Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lygten 37, 2400 København

Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Psykiatrisk Ambulatorium på Nørrebro

Vi opnormerer!

Er du derfor uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og ønsker du at arbejde i et spændende speciale med mange dygtige kollegaer? Så er det måske dig vi søger efter til en stilling i vores ambulatorium, der ligger på Lygten.

Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg (Lygten) tilbyder behandling til patienter, der lider af svære psykiske sygdomme såsom skizofreni, andre psykoser og alvorlig depression. Ambulatoriet behandler patienter, der bor på Nørrebro, Nordvest eller Brønshøj. Ambulatoriet har omkring 90 medarbejdere ansat i seks teams. Vi er netop flyttet ind i lokalerne i april sidste år, så alt står helt nyt og flot.

Dine nye kollegaer siger: Vi har alle bred erfaring i psykiatrien, og vi er gode til at hjælpe og støtte hinanden i arbejdsopgaverne i en til tider travl hverdag, hvor vi også prøver at finde tid til et godt grin.  

Vores arbejdsopgaver
Ambulatoriet består af socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og sekretærer, og der er en livlig aktivitet og et stort engagement hos alle, hvor det tværfaglige samarbejde er meget vigtigt for at få alt til at gå op i en højere enhed.

Du kommer til at arbejde sammen med 6 erfarne kollegaer, hvor I sammen løser ambulatoriets opgaver i rul. I løbet af en helt almindelig uge får du talt i telefon med patienter og kollegaer, gennemgår kodefordeler, visiterer henvisninger, sørger for aftaleanmodninger/rapporter/udleveringer, bygger kalendere, sidder i receptionen og meget andet. Du vil blive tilknyttet en mentor, som kan støtte og vejlede dig i starten.

Hvem er du?
Udover, at du selvfølgelig er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, forestiller vi os, at du måske har erfaring med arbejdet i psykiatrien og kender til Sundhedsplatformen. Derudover:

  • er du smilende, åben og imødekommende og kan få patienter til at føle sig ’ventede og velkomne’
  • kan du bevare overblikket og arbejde organiseret
  • er du god til at samarbejde, nysgerrig i forhold til udvikling og optimering af vores opgaver og i øvrigt engageret i dit arbejde, og ikke mindst
  • har du lyst til at arbejde i det psykiatriske speciale.

Lidt om sekretærgruppen?
Vi er ca. 55 sundhedsadministrative medarbejdere, to teamledere og en sundhedsadministrativ leder fordelt på 9 matrikler over det meste af København og Frederiksberg. Vi afholder lokale sekretærmøder hver 4. uge, og vi arbejder på tværs af centret for at hjælpe vores kollegaer. Vi har 3-4 SAK-studerende på centeret ad gangen, hvor vi fælles har ansvaret for deres oplæring.

Arbejdsmæssigt lægger vi stor vægt på korrekt registrering, høj faglighed, fleksibilitet og ansvarlighed. Derudover arbejder vi på at sikre et godt arbejdsmiljø med tryghed, tillid og åbenhed.

Lægesekretærledelsen
Vi er et godt team med to teamledere og en sundhedsadministrativ leder. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, hvor gensidig respekt og tillid er meget vigtigt for os. Vi arbejder som udgangspunkt med frihed under ansvar, da vi godt tør give slip på kontrollen. Vi er åbne overfor ønsker til efteruddannelse, da vores generelle mening er, at vi skal udvikle os og vores kompetencer.

Hvorfor arbejde som sekretær i psykiatrien?
Udover, at vi altid scorer højt i trivselsmålingerne, så kan jeg da også nævne, at i psykiatrien bærer vi eget tøj og vi arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper. I psykiatrien er der et øget fokus på at behandle hele mennesket. Det er mennesker, vi skal hjælpe, behandle og støtte.

Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Stillingen er ledig fra 1. juni 2026.

Er du blevet nysgerrig?
Så kontakt os endelig for at høre mere – enten sundhedsadministrativ leder Lise Læbel på telefon 29 28 13 45 eller teamleder Denize Besser på telefon 60 40 78 38.

Ellers skynd dig at sende en ansøgning via linket inden d. 6. maj
Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 13. maj 2026.

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center. Vi har altid patienten i centrum, og vi tror på, at det er muligt at blive rask, selvom man på et tidspunkt i livet får en psykiatrisk diagnose. 
Centeret undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C, samt Frederiksberg og Bornholm. Det svarer til et område med ca. 500.000 borgere. 

Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning

Lise Læbel
sundhedsadministrativ leder

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lise Læbel
    lise.laebel@regionh.dk
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268261
  • Quick-nr.
    490693
  • Indrykningsdato
    23-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København
  • Kontaktperson
    Lise Læbel
    lise.laebel@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    268261
  • Quick-nr.
    490693
  • Indrykningsdato
    23-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder og vagtplanlægger søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital – gerne med erfaring indenfor vagtplanlægning i Optima

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Lægesekretær

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Sexologisk Klinik

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Ole Maaløes Vej 14, 2100 København
Lægesekretær

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/SAK til Kirurgisk Afdeling, Endoskopi Afsnittet, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Lægesekretær

Opslået
13-04-2026

Ansøgningsfrist
11-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for transplantation og sygdomme i fordøjelsessystemet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
08-04-2026

Ansøgningsfrist
30-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
08-04-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026