Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ledig stilling: Anæstesisygeplejerske på Rigshospitalet

Bliv en del af Afdeling for Bedøvelse og Operation, CKO

Afdeling for Bedøvelse og Operation i Center for Kræft og Organsygdomme søger pr. 1.juni 2026 – eller efter nærmere aftale – en ny anæstesisygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Som vores nye kollega vil du få mulighed for at:

  • Mestre komplekse anæstesier, primært til patienter i ASA-gruppe 3-5
  • Arbejde med hæmodynamik, transfusionsstrategier og væsketerapi
  • Håndtere store opsætninger samt en bred vifte af apparatur og udstyr

Vi tilbyder både korte og lange anæstesier inden for abdominal-, urologi- og karkirurgi. Derudover udfører vi anæstesi uden for operationsstuen, eksempelvis på røntgenafdelingen og i skopi-enheden. Vores hverdag er planlagt med elektiv kirurgi på 12 stuer samt et akut leje.

Særlige opgaver og forhold

Du vil komme til at møde organdonorer og deltage i lever-, pancreas- og nyretransplantationer. Derfor skal du overveje din holdning og etik omkring organdonation, inden du søger. Organdonation foregår som regel om eftermiddagen eller aftenen og er en del af vagtarbejdet, men du vil ikke stå alene med opgaven fra starten.

Børneanæstesier forekommer sjældent, og vi ligger nummer tre i rækken til hjertestop. Afdelingen modtager traumepatienter og kan i sjældne tilfælde blive bedt om at assistere i traumecentret.

Arbejdsforhold og kollegaskab

Du skal kunne trives med hurtige omstillinger, da vores daglige akutleje kan ændre sig med kort varsel, og der er en stor andel akutte aktiviteter på tværs af specialerne. Nogle patientforløb kan være tunge, derfor arbejder vi aktivt med defusing og har en åben kultur for at vende svære forløb sammen.

Vi ser os selv som en rar og fleksibel afdeling, hvor kollegaerne hjælper hinanden – både når det gælder bytning af vagter, sygdom, sociale arrangementer eller praktiske hensyn som at hente og aflevere børn. Ledelsen er synlig og deltager ofte i det kliniske arbejde.

Fra d. 1. februar 2027 flytter karkirurgien til en selvstændig enhed, hvilket ændrer specialesammensætning og vagtstruktur i vores afdeling.

Forandringen giver også mulighed for at følge karkirurgien og specialisere sig i anæstesisygepleje til disse komplekse patienter.

Undervisning og udvikling

Vi prioriterer personalets faglige udvikling gennem undervisning, blandt andet temaeftermiddage. Lige nu er der særligt fokus på donorer og transplantationer.

Vi er i gang med at oplære anæstesisygeplejerskerne i ultralydsvejledt PVK. 

Vi har mange læge-og sygeplejekursister i afdelingen så der er konstant fokus på vejledning, dette tager vores kliniske sygeplejespecialist sig af                                                                              

Vagtstruktur og arbejdstid

Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale og indgår i en vagtstruktur med 2-holdsskift. Der er 2 anæstesisygeplejersker i aften-nattevagt med rådighedsvagt samt en tilkaldevagt fra bolig. Du skal regne med at arbejde cirka hver 3. til 4. weekend. Vagtplanen udarbejdes efter ønskeplan og ligger typisk 6- 8 uger frem.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen eller besøge afdelingen for at mærke stemningen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ken Bjørnholdt på telefon 35 45 04 78 for nærmere aftale – vi giver gerne en kop kaffe.

Løn forhandles ud fra dine særlige kompetencer og følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfristen er den 21.04.2026, og samtaler vil blive afholdt i uge 17 og 18.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Ken Bjørnholdt
    Ken.Bjoernholdt@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267953
  • Quick-nr.
    489880
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ken Bjørnholdt
    Ken.Bjoernholdt@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267953
  • Quick-nr.
    489880
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Anæstesisygeplejersker med fokus på det korte patientforløb søges snarest til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Gentofte Hospital

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
11-03-2026

Ansøgningsfrist
07-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Intensiv sygeplejerske søges til Afsnit for Intensiv Behand-ling på Herlev Matriklen

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
20-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Anæstesi-, operations- og opvågningssygeplejersker til nyt karkirurgisk operationsafsnit på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
09-03-2026

Ansøgningsfrist
27-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk Sygeplejespecialist til Psykiatrisk akutmodtagelse i Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
18-03-2026

Ansøgningsfrist
06-04-2026