Region Sjælland
Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
Psykolog til Distriktspsykiatrien i Holbæk
I Distriktspsykiatrien i Holbæk søger vi en psykolog til et af vores F-ACT teams, hvor tværfagligt samarbejde og recovery orienteret behandling er centrale omdrejningspunkter. Du bliver en del af et velfungerende team, som arbejder tæt sammen om mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger og behov for sammenhængende, fleksible og individuelt tilpassede behandlingsforløb.
F-ACT teamet er et tværfagligt sammensat team bestående af en overlæge i psykiatri, specialpsykolog, sygeplejersker, pædagog, socialformidler, peermedarbejder og sekretærer. Vi arbejder efter F-ACT modellen, hvor flere faggrupper bidrager aktivt i patientforløbene. Behandlingen tilrettelægges fleksibelt med mulighed for hjemmebesøg og videokonsultationer.
Vi arbejder recovery orienteret med vægt på patientinddragelse, håb og støtte til den enkeltes muligheder for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Som psykolog forventes du at bidrage aktivt til at integrere recovery perspektivet i både udredning, behandlingsplaner og samtaleforløb.
Stillingen indebærer desuden et tæt tværsektorielt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere herunder socialpsykiatri, rusmiddelbehandling og øvrige relevante tilbud. Vi tilbyder integreret dobbeltdiagnosebehandling til patienter med både kompleks psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
Stillingen kan indebære kørsel til Distriktspsykiatrien i Nykøbing Sjælland da der også er patienter tilknyttet teamet som har bopæl i Odsherred Kommune. Der kan også være møder i Psykiatrisygehuset i Slagelse.
Vores forventninger til dig
Vi søger en psykolog gerne med klinisk viden og erfaring fra psykiatrien, som kan arbejde selvstændigt med egne patientforløb. Vi ser også gerne, at du har blik for, hvordan din indsats indgår i en samlet tværfaglig behandling og du bidrager aktivt til fælles faglige drøftelser og beslutninger i teamet.
Dine arbejdsopgaver
- Indledende samtaler med nyhenviste patienter
- Diagnostisk udredning
- Samtaleforløb og pårørendesamtaler
- Psykoedukation
- Kognitiv testning
- Deltagelse i tværsektorielt samarbejde
- Supervision
Vi tilbyder
- At blive del af en tværfaglig personalegruppe med engagerede kollegaer i en god atmosfære præget af samarbejde og gensidig velvilje
- Ugentlig læge- og psykologkonference
- At være en del af en psykologgruppe med specialpsykologer i Holbæk, hvor der er mulighed for faglig sparring og at blive del af vores psykologfællesskab i Psykiatrien Vest
- Uddannelse så vi fagligt er klædt på til at løse de opgaver vi stilles overfor
- Individuel supervision og ekstern gruppesupervision i forbindelse med autorisationsforløb
- Onboarding: Du vil blive modtaget med introduktionsprogram, mentorordning og planlagte samtaler med nærmeste leder.
Yderligere informationer
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2026.
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende specialpsykolog Mia Rydahl, tlf. 24 23 86 46, eller ledende overlæge, Line Lindhardt 41 55 85 03. Du er selvfølgelig velkommen til at komme forbi til en uforpligtende samtale.
Ansøgningsfrist 6. maj 2026
Ansættelsessamtaler 8. maj 2026
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med psykologforeningen. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.
Om Psykiatrien Vest som del af Midt- og Vestsjællands Hospital
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
I Psykiatrien Vest er der samlet ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akut-psykiatri, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med tre professorer og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Mia Rydahl
mryd@regionsjaelland.dk
24238646 - Adresse
Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051307 - Quick-nr.
490490 - Indrykningsdato
20-04-2026 -
Ansøgningsfrist
06-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Mia Rydahl
mryd@regionsjaelland.dk
24238646 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
051307 - Quick-nr.
490490 - Indrykningsdato
20-04-2026 -
Ansøgningsfrist
06-05-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Dejligt arbejdsfællesskab ønsker ny psykologkollega
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
14-04-2026Ansøgningsfrist
09-05-2026 -
Psykolog til OPUS Vest, Psykiatrien Slagelse
Psykiatrien | Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
15-04-2026Ansøgningsfrist
08-05-2026 -
Psykologer til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 7, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
19-04-2026Ansøgningsfrist
15-05-2026 -
psykolog med psykoterapeutisk uddannelse søges til Psykiatrisk Klinik Roskilde og Køge
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
23-02-2026Ansøgningsfrist
27-04-2026 -
Psykolog/sygeplejerske til Psykiatrisk Klinik Vest, Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 9, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
25-04-2026