Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Oplæringsstilling som Sonograf i Center for Føtalmedicin og Graviditet på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Er du jordemoder eller sygeplejerske med en stærk interesse for føtalmedicin?
Ønsker du at udvikle dine kompetencer i en højt specialiseret afdeling? Vi tilbyder en spændende oplæringsstilling som sonograf, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og få værdifuld erfaring i et dynamisk og fagligt stærkt miljø.

Om stillingen
Center for føtalmedicin tilbyder både screening og diagnostik af gravide med normale graviditeter samt en højt specialiseret funktion, hvor vi varetager behandling af komplekse og højrisikograviditeter fra hele Danmark og Norden. Som nationalt center for føtalmedicin har Rigshospitalet ansvaret for at udføre invasive procedurer og føtalkirurgiske indgreb under graviditeten. 

I slutningen af 2027 flytter vi ind i nye rammer på Mary Elizabeth Hospital og åbner samtidig et nyt Mor-Barn Center på Bispebjerg – som midlertidigt skal ligge på Rigshospitalet. Du vil komme til at være en del af udviklingen og processen frem mod de nye rammer – en tid med mange spændende forandringer og muligheder.

Dine arbejdsopgaver efter oplæring
Som sonograf vil du få et struktureret oplæringsforløb og vil efterfølgende varetage opgaver som:

  • Udførelse af 1. og 2. trimester-skanninger samt tilvækstskanninger
  • Assistere ved moderkage- og fostervandsprøver
  • Indgå i akut-teamet i tæt samarbejde med føtalmedicinere
  • Varetage det semi-akutte spor i samarbejde med fødemodtagelsen
  • Deltage i indgrebs-teamet, der udfører blandt andet fosterblodtransfusioner, anlæggelse af dræn og laserbehandling ved tvillingetransfusionssyndrom

Om oplæringen
Du vil få et grundigt og struktureret læringsforløb, som inkluderer:

  • Sidemandsoplæring i klinikken
  • Teoretiske kurser
  • Løbende kompetenceudvikling

Dit kommende team
Du bliver en del af en engageret og passioneret personalegruppe, hvor der er højt til loftet og plads til at være den, man er. Vi ser forskelligheder som en styrke og værdsætter de unikke kompetencer og perspektiver, hver enkelt bringer med ind i fællesskabet. Her møder vi hinanden med respekt, nysgerrighed og omsorg – både fagligt og menneskeligt. Hver dag samles vi til morgenkonference, hvor vi i fællesskab drøfter cases og deler viden på tværs af specialer. Det tværfaglige samarbejde er en hjørnesten i vores kultur og giver mulighed for både faglig fordybelse og læring på tværs. Sammen skaber vi et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor høj faglig kvalitet går hånd i hånd med stærkt kollegialt fællesskab.

Vi søger en kollega, der:

  • Er autoriseret jordemoder eller sygeplejerske
  • Er fagligt nysgerrig og motiveret for oplæring i specialiseret sonografi
  • Trives i et travlt og læringsorienteret miljø
  • Bidrager positivt til tværfagligt samarbejde

Fælles om vagten
Som en del af stillingen forventes det, at du indgår i en kombinationsstilling med vagt på fødegang, fødemodtagelse eller barselsgang hver 6. weekend.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdsplads vil være under Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026, og arbejdstiden er på 30-37 timer om ugen. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 15. maj 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 22.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne Vicechefjordemoder Louise Erin-Mielke på e-mail: louise.erin-mielke@regionh.dk eller telefon: 35 45 52 30.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Louise Erin-Mielke
    louise.erin-mielke@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268044
  • Quick-nr.
    490101
  • Indrykningsdato
    09-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Louise Erin-Mielke
    louise.erin-mielke@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268044
  • Quick-nr.
    490101
  • Indrykningsdato
    09-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder

Opslået
06-03-2026

Ansøgningsfrist
09-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfarne jordemødre søges til Hvidovre Hospitals In-house fødeklinik

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder

Opslået
06-03-2026

Ansøgningsfrist
16-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemoder med passion for simulation og færdighedstræning

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
27-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
01-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du nysgerrig på det organisatoriske og glad for klinikken?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder

Opslået
17-03-2026

Ansøgningsfrist
13-04-2026