Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling, læger

Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens

Speciallæge i Intern medicin: geriatri Regionshospitalet Horsens

Vil du være en del af vores geriatriske team på Regionshospitalet Horsens?                                                                                                

Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens søger speciallæge i intern medicin; geriatri, som har lyst til at være med til at videreudvikle geriatrien i Horsens med fokus på Vælg Klogt og implementering af Sundhedsreformen. Stillingen er til besættelse 1. september 2026 eller efter aftale.

Du bliver en del af vores geriatriske team, hvor vi aktuelt er 7 speciallæger og 3 HU-læger i geriatri, som arbejder tæt sammen med specialiserede sygeplejersker og sekretærer. 

Som speciallæge i geriatri bliver du tilknyttet Medicinsk Sengeafsnit 2, som primært er et geriatrisk sengeafsnit, men har også intern medicinske patienter. Afsnittet har tilknyttet faste speciallæger i geriatri samt flere speciallæger fra øvrige intern medicinske specialer. Afsnittet har i tilknytning til sengeafsnittet både et dagafsnit og en Klinik for Ældresygdomme, som varetager den ambulante geriatriske funktion. Herudover deltager de geriatriske speciallæger i stuegangs- og tilsynsopgaver hos Ortopædkirurgi, Kirurgi, Hjertesygdomme og Akutafdelingen. 

I geriatrien arbejder vi med tidlig palliation og med subakutte tider som alternativ til indlæggelse, for den skrøbelige ældre patient. Vi har vi for nyligt implementeret virtuel geriatri – en funktion som understøtter det tværsektorielle samarbejde med henblik på at skabe bedre forløb for de geriatriske patienter, der ikke nødvendigvis profiterer af et forløb i sygehusregi. Vi ser frem til kommende samarbejdsmuligheder med den nyetablerede afdeling for Borgernær Sundhed og Præhospitalet, idet vi løbende har fokus på at udvikle vores tilbud til borgerne i samarbejde med det nære sundhedsvæsen.

Vi søger dig, som ud over at være en dedikeret geriater også ser dig selv som en bred intern mediciner. Du bliver en del af en stor medicinsk afdeling med 33 speciallæger, hvor du deltager i opgaverne omkring de geriatriske og intern medicinske patienter, sammen med kolleger fra de øvrige medicinske specialer. Vi har en flad struktur, hvor vi forventer at alle speciallæger påtager sig forskellige faglige, udviklingsmæssige og organisatoriske opgaver, og bidrager til forsknings-, kvalitets- og udviklingsprojekter.

Vi søger en kollega som:

  • altid sætter patienten først 
  • byder sig til
  • er innovativ og interesseret i faglig udvikling
  • er motiveret for at indgå i tætte tværfaglige teams
  • har gode faglige og sociale kompetencer
  • bidrager til uddannelsen af yngre læger og sygeplejersker inden for geriatri og intern medicin

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med fokus på kollegialitet, trivsel og arbejdsmiljø
  • en velfungerende speciallægegruppe, hvor det faglige fællesskab og samarbejde er prioriteret 
  • en afdeling med fokus på balancen mellem drift, uddannelse og forskning
  • en flad ledelsesstruktur med gode muligheder for at få afprøvet og implementeret nye tiltag
  • en afdeling, hvor samarbejde tværfagligt, internt og eksternt vægtes højt

Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter, og har i alt 44 sengepladser og årstidsvarierede sengepladser fra november til maj.  Vi har fokus på sammenhængende patientforløb, tværfagligt samarbejde, høj faglig kvalitet, Vælg Klogt og rettidig palliation. Vi varetager diagnostik, pleje og behandling inden for endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi og med tilhørende ambulant funktion og uddannelseslæger inden for alle specialer. Medicinsk Afdeling har også tilknyttet Dialyseafsnittet, som drives i samarbejde med Nyremedicinsk Afdeling, AUH.

Regionshospitalet Horsens er et af Region Midtjyllands akuthospitaler. Akutte patienter modtages hovedsageligt via Akutafdelingen. De akutte hjertemedicinske patienter modtages dog direkte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.

Hospitalet indgår i klyngesamarbejde med Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.

Undervisningsforpligtelse
Medicinsk Afdeling er en uddannelsesafdeling, som uddanner læger i KBU-, intro- og hoveduddannelse - heraf 4 årlige hoveduddannelsesforløb i geriatri. Herudover undervises studerende fra flere semestre og Medicinsk Afdelings eget personale. Det forventes, at speciallægen understøtter og deltager aktivt i de daglige supervisions- og uddannelsesopgaver og bidrager til et trygt og udviklende læringsmiljø.

Vagtforpligtelse
Stillingen indeholder vagtforpligtigelse i speciallægevagtlaget som tilstedeværelsesvagt. Der er vagtfællesskab med Hjertesygdomme. Derudover deltager speciallægen, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, i stuegang på de medicinske sengeafsnit og som medicinsk speciallæge i Akutafdelingen i weekender og på helligdage.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med forhandlingsberettiget organisation. 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Stillingen er 37 timer/uge.

Ansøgning 
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller. Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk.

Ansøgningsfrist: 17. maj 2026

Ansættelsessamtaler finder sted: 26. maj 2026

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Louise Wamberg, tlf. 7842 6962 eller ledende overlæge Anne Dindler, tlf. 7842 6755.

Læs om hospitalet på www.Regionshospitalet-horsens.dk 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Louise Wamberg
    louwamje@rm.dk
    78426962
  • Adresse
    Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64910
  • Quick-nr.
    490770
  • Indrykningsdato
    27-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Louise Wamberg
    louwamje@rm.dk
    78426962
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64910
  • Quick-nr.
    490770
  • Indrykningsdato
    27-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Speciallæge i intern medicin: geriatri til Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
08-04-2026

Ansøgningsfrist
03-05-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kom og bliv en del af vores innovative og dynamiske team i ældresygdomme, samt et større fagligt fællesskab på Medicinsk Afd. Regionshospitalet Randers. Vi søger en speciallæge til vores team i ældresygdomme med start 1/9-2026 eller snarest derefter

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
26-05-2026