Region Sjælland

Region Sjælland

Grønningen 15, 4200 Slagelse

Mandlig sygeplejerske til Sikringsafdelingen SL16

Vi mangler en mandlig sygeplejerske til Sikringsafdelingen SL16 i Slagelse

Vil du være en del af en specialiseret psykiatrisk afdeling, hvor sygeplejefaglighed, menneskelighed og sikkerhed er fundamentet og går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye kollega på Sikringsafdelingen i Slagelse – Danmarks eneste sikringsafdeling. 

Sikringsafdelingen har en mandlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter jfr. særlig dispensation fra Sundhedsstyrelsen.

Her arbejder vi med nogle af landets mest komplekse retspsykiatriske patienter. Vores opgave er at skabe de bedst mulige rammer for behandling og trivsel – i et miljø, hvor struktur, tryghed, nærvær og faglig kvalitet er afgørende.

Om stillingen

Som sygeplejerske på Sikringsafdelingen bliver du en nøgleperson i det tværfaglige team. Du vil have ansvar for både pleje- og behandlingsopgaver, koordinering af patientforløb samt kontinuerlig observation og dokumentation.

Din rolle indebærer tæt patientkontakt, relationsarbejde og miljøterapeutiske tiltag – samtidig med at du varetager centrale sygeplejefaglige opgaver såsom medicinhåndtering, somatisk vurdering og koordination af behandlingsplaner.

Vi søger en mandlig sygeplejerske, der

  • Er uddannet sygeplejerske og har interesse for psykiatri – gerne erfaring, men det er ikke et krav.
  • Har lyst til at fordybe sig i det retspsykiatriske speciale, hvor behandlingsarbejdet er komplekst og kræver høj faglighed.
  • Kan bevare ro, overblik og professionalisme i pressede situationer.
  • Har en tydelig, struktureret og empatisk tilgang til patientkontakten.
  • Bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde og ser værdien af forskellige fagligheder.
  • Er nysgerrig på udvikling og ønsker at styrke sin faglighed gennem sparring, supervision og kompetenceudvikling.

Dine sygeplejefaglige opgaver

  • Sikre systematisk observation, dokumentation og kommunikation i forhold til både psykiatriske og somatiske problemstillinger.
  • Indgå i og lede sygeplejefaglige processer med fokus på behandlingsplaner og patientforløb.
  • Bidrage til miljøterapeutisk arbejde og skabe tryghed, struktur og mening i patienternes hverdag.
  • Deltage i konflikthåndtering og anvende deeskalerende metoder.
  • Arbejde recovery-orienteret og understøtte patientens egne ressourcer og mål.
  • Varetage medicinhåndtering, herunder dispensering, administration og observation af virkning/bivirkning.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at arbejde i Danmarks eneste sikringsafdeling.
  • En hverdag præget af høj faglighed, tæt kollegialt fællesskab og stor tværfaglighed.
  • Grundig introduktion og mentorordning, så du bliver klædt godt på til opgaverne.
  • Løbende kompetenceudvikling, kurser og supervision.
  • Et miljø med fokus på både medarbejdernes og patienternes trivsel.

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer per uge i blandede vagter
  • Tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale. Vi afholder samtaler løbende.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vil du vide mere?

Læs mere om Sikringsafdelingen: Sikringsafdelingen - Midt- og Vestsjællands Hospital

Tøv ikke med at tage kontakt til:

Oversygeplejerske Helene Dahl, tlf. 2183 2827 eller

Assisterende oversygeplejerske Malene Bidstrup, tlf. 2130 4285

Vi glæder os til at læse din ansøgning, CV og andre relevante bilag – og til at møde dig til en uddybende samtale.

 

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Helene Dahl
    hdah@regionsjaelland.dk
    2183 2827
  • Adresse
    Grønningen 15, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051004
  • Quick-nr.
    490034
  • Indrykningsdato
    08-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Grønningen 15, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Helene Dahl
    hdah@regionsjaelland.dk
    2183 2827
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    051004
  • Quick-nr.
    490034
  • Indrykningsdato
    08-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Regionalt Videnscenter for demens

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
16-03-2026

Ansøgningsfrist
16-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bliv en del af vores distriktspsykiatri i Maribo – vi søger sygeplejerske/pædagog

Psykiatrien  |  Kidnakken 12, 4930 Maribo
Sygeplejerske

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
22-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Akutmodtagelsen, SUH, Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
06-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist søges – Vil du koordinere forløb, der gør en forskel?

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
18-03-2026

Ansøgningsfrist
14-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Chefsygeplejerske, Medicin 2, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
17-04-2026