Region Syddanmark
J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Erfaren psykolog eller special psykolog søges til Almen døgnafsnit for børn og unge (6–17 år) i Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense
Da en erfaren kollega har fået mod på at gå nye veje, åbner der sig nu, en unik mulighed i stillingen som psykolog i et alment døgnafsnit i psykiatrien. En afdeling i fuld udvikling med en større døgnproces i sigte, men med et stærkt grundlæggende fundament at tage afsæt i. Som psykolog i afsnittet vil der blive mulighed for at influere på denne proces og bidrage til videreudviklingen i fællesskab.
Stillingen er fast på 37 t/uger og vi ønsker stillingen besat pr 1. juni 2026 eller snarest efter aftale.
Om døgnafsnittet for unge
I Alment døgnafsnit indlægges patienter i alderen 6-17 år. Patienterne indlægges til døgnindlæggelse til enten aflastende indlæggelser, eller til udredning og behandling. Alment afsnit indeholder 10 sengepladser og er bestående af integreret afsnit, hvilket defineres ved at sengene kan fungere som både åbne og lukkede sengepladser. Alment afsnit vil desuden være bestående af et dagafsnit med ambulant funktion, med fokus på at behandle børn i aldersgruppen fra 6-12 år. Dette vil dog være med et andet behandlerteam. Du vil primært være tilknyttet vores døgnområde, med mulighed for at bidrage til relevant udredning på tværs i afsnittet.
Fra 1.9 2026 vil døgnafsnittet blive opdelt således at vores spiseteam bliver et separat afsnit for sig selv.
Vi arbejder teambaseret og tværfagligt, og vi vægter tæt samarbejde med patienterne og familierne højt. Familien prioriteres højt i behandlingen, og forældresamarbejdet er en central og integreret del af patientforløbene. Der arbejdes systematisk med inddragelse af forældre og relevante samarbejdspartnere med fokus på sammenhæng og overførbarhed mellem døgnafsnit, hjem og skole.
Døgnafsnittet er tilrettelagt ud fra en miljøterapeutisk ramme, hvor struktur, relationer og tydelige rammer er centrale elementer. De unge følger en fast ugestruktur, som understøtter det enkelte menneskes beskrevne udrednings- og behandlingsmål. Afsnittet er bemandet med miljøterapeutisk personale i form af SSA, pædagoger og sygeplejersker, som varetager den daglige pædagogiske og behandlingsmæssige indsats.
Vi søger en specialpsykolog/psykolog, der med kollegaer kan varetage sagsansvar for primært vores døgnpatienter i aldersgruppen 6-17 år. Dine opgaver ville bestå i at afholde indlæggelsessamtaler, udskrivelsessamtaler, støttende samtaler til patienten og de pårørende samt at understøtte miljøpersonalet i deres opgaver med patienten.
Om stillingen
Som psykolog i døgnafsnittet indgår du i et tværfagligt samarbejde og har, i tæt samarbejde med afsnittets ledende overlæge samt speciallæge, det overordnede forløbsansvar for patientforløbene.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Psykiatrisk og psykologisk udredning.
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af behandlingsforløb
- Individuelle samtaler
- Forældre- og familiesamtaler
- Bidrage til det tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Som psykolog i døgnafsnittet bliver du en central del af et engageret, tværfagligt team, der arbejder intensivt og helhedsorienteret med barnet og familien.
Du får mulighed for:
- At bidrage aktivt til udvikling og videreformning af døgnafsnittets koncept og praksis
- At arbejde med nogle af de sværeste og mest komplekse børne- og ungdomspsykiatriske problemstillinger med fokus på barnet i kontekst
- At indgå i tæt samarbejde med familien og relevante samarbejdspartnere
- At blive en del af en større organisation med en stor og fagligt stærk psykologgruppe
- Tæt teamsamarbejde og ugentlige tværfaglige konferencer
Vi tilbyder
- En spændende stilling med stor faglig variation og udviklingsmuligheder
- En stilling med fast dagarbejde og mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af sin arbejdstid.
- Monofagligt fællesskab med knap 40 øvrige psykologer i afdelingerne.
- Individuel supervision, samrating og testsupervision
- Et afsnit præget af holdånd, engagement og fælles ansvar
- Et arbejdsmiljø med fokus på helhedsblik, kvalitet og tværfaglighed
- Mulighed for at sætte dit faglige præg i et tilbud under fortsat udvikling
- En afdeling som tilbyder et spændende fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling i det kliniske arbejde. Målet er veluddannede psykologer med høj arbejdsglæde.
Vi søger en psykolog, som
- Psykolog autoriseret efter den gamle ordning/klinisk psykolog eller Psykolog med PPU
- Har interesse for døgnbehandling og intensive forløb
- Arbejder struktureret, selvstændigt og samtidig trives i tæt teamarbejde
- Har blik for både barnet, familien og de omgivende systemer
- Har lyst til at bidrage aktivt til faglig udvikling og refleksion
Ansøgningsfrist: torsdag d. 16. april 2026.
Samtaler afholdes torsdag d. 23. april 2026.
Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så ring gerne til Oversygeplejerske Pernille Andersen på telefon 21 72 33 60 mellem kl. 13.00-15.00 på hverdage.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Psykologforbund og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Der indhentes Børne-og straffeattest. Vi skal gøre opmærksom på at Børne og Ungdomspsykiatrien er en røgfri arbejdsplads.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Maria Bergstedt
maria.bergstedt@rsyd.dk - Adresse
J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235488 - Quick-nr.
489752 - Indrykningsdato
30-03-2026 -
Ansøgningsfrist
16-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Maria Bergstedt
maria.bergstedt@rsyd.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235488 - Quick-nr.
489752 - Indrykningsdato
30-03-2026 -
Ansøgningsfrist
16-04-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Psykologer søges til fast stilling og vikariater i ambulatorie 1 i Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
PsykologOpslået
17-03-2026Ansøgningsfrist
10-04-2026 -
Psykolog til Lokalpsykiatri Haderslev – stærkt fagligt miljø, tæt samarbejde og gode udviklingsmuligheder
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
PsykologOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
13-04-2026 -
2 psykologer til VISO-arbejde i Fredericia, Sagssupervision og undervisning: 1 fast og 1 midlertidig stilling
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud | Nymarksvej 131, 7000 Fredericia
PsykologOpslået
16-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026