Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lindegårdsparken, 1 Roskilde

Bliv klinisk sygeplejespecialist på D2 – Psykiatrisk Center Sct. Hans

Brænder du for at omsætte evidens til praksis og gå forrest i udviklingen af sygeplejen til en af psykiatriens mest komplekse patientgrupper? På D2 får du en nøgleposition, hvor din faglighed gør en mærkbar forskel – tæt på hverdagen og med udsigt til både Roskilde Fjord og ny viden.


Om afsnit D2

Afsnit D2 er et lukket retspsykiatrisk afsnit i det vi kalder Udsigten med plads til 16 patienter, og vi er midt i en god proces med at bygge vores afsnit op i tæt samarbejde med tværgående kolleger.

Vi arbejder i tværfaglige kontaktteams, hvor vi interesserede lytter til hinandens input, og hvor faglighed, samarbejde og respekt er omdrejningspunktet i vores arbejde.


Vores tilgang til patienter og kolleger

På afsnit D2 kan du bringe sygeplejefaglighed og dine erfaringer med relationsarbejde stærkt i spil, og da vores patienter ofte er indlagt i længere forløb, får du mulighed for at se effekten af din indsats for patienterne.

Du kommer til at arbejde i tværfaglige individuelle kontaktteams med pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter samt socialrådgiver, psykolog og læge. I har et tæt samarbejde om at skabe rammerne for den bedste pleje og behandling til den enkelte patient.

Din faglige erfaring er vigtig i dit daglige arbejde, hvor du samarbejder med dine kolleger om at forebygge ny kriminalitet og skabe rammer for et liv med mening for patienterne.

En opgave der har stor samfundsrelevans.


Din rolle

Som klinisk sygeplejespecialist bliver din kerneopgave at udvikle sygeplejefaglig kvalitet i praksis – både gennem egen specialiserede, kliniske indsats og ved at styrke dine kommende kollegers kompetencer, dokumentation og evaluering af sygeplejen.

Du indgår i tæt samarbejde med afsnittets ledelsesteam og bidrager til driftsnær udvikling på D2 og på tværs af Sct. Hans.
 

Dine opgaver

  • Udøve og udvikle evidensbaseret sygepleje på avanceret niveau – medansvar for at øge faglighed og kvalitet i afsnittet.
  • Bidrage til kollegaers kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring, vejledning og undervisning.
  • Fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med fokus på kvalitet i praksis.
  • Arbejde med kvalitetsforbedringer og implementere nye initiativer på baggrund af forskningsbaseret praksis.
  • Være rollemodel og aktiv aktør i kulturforandring ift. dobbeltdiagnose.


Vi tilbyder

  • Erfa-gruppe for kliniske sygeplejespecialister – sparring og vejledning i rollen. 
  • Skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med faglige introduktionsdage.
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor vi interesserer os for hinanden og passer på hinanden.
  • Karrieresamtaler: Vi har en løbende dialog om dig og dine udviklingsmuligheder de første to år, så vi kan støtte dig i dine ønsker og valg.
  • Rum for idéer og udvikling: Vi er åbne for nye måder at gøre tingene på, og vi er interesserede i at høre dine input og de erfaringer, du har med dig.


Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske med solid psykiatrisk erfaring. 
  • Du har en master eller kandidat – eller plan for at tage den inden for den nærmeste fremtid.
  • Du trives i tværfagligt samarbejde og har stærke formidlingsevner i både skrift og tale.
  • Du underviser, vejleder og støtter gerne kollegaer og motiveres af at udvikle klinisk praksis med afsæt i aktuel forskning.

 

Det praktiske - Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter med arbejde hver 2. weekend. Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Ahmed Abdullah på 38642137 eller ahmed.muhammed.jabir.abdullah@regionh.dk.

 Afsnit D2 hører til på Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde.

Centeret er organisatorisk forankret under Amager og Hvidovre hospital.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og lære dig bedre at kende.

Ansøgningsfrist: 10. maj 2026.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Ahmed Muhammed Jabir Abdullah
    ahmed.muhammed.jabir.abdullah@regionh.dk
  • Adresse
    Lindegårdsparken, 1 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Klinisk vejleder, Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268244
  • Quick-nr.
    490638
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Lindegårdsparken, 1 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ahmed Muhammed Jabir Abdullah
    ahmed.muhammed.jabir.abdullah@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Klinisk vejleder & Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268244
  • Quick-nr.
    490638
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske! Bring din sygeplejefaglige erfaring i spil og gør en forskel for mennesker, der behandles i Danmarks største retspsykiatri

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken, 1 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
17-04-2026

Ansøgningsfrist
07-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi er med på moden og genbruger vores stillingsopslag. Storken pendler stadig og afdelingen udvider.

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

TILLYKKE MED AT DU (SNART) ER SYGEPLEJERSKE! Er du mon vores nye kollega på gastrokirurgisk afsnit 313?

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
13-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
22-01-2026

Ansøgningsfrist
30-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til lukket intensivt afsnit 809 - Her får du plads til udvikling og et stærkt fællesskab!

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
14-04-2026

Ansøgningsfrist
03-05-2026