm.dk
+4578445706 - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
64357 - Quick-nr.
488818 - Indrykningsdato
09-03-2026 -
Ansøgningsfrist
23-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Kirsten Haulrik Bech
Kirsten.Haulrik.Bech@viborg.rm.dk
+4578445706 - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
64357 - Quick-nr.
488818 - Indrykningsdato
09-03-2026 -
Ansøgningsfrist
23-03-2026