Region Sjælland
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Sygeplejerske til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus
Kom og bliv en del af vores fantastiske akutafdeling!
Du har nu muligheden for at blive en del af vores spændende afdeling, hvor 2 dage aldrig er ens.
Du vil møde et energisk team af medarbejdere i alle aldre, som har en bred faglig viden og et godt humør.
Trives du med faglige udfordringer, konstant personlig udvikling, stærke kollegiale bånd og en kultur med plads til mangfoldighed? Så læs videre og send os din ansøgning.
Om os
Vi søger personale til vores akutafdeling, som blandt andet varetager:
- 17 pladser i indlæggelsen
- Traumestuer og skadestuen i Slagelse og Næsted
- Bemanding af telefonvisitation af skadestuepatienter
Akutafdelingen modtager og behandler akutte patienter døgnet rundt, som primært indbringes med ambulance eller henvises af egen læge eller vagtlæge.
Vi modtager hovedsageligt patienter der triageres røde eller orange, altså de dårligste patienter, andre visiteres til akuthusets øvrige afdelinger. Samtidig håndterer vi et stort patientflow på vores ”fast-track”, hvor patienterne i samarbejde med lægerne udredes, stabiliseres og behandles, indtil overflytning til stamafdelingen eller udskrivelse finder sted.
Vi har et bredt erfarent team, hvor højt kvalificerede medarbejdere med mange års erfaring fra forskellige specialer arbejder side om side med nyuddannede eller kommende sygeplejersker, der gennemgår vores introduktionsprogram. Programmet består af tre kompetencekort, så du bliver optimalt klædt på til opgaven – altid med støtte fra dine kollegaer.
Der er mange udviklingsmuligheder, blandt andet gennem fem forskellige funktioner, der giver variation i arbejdet og gode chancer for at udvikle dine kompetencer.
Vi tilbyder
- Et struktureret introforløb, der forbereder dig på den akutte patient og opgaven.
- Stor indflydelse på egen vagtplan inden for definerede rammer – fx mulighed for at vælge mellem hver anden weekend i 8-timers vagter eller hver tredje weekend i 12-timers vagter (eller kombination af disse).
- Unikke faglige udfordringer i arbejdet med akutte patienter.
- En uforudsigelig hverdag og en masse tværfaglig sparring.
- Variation i arbejdet med mulighed for at afprøve forskellige funktioner.
- Stort ansvar med mulighed for at få egne ansvarsområder over tid.
- Løbende kompetenceudvikling (kurser, SKILLS, ILS, ALS samt Akut specialuddannelsen).
- Fantastiske kollegaer med et stærkt fællesskab – vi passer på hinanden, og vi sætter pris på et godt grin i hverdagen (og vi har forkærlighed for kage!).
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske og trives med dette fag.
- Er nysgerrig og opsøgende i dit arbejde og ser vigtigheden i at holde din viden ajour.
- Har lyst til at arbejde med den akutte patient og er tryg ved en uforudsigelig hverdag.
- Er god til at prioritere opgaver, også i travle vagter.
- Sætter patienten i fokus og bidrager til et godt samarbejde med både patienten og dennes pårørende.
- Er fleksibel i forhold til blandede vagter og tager ansvar.
- Ønsker at være en del af en mangfoldig personalegruppe og bidrager positivt med din attitude og løsningsorienterede tilgang.
- Har et godt humør og altid er iført en klædelig JA-hat.
Det er en fordel, hvis du:
- Har en behandleruddannelse.
- Har nogle års erfaring som sygeplejerske, gerne med hospitalsbaggrund.
- Kender til dokumentation i Sundhedsplatformen.
Er du nysgerrig?
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Marianne Mejlgård på mmeg@regionsjaelland.dk eller på tlf.: 40 44 93 73
Samtaler afholdes løbende.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Marianne Mejlgård
mmeg@regionsjaelland.dk - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051377 - Quick-nr.
490605 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Marianne Mejlgård
mmeg@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051377 - Quick-nr.
490605 - Indrykningsdato
21-04-2026 -
Ansøgningsfrist
01-06-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til meningsfyldt og givende geriatrisk stilling på Medicinsk sengeafsnit 3, SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
18-03-2026Ansøgningsfrist
25-05-2026 -
Brænder du for psykiatrisk sygepleje, så kom med på holdet bag den nye psykiatriske akuttelefon
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
12-03-2026Ansøgningsfrist
02-07-2026 -
Vil du være med dér, hvor sygeplejen gør en forskel? Vi søger en sygeplejerske til Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
13-04-2026Ansøgningsfrist
27-04-2026 -
Sygeplejerske til gastroverden
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
SygeplejerskeOpslået
10-04-2026Ansøgningsfrist
26-04-2026 -
Konsultationssygeplejerske / Praksissygeplejerske
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
22-05-2026