Holmstrupgård Telos
Jernaldervej 265A, 2. th., 8210 Aarhus
Holmstrupgård – afdeling Telos, søger medarbejder til fast stilling 37 timer/uge fra den 1. juni 2025
Er du pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller sosu-assistent, og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder?
Vi udvider vores specialiserede medarbejdergruppe på Holmstrupgård med endnu flere dygtige miljøterapeuter. Måske er det netop dig, vi søger.
Afdeling Telos er et miljøterapeutisk tilbud placeret i Aarhus V, hvor opgaven er at støtte unge i overgangen ud i en mere selvstændig hverdag. Den pædagogiske tilgang bygger på recovery-orienteret rehabilitering.
Målgruppen er normaltbegavede unge, der primært kommer fra døgnbehandling på Holmstrupgårds nuværende døgnafdelinger, og som er klar til mere eget ansvar og mindre støtte i hverdagen. Telos retter sit tilbud mod unge, der er over 18 år med forskellige psykiatriske vanskeligheder inden for Holmstrupgårds samlede målgruppe. Målgruppen er kendetegnende ved at kunne profitere af et mindre indgribende tilbud for at fortsætte deres positive udvikling og få en mere selvstændig hverdag.
Telos består af 3 bofællesskaber og flere ungdomsboliger.
Jobbeskrivelse
Hverdagen består i at understøtte de unge i at få og fastholde en dagsstruktur samt medvirke til at skabe et positivt og udviklende miljø både i bofællesskaberne og gennem sociale aktiviteter. Støtten ligger primært ude i de unges boliger, men består også af tilbud om fælles spisning og sociale aktiviteter. Du vil blive kontaktperson for flere unge, men vil samtidig også være en del af det samlede team omkring hele ungegruppen. Særlige ansvarsområder omkring kontaktunge er bl.a. ugesamtaler, forældrekontakt, sundhedsfaglig opdatering af indsatsen omkring den unge samt fortløbende arbejde med at udvikle, beskrive og evaluere mål og delmål i samarbejde med den unge.
Det forventes også, at du som medarbejder er med til at løse de fælles organisatoriske udvalgsopgaver, både internt i Telos og tværorganisatorisk på Holmstrupgård. Derudover er det praktiske arbejde i afdelingen ligeledes en del af den miljøterapeutiske indsats. Arbejdet veksler mellem dag- og aftenvagter samt vagter hver 4. weekend. Da der stiles mod et mindre indgribende tilbud, er der ingen nattevagt, og normeringen i dag- og aftenarbejdet skal signalere mere ansvar til den enkelte unge. Der er forventning om, at de unge i Telos er i gang med dagbeskæftigelse/uddannelse enten internt på Holmstrupgård eller eksternt.
Vi tilbyder:
- Et arbejde med nogle spændende unge mennesker, der trives med struktur, stabilitet, inddragelse og autenticitet.
- At du bliver en del af en større organisation, hvor der er plads til at afprøve og udvikle dine pædagogiske kompetencer, der tager meningsfyldt afsæt i målgruppen.
- Løbende fokus på din faglige udvikling i form af efteruddannelse, kurser og fokus på at implementere teori i praksis – bl.a. i form af en intern miljøterapiuddannelse.
- Ugentlig supervision, behandlingskonference og personalemøde med fokus på at kvalificere praksis.
- En veletableret organisation, hvor arbejdsglæde er et fælles anliggende.
- En aktiv personaleforening.
Vi ansætter dig, som:
- Har en relevant uddannelse og eventuelt erfaring med målgruppen.
- Udviser indsigt i målgruppen og opgaven og kan omsætte viden og erfaring i praksis.
- Ved, at den faglige dokumentation og kvalitet vedrørende både socialfagligt og sundhedsfagligt arbejde er en vigtig og nødvendig del af arbejdet.
- Kan lide og er bevidst om, hvad det vil sige at arbejde i en politisk påvirket organisation, hvor vi løbende tilpasser os opgaven på Socialområdet i Region Midtjylland.
- Har drivkraften til at være motivator og kan være udholdende, når de unge ikke kan.
- Er loyal over for den aftalte struktur og praksis.
- Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv.
- Arbejder professionelt med personlig autenticitet.
- Har erfaring med brugen af IT.
- Har kørekort til personbil.
- Trives i et miljø og en ledelsesstil med frihed under ansvar og deraf et stort ansvar ind i opgaven.
- Er enig i, at det gode arbejdsmiljø skal vægtes højt og er et fælles ansvar.
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst (SL, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Psykomotoriske Terapeuter).
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tekla Jessen på telefon: +45 2463 9136 eller mail: Tekla.jessen@social.rm.dk
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 07.04.26
Samtaler afholdes torsdag d. 16.04.26
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Tekla Jessen
Tekla.jessen@social.rm.dk
24639136 - Adresse
Jernaldervej 265A, 2. th., 8210 Aarhus - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64553 - Quick-nr.
489477 - Indrykningsdato
24-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Jernaldervej 265A, 2. th., 8210 Aarhus -
Kontaktperson
Tekla Jessen
Tekla.jessen@social.rm.dk
24639136 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64553 - Quick-nr.
489477 - Indrykningsdato
24-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Ergoterapeuter til Sclerosehospitalet i Haslev
Sclerosehospitalerne i Danmark | Ringstedvej 106B, 4690 Haslev, Danmark, 4690 Haslev
ErgoterapeutOpslået
19-03-2026Ansøgningsfrist
14-04-2026 -
Botilbuddet Hinge søger socialfaglige medarbejdere – vil du være en del af et meningsfuldt arbejdsmiljø?
Socialområdet | Tingskrivervej 37A, 8620 Kjellerup
ErgoterapeutOpslået
05-03-2026Ansøgningsfrist
07-04-2026 -
Pædagoger og ergoterapeuter søges til Specialområde Autismes boafdelinger i Tørring
Socialområdet | Skolevænget 5, 7160 Tørring
ErgoterapeutOpslået
23-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026