Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Psykolog til Lokalpsykiatri Haderslev – stærkt fagligt miljø, tæt samarbejde og gode udviklingsmuligheder
Da én af vores psykologer har fået andet job på vores sygehus, søger vi i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa en psykolog til en fast stilling i Lokalpsykiatri Haderslev med opstart 1. juni 2026.
Hos os får du en alsidig hverdag, hvor udredning, behandling og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med engagerede kollegaer.
Din rolle i Lokalpsykiatrien
Du indgår i et tværfagligt team bestående af psykologer, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver samt ergoterapeut. Sammen varetager vi udredning, diagnostik og behandling af en bred patientgruppe med forskellige psykiatriske problemstillinger – både individuelt og i grupper.
Vi arbejder ud fra FACT-modellen, og dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:
- Indledende samtaler med nye patienter
- Grundig psykopatologisk udredning og psykologiske undersøgelser
- Udarbejdelse af behandlingsplaner og epikriser
- Gennemførelse af terapeutiske forløb – både individuelt og i gruppe
- Faglig sparring, supervision og konferencer med kollegaer
- Medvirken til faglig udvikling i lokalpsykiatrien såvel som i psykologgruppen
- Supervision og debriefing af tværfagligt personale
Hvis der er opgaver, du ikke har erfaring med endnu, sørger vi for en oplæring, der passer til dine behov. Det vigtigste er din motivation for at lære og udvikle dig.
Et fællesskab der bakker dig op
Du bliver en del af en personalegruppe på 27 medarbejdere, heraf 2 psykologer i Lokalpsykiatri Haderslev. Derudover bliver du en del af den samlede psykologgruppe i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa med omkring 25 psykologer.
Det giver dig:
- Mulighed for monofaglig sparring, supervision, undervisning og oplæring – både lokalt og på tværs
- En ledende psykolog som nærmeste leder samt daglig ledelse ved oversygeplejerske og overlæge
- En plan for din efteruddannelse til klinisk psykolog, specialist eller specialpsykolog
- Er du ny? Så sørger vi for en tryg opstart, tæt supervision og en hverdag, hvor du gradvist vokser ind i rollen
- Er du erfaren? Så får du mulighed for at bidrage med din viden og være med til at udvikle praksis, herunder have indflydelse ifht. evt. særlige interesseområder.
Fælles for alle er, at vi prioriterer sparring, faglig refleksion og et arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at spørge hinanden til råds og hvor man hjælper hinanden i en travl hverdag.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Lokalpsykiatri Haderslev, Clausensvej 25, 6100 Haderslev
Stillingen er på 37 timer ugentligt (eller efter aftale). Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om måneden.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening. Der indhentes straffe- og børneattest samt reference i forbindelse med ansættelsen. Ansøgning sendes elektronisk
Ansøgningsfrist: mandag den 13. april 2026
Samtaler: forventes afholdt fredag den 20. april 2026
Vil du høre mere?
Du er velkommen til at kontakte ledende psykolog Lene Gam Jørgensen på tlf. 99 44 55 87 eller oversygeplejerske Birgitte Markussen på tlf. 99 44 59 12
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa -
Kontaktperson
lene gam Jørgensen - Adresse
Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235369 - Quick-nr.
489327 - Indrykningsdato
20-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
lene gam Jørgensen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235369 - Quick-nr.
489327 - Indrykningsdato
20-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Vi søger autoriseret psykolog til Børne- og Ungeambulatoriet i Vejle
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
PsykologOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
27-05-2026 -
Psykolog til Psykoterapeutisk ambulatorium ved Psykiatrien Sygehus Sønderjylland pr. 1.8.26
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
PsykologOpslået
06-05-2026Ansøgningsfrist
04-06-2026 -
Psykolog til Lokalpsykiatri Vejle – med bred opgaveportefølje og fleksible forløb
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Vestre Engvej 51B, 5. sal, 7100 Vejle
PsykologOpslået
19-05-2026Ansøgningsfrist
03-06-2026 -
Børne-og ungdomspsykiatrien i Odense søger Psykolog
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
PsykologOpslået
05-05-2026Ansøgningsfrist
05-06-2026 -
Specialpsykolog til Børne- og Ungdomspsykiatri, Vejle
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
13-05-2026Ansøgningsfrist
08-06-2026