Region Nordjylland

Region Nordjylland

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Sygeplejersker til Afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Babyboom i Thisted:
Vi har mange sygeplejersker på barsel og mangler derfor dig.
Vi søger sygeplejersker i fast stilling til Afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted – Neurorehabilitering og palliation

Stillingerne er på 37 timer pr. uge i blandede vagter – deltid er en mulighed. Du skal påregne weekendvagt hver 3. uge.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.

Afsnittet har i alt 16 senge, hvoraf de fire senge er dedikeret til palliation og 11 til neurorehabilitering. Derudover har vi plads til én medicinsk patient.

Vi arbejder med den rehabiliterende tilgang i vores sygepleje, og vores sygeplejefaglige begrebsramme er Fundamentals of Care.

Vi prioriterer kompetenceudvikling og faglig sparring, og vi uddanner læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet.

Afsnittet er opdelt i 2 teams:

Sygeplejerske i palliationsafsnittet i M5:

Brænder du for palliationen og arbejdet med alvorligt syge?

Det palliative afsnit – team 2 er for uhelbredeligt syge med behov for en palliativ indsats. Patienterne indlægges i meget forskellige perioder af deres forløb, hvorfor afsnittet rummer mange forskellige aspekter, lige fra behandling til omsorg for det døende menneske. Fokus for afsnittet er behandling og symptomlindring, så det bliver muligt for patient og pårørende at leve det liv, som er tilbage, med tanke på den enkeltes forståelse af livskvalitet.

Afsnittet har et tæt samarbejde med vores udekørende Team for lindrende behandling, som er bestående af læge, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, præst samt psykolog.

Sygeplejerske i neurorehabilitering i M5:

Vil du være en del af neurorehabilitering i Thisted, hvor vi værdsætter det tværfaglige samarbejde, og hvor alle bidrager til det gode patientforløb?

I neurorehabilitering – team 1 modtager vi patienter til neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau, som kendetegnes ved patienter med hjerneskade af begrænset (let til moderat) kompleksitet.

Du bliver en del af et tværfagligt team, der tæller læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæd, socialrådgiver, neuropsykolog samt diætist.

Afsnittet indgår samlet i et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner med fokus på at skabe gode patientforløb og sygepleje med høj faglig standard og kvalitet for patienter og pårørende.

Fælles for de 2 teams er hjælpsomhed, positivitet og humor. Hele personalegruppen ønsker at udvikle og lære sammen, for at kunne udnytte vores potentiale bedst muligt.

Om dig:

  • Erfaring vil være en fordel, men det primære er interesse indenfor specialet
  • Du kan arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • Du er nysgerrig, opsøgende og bidrager til forbedring- og udviklingstiltag
  • Du kan skabe samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper
  • Du er stærk i relationen til andre, både patienter og kollegaer
  • Du vil være med til at optimere og forbedre patientforløbene.

Vi tilbyder dig:

  • Ansættelse i vores afsnit, hvor de pårørende betragtes som vigtige samarbejdspartnere
  • En selvstændig og afvekslende hverdag
  • Mulighed for individuelle ansvarsområder
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø samt dygtige og engagerede kollegaer og samarbejdspartnere
  • Mulighed for faglig udvikling, både inden for den grundlæggende og den komplekse sygepleje
  • Som nyuddannet / eller ny på hospitalet deltager du i kursusforløbet Godt fra start
  • Mentorordning og individuelt introforløb.

Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og Godt fra start her:

Godt fra start

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

  • Ansøgningsfrist: d. 20. maj 2026
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22
  • Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Vil du vide mere:

Har du lyst til at besøge afsnittet eller høre mere om os, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Henriette Skovbo på telefon 97650861 ellers mail hesk@rn.dk

 

På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Intentionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer inden for specialet. Dit primære ansættelsessted vil være M5, men du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under afdelingen. Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen.
Indtil videre vil du være ansat i skiftende tjenester. Arbejdstidens placering kan ændres med fire ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Henriette Skovbo
    hesk@rn.dk
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    143729
  • Quick-nr.
    490755
  • Indrykningsdato
    24-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Henriette Skovbo
    hesk@rn.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    143729
  • Quick-nr.
    490755
  • Indrykningsdato
    24-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

2 sygeplejersker til Lungemedicinsk Afdeling

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2026

Ansøgningsfrist
22-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Kirurgisk sygeplejerske til Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
18-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske med funktion som souschef søges til sengeafsnit for børne- og ungdomspsykiatri

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup
Sygeplejerske

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
14-05-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ambulatoriesygeplejerske til Fællesambulatoriet i Thisted – er det noget for dig?

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
16-03-2026

Ansøgningsfrist
26-04-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Hjørring

Aalborg Universitetshospital  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
09-04-2026

Ansøgningsfrist
10-05-2026