Region Nordjylland
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Klinisk kvalitets- og udviklingsjordemoder søges til Aalborg Universitetshospital
Klinisk kvalitets- og udviklingsjordemoder til Graviditet, Fødsel og Barselsområdet
ved Aalborg Universitetshospital
Vil du være en faglig drivkraft i udviklingen af det jordemoderfaglige område med fokus på høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende graviditet, fødsel og barselsforløb?
Brænder du for kvalitetsudvikling, innovation og implementering i klinisk praksis – og vil du samtidig bevare en stærk tilknytning til det kliniske arbejde?
Så er det måske dig, vi søger som klinisk kvalitets- og udviklingsjordemoder.
Om stillingen
Stillingen er en kombinationsstilling med både kliniske og udviklingsrettede funktioner:
- Ca. 50 % arbejde i klinikken
- Ca. 50 % kvalitets-, udviklings- og implementeringsopgaver
Som klinisk kvalitets- og udviklingsjordemoder får du en central rolle i arbejdet med at sikre og videreudvikle høj kvalitet i de jordemoderfaglige ydelser. Du arbejder med afsæt i evidens, nationale retningslinjer og lokale behov – med fokus på den gode, sammenhængende forløb.
Du bliver en nøgleperson i at omsætte strategiske og faglige mål til konkret klinisk praksis i tæt samarbejde med ledelsen, kliniske jordemødre, læger og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere.
Dine opgaver
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
- Drive og understøtte kvalitets- og udviklingsprojekter
- Arbejde med implementering af nye arbejdsgange og retningslinjer
- Bidrage til kompetenceudvikling blandt jordemødre
- Understøtte arbejdet med patientsikkerhed og kvalitetsforbedringer
- Indgå i audit-, dokumentations- og evalueringsopgaver
- Sikre kobling mellem klinisk praksis og udviklingsarbejde
- Bidrage til udviklings- og forskningsaktiviteter i samarbejde med relevante aktører
Om dig
Du er uddannet jordemoder og du har derforuden en relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau. Du er en holdspiller, og du har lyst til at indgå i et team, hvor vi lægger vægt på faglighed, udvikling og sammenhold. Du har i kraft af din videregående uddannelse kompetencer til at arbejde kvalificeret og struktureret med udviklingsarbejde.
Kvalifikationer
- Har erfaring fra klinisk praksis som jordemoder
- Har en relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
- Kan arbejde systematisk og struktureret med kvalitets- og udviklingsopgaver
- Har erfaring med – eller interesse for – projektarbejde, implementering og forandringsprocesser
- Kan arbejde selvstændigt, målrettet og tage ansvar for egne opgaver
- Har stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige samarbejder
- Har kompetencer til at arbejde med data, herunder indsamling, analyse og omsætning til klinisk praksis
Du evner at omsætte viden og data til konkrete forbedringer i praksis og bidrager aktivt til udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med kolleger, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, engageret og har gennemslagskraft – og at du kan inspirere og motivere kolleger i udviklingsprocesser.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på udviklingen af det jordemoderfaglige område
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og tæt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem klinik og udvikling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Vi er en veldrevet afdeling med fokus på høj faglighed, kvalitet og godt arbejdsmiljø. Vi arbejder målrettet med at skabe gode, sammenhængende patientforløb og møder kvinder og familier med empati og respekt.
Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt og arbejder kontinuerligt med at skabe en arbejdsplads med mulighed for udvikling og variation gennem arbejdslivet.
Om os
Fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital udgør Region Nordjyllands største fødested. Vi er et højt specialiseret fødested, hvor der årligt varetages funktioner for ca. 3.300 gravide, fødende og barslende kvinder og familier. Herunder varetages også føtalmedicinske undersøgelser samt varetagelse af regionens familieambulatorium. På fødselsområdet er vi mere end 150 engagerede jordemødre, sygeplejersker og assistenter, der arbejder med høj faglighed og i et godt tværfagligt samarbejde med vores dygtige læger og sekretærer, og øvrige samarbejdspartnere. Vi har 1 udviklingsjordemoder for fødegangen. Målet er, at vi i 2026 har udvidet dette til et team af 3 udviklingsjordmødre.
Hovedparten af vores jordemødre arbejder i kombinationsstillinger. Vi uddanner kommende kollegaer, og har dermed højt fokus på uddannelsesopgaven af både jordemoderstuderende, sygeplejerskestuderende og lægestuderende i vores kliniske praksis. Derudover har vi generelt fokus på at være en lærende og udviklende arbejdsplads for alle, hvor der er plads til faglige dialoger og et godt samarbejde i hver vagt.
Vores værdier
Bygger på regionens I-TOP værdier, og vi har et stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb, og vi løser opgaverne med empati for kvinderne, familierne og deres pårørende.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Bemærk: Aalborg Universitetshospital flytter d. 03.05.26 ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst.
Oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:
Arianne Nørhave, konstitueret vicechefjordemoder.
Tlf. 2073750
E-mail: a.noerhave@rn.dk
Line Hundebøl Nielsen, chefjordemoder
Tlf.: 40 24 98 85
E-mail: line.hundeboel.nielsen@rn.dk
Proces
Ansøgning, CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
Ansættelsessamtale: Forventes snarest herefter
Tiltrædelse: 1. juli 2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Arianne Brandborg Nørhave
a.noerhave@rn.dk - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
143678 - Quick-nr.
490464 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
17-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup -
Kontaktperson
Arianne Brandborg Nørhave
a.noerhave@rn.dk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
143678 - Quick-nr.
490464 - Indrykningsdato
17-04-2026 -
Ansøgningsfrist
17-05-2026